Blog fra LandboUngdoms Politiske Udvalg: Dine økonomiske valg påvirker vores verden

Derimod kan vi alle forholde os til, hvad vi bruger vores penge på. Som forbruger har du et stort ansvar. Både for dig selv og din familie, men også for resten af verden. I sidste ende er det forbrugeren, som har magten. Magten til at ændre, hvordan virksomhederne producerer deres produkter. Magten til at påvirke prisniveauet, og i sidste ende magten til at forandre vores samfund og verden bl.a. indenfor bæredygtighed.
Når du fx køber varer i supermarkedet, hvad har så betydning for om du vælger den ene eller anden variant? Produktionsforhold, dyrevelfærd, pris eller en helt anden faktor? Uanset hvad, har dit valg stor betydning. Mange forbrugere vælger varer efter pris. Og netop prisen har afgørende betydning for den bagvedliggende forsyningskæde. Helt fra produktion, til at varen ender hos forbrugeren.
Med udgangspunkt i det økonomiske kredsløb og forholdet mellem udbud og efterspørgsel, kan man beskrive, hvordan prisen grundlæggende påvirker markedet, og dermed de forskellige led i forsyningskæden. Supermarkederne lever af forbrugerne, og hvis forbrugerne efterspørger lavere priser, er virksomhederne nødt til at tilbyde lavere priser, hvis man vil blive på markedet. Jo lavere priser forbrugerne ”kræver” af butikkerne, jo lavere bliver den pris de danske producenter får for produkterne, fordi detailvirksomhederne også skal have en rentabel forretning.
Her er det vigtigt at nævne, at jeg tænker på det generelle prisniveau, og at den prissætning, som detailvirksomhederne anvender, som led i deres markedsføring - og som ikke påvirker, hvor meget producenterne får for varerne – ikke er den ramme jeg referer til.
Dog kan et lavt niveau på tilbudspriser, på sigt, få samme betydning, da forbrugernes generelle forventninger til priserne påvirkes af tilbudspriserne. Hvis forbrugerne kun efterspørger varerne til tilbudspris, vil det i sidste ende presse prisniveauet ned.
Hvis vi vender tilbage til det økonomiske kredsløb, vil en lavere pris til producenterne, tvinge producenterne til at optimere og forbedre, hvilket i sidste ende kan få konsekvenser for arbejdskraft, produktionsforhold og i værste fald betyde lukning. Det vil øge arbejdsløsheden, forværre økonomien og dermed resultere i, at vi har færre ressourcer til at arbejde med grøn omstilling.
I Danmark er vi blandt verdens bedste producenter af fødevarer. Vores landmænd har enormt høje standarder indenfor dyrevelfærd, planteavl og bæredygtighed. Standarder der er højere end i mange andre lande. Derfor undrer det mig, at mange forbrugere ikke køber danske fødevarer, men i stedet vælger de udenlandske alternativer, måske pga. prisen? Og måske kun vælger de danske varer, hvis de er billige nok?
Som forbruger er du med til at til- eller fravælge bæredygtighed både for dyr, mennesker og vores planet, når du tager valget om, hvilke varer du køber i supermarkedet. Hvis du køber dansk, får du høj kvalitet og du støtter både de danske landmænd og vores samfund. Det bidrager til, at vi i Danmark, også i fremtiden, har ressourcerne til at bidrage til at skabe en sund planet. Hvis du fravælger at købe danske produkter, fravælger du kvalitet og bæredygtighed. Det forværrer Danmarks økonomi, og dermed vores muligheder for at bidrage til en sundere planet.
Dermed får dine valg, betydning for vores verden. Hvilken retning vælger du?
Skrevet af Henriette Hansen, februar 2022
Om Skribenten
Henriette Hansen
- Medlem af LandboUngdoms Politiske Udvalg
- 23 år
- Studerer HD i Regnskab og Økonomistyring, Aalborg Universitet
- Arbejder som souschef i et lokalt supermarked
Bloggen er udtryk for skribentens egen holdning.
Kontakter
Henriette Hansen
Medlem af LandboUngdoms Politiske Udvalg
henriette-hansen@outlook.dk
Maria Jakobsen
Kommunikationskonsulent
22912041
mjak@lf.dk
Billeder
Information om LandboUngdom
LandboUngdom er en ungdomsorganisation med 47 lokalforeninger og flere end 5000 medlemmer. Vi er mødested for unge på landet og unge med interesse for livet på landet. LandboUngdom arbejder for at skabe aktivitet for de unge på landet, så det at bo på landet bliver mere spændende.
Følg pressemeddelelser fra LandboUngdom
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LandboUngdom
Minister: Det skal være lettere for unge landmænd at blive selvstændige13.5.2025 15:59:18 CEST | Pressemeddelelse
Generationsskifte var på dagsordenen, da landbruger Frederik Grubbe, formand for LandboUngdom Christian Orthmann og formand for LandboUngdoms politiske udvalg Søren Bang Nielsen mandag den 12. maj tog imod minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen på Fyn.
LandboUngdom er unge på landets stemme ved Folkemødet på Bornholm25.4.2025 14:51:04 CEST | Pressemeddelelse
Når Folkemødet på Bornholm løber af stablen er dagsordnerne mange, og til at tale unge på landets sag vil LandboUngdom igen være til stede. I år deltager flere medlemmer af LandboUngdom i debatter. I spidsen for at få unge på landets stemme i spil, deltager formand for LandboUngdoms Politiske Udvalg, Søren Bank og Formand for LandboUngdom, Christian Orthmann.
LandboUngdom har knækket koden21.1.2025 09:41:52 CET | Pressemeddelelse
Mens flere og flere medlemsorganisationer peger på, at have svært ved, at rekruttere unge medlemmer, oplever ungdomsorganisationen for unge på landet, LandboUngdom, det modsatte.
Unge landmænd er klar til at tage ansvar for den grønne trepart18.11.2024 14:32:26 CET | Pressemeddelelse
Med en politisk aftale på plads om den grønne trepart, får unge landmænd nu endegyldig klarhed om den fremtid de ser ind i. Trods den usikkerhed de lange forhandlinger har medført, har næste generation ikke veget fra hverken ansvaret eller lysten til erhvervet.
Danmarksmestrene i pløjning 2024 er fundet26.10.2024 20:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Danmarksmesterskaberne i pløjning 2024 er løbet af stablen. I år stod Region Ribe for afholdelse af mesterskabet. Smilende frivillige, højt humør og rigtig godt vejr, var hvad de mange gæster, som var mødt op på Nørregaard planteavl lidt uden for Ribe blev stillet i udsigt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum