Lidl Danmark

Lidl åbner sin første butik i Rødovre, og det er med butikschef Mette Mikla i spidsen: ”Jeg kommer aldrig i mål, hvis ikke jeg har mit hold med”

10.2.2022 06:00:00 CET | Lidl Danmark | Pressemeddelelse

Del
Butikschef Mette Mikla står klar, når Lidl torsdag d. 24. februar kl. 8 åbner sin første butik i Rødovre, og det er på en helt særlig beliggenhed, mener hun.

Når man som Mette Mikla nærmest føler, at man er sat i verden for at have med mennesker at gøre, så er der ingen tvivl om, at Lidl-butikschefen gennem mange år er i sit helt rette element for tiden.

Torsdag d. 24. februar kl. 8 slår hun nemlig dørene op til 875 m2s spritny Lidl-butik på Roskildevej 340 i Rødovre, og det er ikke en uvant situation for Mette Mikla, der har været ansat i Lidl i knap ti år. Hun begyndte i Brøndby Strand og har været en tur rundt i det sjællandske; Helsingør, Jyllinge, Hillerød, Roskilde og er nu klar til at give kunderne en særlig oplevelse i Rødovre.

”Jeg kan godt lide det pulserede liv, der er i Rødovre. Det er et lidt ukendt territorium for sådan en provinspige som mig, og jeg føler, at jeg bliver rykket en smule tættere på storbyen, og det er fedt. Desuden er det bare en vildt god placering meget centralt i Rødovre by og samtidig tæt på Roskildevej,” fortæller Mette Mikla.

Og netop placeringen tæt på Roskildevej, hvor der kører mere end 10.000 biler i døgnet og lige forbi den nye butik, kan gå hen og blive en stor gevinst for Lidl. Beboerne i det attraktive nærområde og pendlere kan svinge ind forbi, parkere på en af de 70 parkeringspladser foran butikken og så videre ind og handle, og her står Mette Mikla så klar til at vise sin nye butik frem.

”I Lidl er vi utrolig stolte af vores prisvindende bake off-afdeling og selvfølgelig vores altid friske frugt- og grøntafdeling. Det er vigtigt for mig, at kunderne får en god indkøbsoplevelse med skarpe priser, stort udvalg og ikke mindst god kundeservice,” siger Mette Mikla.

Fælles indarbejdning giver pote

De seneste uger har Mette Mikla haft fuldt fokus på at sammensætte og indarbejde sit team til butikken i Rødovre. Her har butikschefen haft mulighed for at samle dele af sit personale i Lidl-butikken i Roskilde, og det har uden tvivl været meget positivt.

”At være samlet på denne måde har givet mig en god forudsætning for at have fingeren på pulsen i forhold til hver enkelt medarbejder og samtidig mærke, hvor vi står som team, og hvor vi er i oplæringsprocessen. Det er forventningsafstemning og fællesskabsånd i sin fineste form.”

Rent ledelsesmæssigt er Mette Mikla og hendes team rigtig godt med, fordi de har haft mulighed for at blive oplært sammen. I denne indarbejdnings- og oplæringsproces har Mette Mikla fokuseret meget på at få sine medarbejdere til at føle sig som et hold.

”Det er ikke min butik, det er vores butik. Jeg kommer aldrig i mål, hvis ikke jeg har mit hold med. Min fornemmeste opgave er at motivere mine medarbejdere. Selvfølgelig også at skaffe omsætning og have en flot butik, men det kan jeg kun, hvis mine ansatte kender deres opgaver og bakker hinanden op.”

Butikken er en del af et kompleks, hvor der også er lejligheder og ligeledes et nærområde med mange omkringliggende boliger, og udviklings- og ejendomsdirektør hos Lidl, Mads T. Nielsen, ser meget frem til at være med til at forsyne lokalområdet.

”Jeg glæder mig til, at vi kan åbne vores første butik i Rødovre med en superfed beliggenhed, og som ovenikøbet er bygget efter alle kunstens regler. Jeg er sikker på, at vores kunder vil få oplevelsen af at træde ind i en dagligvarebutik af høj kvalitet og moderne indretning, hvor de bliver budt velkommen af et kompetent og imødekommende personale i Mette Mikla og hendes team.”

Er du blevet nysgerrig efter at møde og handle hos Mette Mikla og hendes team? Så kig forbi til nyåbningsfest på Roskildevej 340 torsdag d. 24. februar kl. 8, hvor også viceborgmester i Rødovre Kommune, Jan Kongebro, kigger forbi.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Lidl Danmark

Lidl Danmark
Lidl Danmark
Carl Blochs Gade 89
8000 Aarhus C

7635 0000http://www.lidl.dk

I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som ansvarlig dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem et tillidsfuldt samarbejde med vores partnere garanterer vi et velgennemtænkt vareudbud til den bedste pris.Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 167 danske butikker.Vi arbejder hver dag som aktiv samfundsaktør på at skabe målbar værdi, der rækker ud over Lidls egen forretning. 

Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk.

Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark

Kraftfuld teknologi til køkken og husholdning: SILVERCREST og Andre Agassi forener high-tech med menneskelig intuition25.3.2026 09:01:00 CET | Pressemeddelelse

Lidls køkken- og husholdningsbrand SILVERCREST ruller nu ud internationalt med en ny, selvstændig brandidentitet. Som en del af repositioneringen annoncerer SILVERCREST et partnerskab med den tidligere verdensmester i tennis, ottedobbelt Grand Slam-vinder og passionerede amatørkok Andre Agassi, der også bliver ansigtet udadtil i brandets første reklamekampagne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye