Gedser byport opbygges på ny

I sidste uge mødtes styregruppen for Destination Sydfalster for blandt andet at behandle projektansøgninger. En af ansøgninger omhandlede opførelsen af Gedser Byport, som i en årrække kun har bestået at ét tårn på grund af et færdselsuheld. Siden da har flere lokale ønsket byens vartegn genopført, og det bliver nu en realitet, da styregruppen har bevilliget Gedser Bylaug midler til at opføre byporten på ny. Formanden for styregruppen for Destination Sydfalster Annemette S. Johnsen ser frem til opførelsen:
”Byporten er et af de elementer der kendetegner Gedser, og jeg er rigtig glad for, at den rette arkitekt og leverandør til projektet er fundet samtidig med, at alle sikkerhedskrav bliver opfyldt. Der har været stor lokal opbakning til at genopføre byporten, og nu kan vi alle glæde os til, at det bliver en realitet, som både kommer beboere, turister og det lokale erhvervsliv til gode.”
Arkitekt Philip Rasmussen skal varetage opgaven, og de bevilgede midler er uddelt fra ”Små Hurtige Succeser”-puljen. Puljemidler herfra kan søges af borgere, foreninger, virksomheder eller interessegrupper, som har idéer til forbedringer af blivende karakter, der kan bidrage til udviklingen af Sydfalster som turistdestination. Annemette S. Johnsen er glad for de foreløbige projektansøgninger, som styregruppen har modtaget, og hun glæder sig til endnu flere gode idéer:
”Vi har fået nogle rigtige spændende ansøgninger, og vi ser frem til at få endnu flere, så vi i fællesskab kan udvikle og realisere planen om hele Sydfalster som én samlet turistdestination.”
Næste skridt i udviklingen af Destination Sydfalster er en borgerwokshop, hvor alle interesserede kan deltage og enten komme med forslag og idéer eller blot lytte med. Borgerworkshoppen finder sted den 8. marts kl. 17.00 på Hotel Nørrevang i Marielyst. Spørgsmål og tilmelding til arrangementet henvendes til projektleder ved Destination Sydfalster Stine K. Villadsen.
Ud over projektansøgninger fik styregruppen præsenteret de første indledende tanker til den udviklingsplan, der præsenteres for byrådet efter sommerferien.
Kontakter
Annemette S. Johnsen
Formand for Teknik, Klima og Miljøudvalget
Tlf: +45 25181863
byasj@guldborgsund.dk
Stine K. Villadsen
Projektleder ved Kultur & Fritid
Tlf: +45 25180327
skvi@guldborgsund.dk
Billeder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune vinder KL's Forebyggelsespris 20259.5.2025 09:22:44 CEST | Pressemeddelelse
Fredag formiddag blev Guldborgsund Kommune udpeget som vinder af KL’s forebyggelsespris på KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum 2025. Projektet ”Åbne mødesteder” blev belønnet for at skabe rum for borgerne i samarbejde mellem borgerne og kommunen.
Puljemidler til dramaskole og litteraturfestival8.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fokus-puljen bevilliger mere end 100.000 kroner til to projekter, der begge har til formål at få børn og unge engageret i kulturen.
Midlertidig lukning af Svømmecenter Falster7.5.2025 10:06:30 CEST | Pressemeddelelse
Svømmecenter Falster skal have nyt ventilationsanlæg og er derfor nødt til at holdet lukket hen over sommeren.
Hvordan skal fremtidens plejeboliger se ud? Nu inddrages organisationer, borgere og medarbejdere6.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af maj og juni skal en lang række organisationer, frivillige, borgere og medarbejdere sammen lave et oplæg til, hvordan arkitektur, natur og indretning kan skabe de bedste rammer for det gode hverdagsliv på Guldborgsund Kommunes plejecentre.
Styrker indsatsen - forebyggende indsats får millioner5.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere besøg hos både gravide og familier med mindre børn. Det er resultatet af en ny aftale, der skal sikre en bedre understøttende og forebyggende indsats for kommunens børn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum