Egedal Kommune

DLF bygger nyt domicil i Egedal

Del
Den globale frøkoncern DLF er vokset ud af sit nuværende hovedkontor i Roskilde, og valget er faldet på en naturskøn grund, der er placeret i grønne omgivelser i området Kildedal Bakke i Egedal Kommune med nær adgang til S-tog og motorvej.

Kildedal Bakke er et af Egedal Kommunes udviklingsområder, som efter planen skal rumme både boliger og erhverv. Området er en del af Kildedal byudviklingsområde, som allerede rummer andre store virksomheder og i de kommende år byudvikles med mange nye boliger og arbejdspladser. Området er beliggende under en halv times kørsel nordøst for Roskilde.

CEO i DLF, Truels Damsgaard, glæder sig til, at frøkoncernen får bedre rammer:

- DLF har gennem en årrække haft en stor vækst, og som global virksomhed har vi behov for mere moderne og tidssvarende faciliteter for vores medarbejdere. Vi har igennem flere år været på udkig efter en ny placering med mere plads og bedre rammer, og det nye hovedsæde er en del af en strategi om at skabe en attraktiv og bæredygtig arbejdsplads, der understøtter vores fælles værdier i koncernen.

- Vi finder, at Egedal som en grøn kommune er et godt match til vores grønne virksomhed, og vi sætter pris på det konstruktive samarbejde og den gode dialog, vi har med kommunen. Vi har i vores valg af byggegrund også lagt vægt på en god infrastruktur og nem adgang til offentlig transport, og placeringen lige op ad Kildedal S-togstation i Smørum med hurtig adgang til motorvejsnettet gør Kildedal Bakke til det ideelle hjemsted for os.

Også Egedals borgmester glæder sig over samarbejdet, som hun mener er et godt match for Egedal Kommune:

- Når DLF placerer sig på en attraktiv beliggenhed i Egedal med naboer som Novo og Oticon, så er jeg sikker på, at det kan bidrage positivt til udviklingen i Egedal Kommune, skabe nye arbejdspladser og åbne øjnene for de kvaliteter, der er i Egedal Kommune. Jeg ser meget frem til samarbejdet med DLF. DLF arbejder med at klimasikre afgrøder og udvikler græs, der er tilpasset de klimamæssige udfordringer, og er derfor medvirkende til den grønne omstilling i samfundet. Det matcher Egedals ambitioner om at være en grøn kommune i vækst, siger Vicky Holst Rasmussen.

Borgmesteren glæder sig til samarbejdet og er samtidig overbevist om at også DLF vil nyde godt af den attraktive placering:

- DLF bliver en del af et attraktivt erhvervsområde, der byder på andre markante virksomheder, som også arbejder på at forbedre levevilkårene og understøtter en bæredygtig udvikling. Desuden arbejder vi på, at Kildedal Bakke kommer til at byde på en eller to daginstitutioner, omkring 150 yderligere boliger, et veludbygget cykel- og stisystem og gode muligheder for oplevelser i det grønne. På den måde kommer DLFs nye hovedkvarter til at bidrage til områdets kvaliteter.

Fakta:

  • DLF er en global frøkoncern og verdensmarkedsleder inden for foder- og plænefrø med fuld værdikæde i Europa, Nordamerika, Sydamerika og Oceanien med mere end 2.000 ansatte i over 20 lande og en omsætning på 7,5 mia. kr.
  • Omkring 100 medarbejdere får deres daglige gang i DLFs nye domicil i Egedal Kommune
  • DLF og Egedal Kommune underskriver den 8. februar 2022 en udviklingsaftale omkring grunden og den videre proces, hvor der bl.a. skal udarbejdes lokalplan
  • Rambøll er bygherrerådgiver og styrer entreprisen. Byggeriet forventes at være klar til indflytning medio 2024.

Kontakter

Information om Egedal Kommune

Egedal Kommune
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

7259 6000https://www.egedalkommune.dk/

Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk

Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye