Flere sjællandske virksomheder kan ansætte en vækstpilot med 90.000 kr. i tilskud

Virksomheder efterspørger i høj grad muligheden for at ansætte en vækstpilot med 50 pct. i tilskud til løn. Derfor har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse besluttet at tildele yderligere 15 mio. kr. fra REACT-EU for at imødekomme efterspørgslen.
"Puljen er oplagt at søge for virksomheder og iværksættere, som tænker i udvikling og som ønsker at vækste deres forretning. Ved ansættelse af en vækstpilot kan virksomheden få tilført nye kompetencer og ressourcer og på den måde sætte fart på vigtige udviklingstiltag, som måske ellers har måtte vige pladsen for driftsopgaver," siger Bitten Müller projektleder for SMV:Vækstpilot, Erhvervshus Sjælland.
En vækstpilot er en ny medarbejder, som bliver ansat i seks måneder på ordinære vilkår, og puljen giver 50 pct. tilskud til lønomkostningerne (dog max. 15.000 kr./mdr.). Inden ansættelse skal vækstpiloten være registreret ledig og have en uddannelse, der kan være alt fra faglært til akademiker.
Puljen får løbende ansøgninger ind og har på landsplan netop rundet virksomhed nr. 100, der har ansat en vækstpilot.
"Vækstpilot skal gøre os synlige online"
En af de sjællandske virksomheder, som har ansat en vækstpilot, er det statsautoriserede revisionsselskab Boreco fra Roskilde. Michael Lynggaard, CEO og partner i firmaet med 12 ansatte, søgte tilskudspuljen, som en del af en større digitaliseringsproces.
"Vi har et mål om, at vores kunder skal lære os bedre at kende. Vi ønsker at være levende og mere end en faktura. Derfor vil vi fx gerne være mere synlige online og til stede på de sociale medier, så kunderne kan møde os der, hvor de selv er," siger Michael Lynggaard.
Boreco har derfor ansat vækstpiloten Magnus Bonde Petersen som marketingkoordinator:
"Jeg har ansvaret for at udvikle virksomhedens marketingstrategi og digitale tilstedeværelse på de sociale medier. Udvikling af hjemmesiden, SEO, samt nyhedsbreve er også en stor del af jobbet," fortæller Magnus Bonde Petersen, der er uddannet inden for Multimedia og Communication Design fra Københavns Erhvervs Akademi, KEA.
"Vi er lille virksomhed og har ikke lige en marketingafdeling ligesom de store revisionsfirmaer. Derfor ser vi puljen som en mulighed for bringe vores virksomhed frem til at blive et moderne revisionshus," siger Michael Lynggaard.
Gælder om at søge nu
De ekstra puljemidler betyder, at der i alt kan ansættes 455 vækstpiloter på landsplan.
"Vi oplever en stor interesse, og det er derfor glædeligt, at endnu flere virksomheder nu får mulighed for at ansætte en ny medarbejder til fx at optimere systemer eller forretningen inden for digitalisering eller grøn omstilling. Hvis man som virksomhed overvejer at søge, så kan jeg kun anbefale at gøre det nu," siger projektleder Bitten Müller fra Erhvervshus Sjælland.
FAKTA: Sådan får virksomheder en vækstpilot
Erhvervshus Sjælland står klar til at hjælpe med sparring og vejledning, når virksomheder søger puljen SMV:Vækstpilot. Derudover har Erhvervshus Sjælland et bredt samarbejde med mange aktører med fokus på at sikre det gode match mellem virksomheder og kommende vækstpiloter.
SMV:Vækstpilot er en del af Virksomhedsprogrammet, hvor 600 millioner kroner er udmøntet til SMV’er fra REACT-EU-programmet. Puljen kan søges parallelt med blandt andet Virksomhedsprogrammets andre puljer såsom SMV:Digital og SMV:Grøn.
Læs mere og søg puljen på www.virksomhedsprogrammet.dk
Nøgleord
Kontakter
Frederik FaurbyKommunikations- og pressechef
Tlf:51 34 43 77ffa@ehsj.dkBitten MüllerProjektleder på SMV:Vækstpilot
Tlf:23643357bmu@ehsj.dkBilleder

Links
Information om Erhvervshus Sjælland
Erhvervshus Sjælland hjælper iværksættere og små og mellemstore virksomheder med uvildig, fortrolig og gratis sparring til, hvordan de kan udvikle og styrke deres forretning.
Erhvervshusets forretningsudviklere tager en 360 graders gennemgang af virksomheden og afdækker behov og udviklingspotentialer, fx indenfor grøn omstilling, digitalisering eller internationalisering, finansiering, ledelse, salg og markedsføring.
Erhvervshus Sjælland er et af seks erhvervshuse, der er sat i verden for regionalt at skabe erhvervsudvikling og derved understøtte den regionale vækst.
Læs mere om Erhvervshus Sjællands tilbud på www.ehsj.dk
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Flere kurser på vej: SMV'er får starthjælp til deres grønne regnskaber10.4.2025 06:00:00 CEST | Nyhed
Der er konkrete økonomiske gevinster at hente for virksomheder, som har styr på deres CO2-regnskab og ESG-dokumentation. Kurserne fra Erhvervsfyrtårn Femern gør det nemmere for små og mellemstore virksomheder at komme i gang med den grønne afrapportering.
1,5 mio. kr. til kickstart af eksport for sjællandske virksomheder11.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
D. 24. marts åbner den næste pulje i SMV:Eksport, som er særligt til virksomheder i Region Sjælland. Her kan man få op til 150.000 kr. i tilskud til en privat rådgiver inden for eksport. Puljen er en af de sidste i denne omgang, så det er med at holde sig til, siger Hendrik Staack, forretningsudvikler i Erhvervshus Sjælland.
Hauberg Technique tager dansk brandteknologi til det globale marked3.2.2025 07:30:00 CET | Nyhed
Brandslukning kan blive mere effektiv og sikker gennem de rette teknologier. Det mener Hauberg Technique i Haslev. Snart er de klar med en helt ny brandslukningsløsning og store ambitioner på det globale marked.
Nyt IT-system tidobler resultatet hos SR Hydraulik Service på blot et år16.1.2025 08:00:00 CET | Nyhed
Da SR Hydraulik Service fik vokseværk, blev det sværere for Simon Rasmussen at følge med de administrative opgaver, og ordrer blev ikke faktureret korrekt. Men med et digitalt løft og de rette systemer er virksomheden i dag mere effektiv end nogensinde før. Og det ses tydeligt på bundlinjen.
66,5 mio. kr. til udvikling af danske små og mellemstore virksomheder15.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De nye midler er tilført SMV:PRO og SMV:Vækstpilot fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og forventes at komme til gavn for flere hundrede virksomheder i hele landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum