Codan styrker den underliggende forretning og forøger momentum i bankdistributionen i 4. kvartal 2021

Det dedikerede fokus gennem 2021 på at styrke den underliggende lønsomhed i forretningen har betalt sig og afspejles i en markant forbedring i forhold til 2020. Det skyldes ikke alene en positiv påvirkning fra Covid-19, men er især et resultat af lønsomhedstiltag og dedikeret arbejde fra alle Codan Danmarks medarbejdere. Et samlet set tilfredsstillende resultat på trods af en påvirkning på 273 mio. fra storskadeaktivitet i 4. kvartal, som har ligget væsentligt over gennemsnittet.
Bruttopræmieindtægterne stiger med 1,5 pct. i 2021 og lander på 5,5 mia., mens combined ratio for 2021 er på 89,7 procent, 0,4 procentpoint højere end sidste år. Forsikringsresultatet lander på 506 mio. og er dermed på niveau med 2020. Resultatet før afløbsgevinster lander på 238 mio. - en forbedring på 211 mio.
Ifølge Christian Baltzer, CEO i Codan Danmark, er det et tilfredsstillende resultat, som danner et solidt grundlag for 2022.
”2021 har været et fantastisk og transformerende år for Codan Danmark, hvor vi selv med en omfattende salgsproces har forbedret kunde- og medarbejdertilfredsheden samtidig med, at vi formår at levere tilfredsstillende finansielle resultater. Vi har styrket den underliggende forretning, da flere af vores strategiske tiltag i 2021 for alvor har fået fat. Derudover er vi fortsat på forkant, når det kommer til at forsikre store bæredygtige energiprojekter som havvind- og solenergi," siger Christian Baltzer.
Forbedret underliggende lønsomhed
Combined ratio for 2021 før afløbsgevinster på 5,4 procent lander på 95,2 procent svarende til en fremgang på 4,3 procentpoint. Dette er især et resultat af fortsatte forbedringer på tværs af erhvervs- og privatforretningen, mens Covid-19 har haft en positiv indvirkning på niveauet af skader og ulykker. Desuden er lønsomhedstiltagene i erhvervsforretningen for alvor begyndt at slå igennem.
Privatforretningen leverer fortsat imponerende resultater med en combined ratio på 80,2 procent i 2021 - en forbedring på 1,9 procentpoint i forhold til 2020. Det stærke resultat understøttes af væksten i bankassurance, hvor Privatsikring i tæt samarbejde med vores bankalliance leverede en fordobling af salget i 4. kvartal sammenlignet med 2020.
I erhvervsforretningen forbedres den underliggende lønsomhed fortsat, men en storskadeaktivitet i 4. kvartal, der er større end normalt, resulterer i en samlet combined ratio på 97,0 procent for året. Combined ratio før afløbsgevinster forbedres dog med 8,5 procentpoint i erhvervsforretningen.
Privatsikring fordobler salget i 4. kvartal
En af drivkræfterne bag væksten i 2021 er det strategiske fokus på bankassurance. Privatsikring har i partnerskab med bankpartnerne, bestående af 31 banker over hele Danmark, for alvor sat skub i udviklingen. Det stærke momentum afspejles i en vækst i salget på 104 pct. i 4. kvartal 2021 sammenlignet med 4. kvartal 2020. Væksten er primært drevet af den nye partner Nykredit kombineret med stærkere resultater fra de øvrige bankpartnere. Det er tredje kvartal i træk med solid vækst i Privatsikring. Accelerationen i væksten er et resultat af høje hitrater og stigende gennemsnitssalg per kunde.
"Det er positivt at se, hvordan vores strategiske fokus på bankassurance er på rette kurs mod at realisere sit fulde potentiale, og at mere end hver anden kunde vi har kontakt med, vælger at flytte deres forsikringer. Vi vil i tæt samarbejde med vores bankpartnere fortsætte vores udviklingsdagsorden i 2022 med fokus på digitale løsninger, bæredygtighed, mindre erhvervsdrivende og generelt nye værditilbud i krydsfeltet mellem bank og forsikring," siger Christian Baltzer.
Tal er i danske kroner og i henhold til britisk anvendelse af internationale regnskabsstandarder (IFRS).
Nøgleord
Kontakter
Anders LorenzenPresse- & kommunikationsspecialist
Tlf:30378803afl@codan.dkCamilla Riis CorneliusPR – og Presseansvarlig
Tlf:+45 30 37 83 07cqu@codan.dkBilleder

Information om Codan Forsikring
Codan Forsikring har cirka 250.000 danske husstande og 50.000 små og store virksomheder som kunder. Codan Forsikring er i dag ejet 50% af den canadiske forsikringskoncern Intact Financial Corporation og 50% af danske Tryg A/S. Læs mere om Codan på www.codan.dk.
Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Lemvig kommune øger badesikkerheden med LifeBoards9.5.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år sker der drukneulykker på de danske strande. Det er Codan Fonden og LifeBoard gået sammen om at forhindre. Derfor opstilles der i den kommende tid 23 LifeBoards i Lemvig kommune, som gør det nemmere for almindelige badegæster at redde liv.
Thisted kommune kickstarter national udrulning af 278 LifeBoards langs danske kyster og strande9.5.2025 08:48:04 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år sker der drukneulykker på de danske strande. Det er Codan Fonden og LifeBoard gået sammen om at forhindre. Nu bliver de første 10 Lifeboards ud af 278 på landsplan sat op i Thisted Kommune, som gør det nemmere for almindelige badegæster at redde liv.
Codan Fonden og LifeBoard vil redde liv langs de danske kyster22.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
16.000 danskere oplever hvert år nærdrukninger. Derfor er Codan Fonden og LifeBoard igen i år gået sammen om at redde liv på danske badestrande.
Forebyggelse giver transportvirksomheder store besparelser19.3.2025 10:56:57 CET | Pressemeddelelse
Aldrig før er der registreret så mange skader på biler, varevogne og lastbiler som i 2024. Alligevel er det kun et fåtal af virksomheder i transportbranchen, der arbejder struktureret med forebyggelse af mindre skader på deres bilflåde, hvilket kan resultere i betydelige økonomiske besparelser, viser tal fra Codan.
Codan er ny partner for F.C. Københavns kvinder20.12.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
F.C. København og Codan udbygger nu det tætte samarbejde til også at omfatte F.C. Københavns løvinder. Codan kommer ikke bare på ryggen af spilletrøjerne, men bliver også en synlig og aktiv partner omkring kvindeholdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum