Fuld speed på rekruttering af fremtidens arbejdskraft
8.2.2022 13:00:00 CET | EjendomDanmark | Pressemeddelelse
9.000 nye medarbejdere inden for de kommende ti år. Det er hvad ejendomsbranchen kan se frem til at skulle ansætte, hvis de skal holde trit med udviklingen og sikre, at der er hænder nok, når en stor del af medarbejderstaben går på pension.
”Mange brancher kæmper i øjeblikket om de yngre generationers opmærksomhed, og vi skal sikre, at vi får vores andel. I ejendomsbranchen tilbyder vi et alsidigt arbejde og karrieremuligheder. Et job i branchen giver både adgang til at arbejde med mennesker, samtidig med, at man bidrager til at præge den bæredygtige udvikling til gavn for samfundet. Det skal vi have kommunikeret ud,” siger Henrik Dahl Jeppesen, formand for EjendomDanmark.
Spot på ejendomsbranchen
Som led i at gøre ejendomsbranchen endnu mere synlig og attraktiv som karrierevej for den kommende generation af medarbejdere, lancerer EjendomDanmark nu hjemmesiden propertycareers.dk. Her kan besøgende få kendskab til ejendomsbranchens mange karriere- og uddannelsesveje – hvad indebærer fx jobbet som Asset, Property eller Facility Manager? Samtidig giver en ny jobportal overblik over de mange jobmuligheder i branchen.
”Jobportalen skal sætte to streger under, at der er ufattelig mange meningsfulde jobs at få i ejendomsbranchen,” uddyber Henrik Dahl Jeppesen.
Ud over hjemmesiden har EjendomDanmark oprettet et ambassadørkorps. Yngre medarbejdere i branchen har fået til opgave at fortælle om deres hverdag via sociale medier som Snapchat, Instagram og facebooksiden Property Careers. Dette for at få særligt unges øjne op for branchen.
Bredere adgang til rekruttering
En af de virksomheder, der hilser de nye tiltag velkomne, er Fokus Asset Management.
”Historisk set har vi som branche ikke været gode nok til at gøre opmærksomme på os selv, og hvad et job indebærer. De tiltag, der nu er sat i værk, vil forhåbentlig gøre, at branchen får en større og bredere adgang til at kunne rekruttere - bl.a. de unge nyuddannede,” siger Tonny Nielsen, der er CEO i virksomheden.
Fokus Asset Management er i øjeblikket inde i en periode med vækst og er på bare fire år vokset fra 17 til 70 medarbejdere. Rekrutteringen har ikke været let, oplyser Tonny Nielsen.
”Udfordringen er, at vi i branchen ofte går på hugst hos hinanden for at skaffe medarbejdere. Det er ikke en holdbar løsning. Der er brug for, at vi også får nye kræfter ind, som kan blive lært op og finde deres rette hylde.”
Kræver fælles indsats
Tiltrækningen af fremtidens talenter vægter også højt hos Kim Andersen, adm. direktør i Newsec. De nye tiltag fra EjendomDanmark vil bidrage til at skabe den nødvendige opmærksomhed på ejendomsbranchen, mener han.
”Det er en rigtig vigtig indsats, for det sikrer, at vi kommer bredt ud. Jeg håber og tror på, at det vil give et boost til branchen, som traditionelt har levet lidt i skyggen af andre brancher,” siger han.
Propertycareers.dk er et af de tiltag, der vil give et øget kendskab og sætte spot på, hvilken værdi branchen tilfører samfundet. Men EjendomDanmarks indsatser kan ikke stå alene, mener Kim Andersen. Branchen skal stå sammen om at tiltrække fremtidens talenter – ung som ældre og med mange forskellige fagligheder.
”Vi skal være fælles om at udbrede vores stærke fortælling – nemlig at vi arbejder for bæredygtige ejendomme og udvikler rammerne for rigtig mange menneskers liv. Med de budskaber er jeg sikker på, vi kan skabe interesse og nysgerrighed også hos dem, der ikke havde forestillet sig en karriere i ejendomsbranchen.”
Fakta: To nye uddannelser
Ud over kampagnen har EjendomDanmark i 2021 søsat to nye efteruddannelsestilbud for at styrke karrieremulighederne i branchen, nemlig bacheloruddannelsen property and asset management og den fleksible masteruddannelse minor in real estate. Med de nye uddannelser har virksomhederne i ejendomsbranchen endnu bedre mulighed for at fastholde de dygtige medarbejdere, udvikle deres kompetencer gennem videreuddannelse, men også tiltrække nye talenter. Fagene på de nye uddannelser kan også tages enkeltvist som fx efteruddannelser af nuværende medarbejdere i branchen.
Kontakter
Morten Marott LarsenUnderdirektør, økonomi
Tlf:28455651mml@ejd.dkStine Rud SkovKommunikationskonsulent
Tlf:50512885sts@ejd.dkInformation om EjendomDanmark
EjendomDanmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Organisationen repræsenterer ca. 85 % af det professionelle ejendomsmarked, som understøtter flere end 130.000 arbejdspladser i Danmark og bidrager til BNP med 140 mia. kr. om året. Vores medlemmer er blandt andet pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Flere kvinder vælger ejendomsbranchen til, men diversitetsarbejdet er langt fra i mål8.3.2026 08:03:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at andelen af kvinder i ejendomsbranchen er steget med 0,8 procentpoint siden sidste års opgørelse. Fremgangen er positiv, men branchen skal fortsætte arbejdet med at styrke diversiteten, lyder det.
Ny analyse viser igen rekordfå ledige lejeboliger: Behovet for politiske løsninger vokser4.3.2026 06:11:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark opgør boligtomgangen til historisk lave 1,9 procent. Brancheorganisationen peger på behovet for mere smidige processer for at sikre flere boliger på tværs af boligformer.
Undgå svindel i jagten på en lejebolig: Her er fem gode råd11.2.2026 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
Falske udlejere bliver bedre til at virke troværdige, og derfor har EjendomDanmark samlet fem råd, der kan hjælpe dig sikkert gennem boligsøgningen.
EjendomDanmark: Nødvendigt at stramme grebet om korttidsudlejning22.1.2026 13:43:10 CET | Pressemeddelelse
Med en ny politisk aftale får myndighederne nu bedre muligheder for at gribe ind overfor ulovlig korttidsudlejning via platforme som Airbnb. Det er et fornuftigt skridt mod at sikre flere boliger bruges til beboelse hele året, særligt i landets største byer, vurderer EjendomDanmark.
Ny analyse: Muligt at skabe 22.000 nye boliger uden nybyg21.1.2026 06:14:00 CET | Pressemeddelelse
Nybyg er ikke den eneste vej til flere boliger. En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at bedre udnyttelse af loftsrum i eksisterende etageejendomme kan øge boligudbuddet markant. Det gælder særligt i København og på Frederiksberg, hvor efterspørgslen på boliger er enorm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
