Virksomheder drukner i bureaukratisk bøvl
7.2.2022 07:00:00 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Trods mange års politiske løfter om, at det skulle være lettere at drive virksomhed i Danmark, er virkeligheden stadig en helt anden. I hvert fald ifølge en ny medlemsundersøgelse fra TEKNIQ Arbejdsgiverne, som repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
Hele 71 procent af virksomhederne i undersøgelsen oplever, at administrative byrder og bureaukrati er et stigende problem.
”De mange bureaukratiske krav dræber lysten til at være selvstændig. Og det er yderst problematisk i et land som Danmark, hvor små og mellemstore virksomheder udgør selve rygraden for vores erhvervsliv,” siger Maria Schougaard Berntsen, cheføkonom hos TEKNIQ Arbejdsgiverne.
”Det er virksomheder, der i høj grad bygger på personligt engagement og drivkraft hos ejerne. Derfor er naturligt nok frustrerende, når man oplever at skulle bruge for stor en del af kræfterne på administrative opgaver, der ofte er ligger ganske fjernt fra det virksomheden er sat i verden for,” understreger hun.
Brug for konkret handling
Løfter om at gøre det lettere og mindre bøvlet at drive virksomhed har gang på gang præget den politiske debat de senere år. Senest da regeringen for nylig – sammen med RV, SF og DF – præsenterede et initiativ, som skal gøre arbejdsbetingelserne lettere for ikke mindst de små og mellemstore virksomheder, som et led i ”Danmark kan mere I”-aftalen.
”Det er positivt, at der er gode intentioner. Og tilsat automatiseret erhvervsrapportering og et SMV-venligt, digitalt udbudssystem, så var det et skridt i den rigtige retning. For mere digitale og automatiserede løsninger er en god vej at gå., Men vi skal gøre endnu mere, end det der er i pipelinen fra regeringen lige nu, hvis vi skal have gjort op med mange års bureaukratisk efterslæb overfor erhvervslivet,” siger Maria Schougaard Berntsen.
Behovet for konkret handling understreges også af, at næsten syv ud af ti virksomheder i TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemsundersøgelse oplever, at de administrative opgaver sluger tid, som ellers kunne være brugt på at udvikle virksomhederne.
”Danske virksomheder skal leve af deres evne til hurtig omstilling og hele tiden at være på forkant med ikke mindst den teknologiske udvikling. Og det bliver alt andet lige noget vanskeligere at finde tid og ressourcer til det, hvis hverdagen går med at udfylde skemaer,” understreger Maria Schougaard Berntsen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Maria Schougaard Berntsen, cheføkonom, TEKNIQ Arbejdsgiverne – telefon 51 30 95 37
Billeder
Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Lærling fra Falster vinder guld ved DM i Skills 202625.4.2026 15:40:23 CEST | Pressemeddelelse
Vvs-energispecialistlærling fra Nørre Alslev kan nu kalde sig Danmarksmester efter, han har vundet guld ved DM i Skills 2026.
Østjysk lærling vinder guld ved DM i Skills 202625.4.2026 14:56:48 CEST | Pressemeddelelse
Elektrikerlærling fra Hedensted kan nu kalde sig Danmarksmester efter at have vundet guld ved DM i Skills 2026.
Trods faldende omsætning er der optimisme i byggeriet22.4.2026 08:34:24 CEST | Pressemeddelelse
Selvom omsætningen i øjeblikket falder, ser bygge- og anlægsvirksomhederne lyst på fremtiden. Det peger på et teknisk erhvervsliv, der har lært at navigere i en hverdag med uro, prisudsving og hurtigt skiftende vilkår.
Robust teknisk erhvervsliv: Færre virksomheder går konkurs16.4.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
På trods af energikrise, dyrere materialer og usikre markeder er der nu færre konkurser i det tekniske erhvervsliv. Første kvartal i år er det stærkeste i fem år.
Brændstofkrise sætter strøm til virksomhedernes biler15.4.2026 06:33:00 CEST | Pressemeddelelse
De eksplosive stigninger i brændstofpriserne får installatører til at søge mod alternativer til dieselvarebilen. Hver anden overvejer at skifte til el, viser en ny medlemsundersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


