Begejstring for VIAs nye produktionsingeniører
Da René Skærlund søgte ind på uddannelsen til produktionsingeniør på VIA University College i Horsens, var det en helt ny uddannelse. Dengang havde han bekymringer om, hvorvidt det overhovedet var muligt at få en praktikplads. I dag, 3,5 år efter, har han afsluttet den sidste eksamen og bliver sammen med resten af sit hold de allerførste produktionsingeniører i Jylland. Og praktikpladserne var ikke svære at finde.
"Jeg var noget bekymret for, om der overhovedet var praktikpladser til os. Uddannelsen var helt ny og ingen kendte rigtig vores kompetencer," fortæller René Skærlund.
Bekymringen for praktikpladserne viste sig at være ubegrundet. De jyske virksomheder har med kyshånd taget imod de nye ingeniører.
Finder flaskehalse i produktionen
En produktionsingeniør er skarp på at optimere processer under en produktion og kan sikre en optimal gennemløbstid. Uddannelsens overordnede fokus er på digital og automatiseret produktion i virksomheder.
"Vi kan forstå processen, og finde løsninger til at gøre processen smartere. En produktion fungerer ikke optimalt fra starten, det kræver folk, der kan sætte sig ind i alle dele af processen, og det er der, vi kommer ind i billedet," forklarer den 25-årige dimittend, der er bosat i Horsens.
Virksomhederne har taget mere end godt mod de nye produktionsingeniører og deres kompetencer ifølge deres underviser på VIA.
”Flere af de virksomheder, hvor de studerende har været i praktik, har ansat dem, inden de dimitterede,” fortæller Mathias Wærn, der er underviser på uddannelsen og netop har haft de 11 dimittender til den afsluttende eksamen.
Har efterspurgte kompetencer
Som underviser glæder han sig over, at der er efterspørgsel efter de studerende.
”Som uddannelsessted er vi glade for, at virksomhederne har taget godt imod det første hold jyske studerende, og det er dejligt at vide, at de har fået kompetencer med sig, som erhvervslivet efterspørger. Samarbejdet med virksomhederne er helt afgørende for en uddannelse som vores,” fortæller Mathias Wærn.
René Skærlund og hans studiekammerater blev spredt over store dele af Jylland i deres praktikforløb. Fra Linak i Sønderborg, Wavin i Hammel til Lego i Billund - for at nævne nogle af praktikstederne.
"Jeg kom til Green Hydrogen Systems i Kolding i min praktik og fortsatte der som studentermedhjælper," fortæller han med et smil i stemmen.
På vej ud på arbejdsmarkedet
28. januar er der dimission på VIAs campus i Horsens, og her har de fleste fra den nye årgang fremtiden på plads. Det gælder også René Skærlund, der allerede har fået fast arbejde hos sin tidligere praktikplads i Kolding.
"Alt i alt har det været godt at læse på VIA, og jeg vil gerne anbefale det til andre. Mange af mine studiekammerater er også allerede kommet i arbejdet,” fortæller han.
Billedtekster
På VIAs produktionsingeniøruddannelse på Campus Horsens lærer de studerende at optimere et produktionsapparat. Foto: Jesper Voldgaard
René Skærlund er netop dimitteret fra VIA University College fra det første jyske hold produktionsingeniører. Privat foto.
Fakta om uddannelsen
Uddannelsen har fokus på digital og automatiseret produktion i virksomheder. De studerende lærer at udnytte nye digitale værktøjer i produktionsapparatet og få dem integreret i en effektiv produktion. En produktionsingeniør har en bred ingeniøruddannelse med en specialisering i fag, der relaterer sig direkte til produktion og industrisektoren.
Læs mere om uddannelsen:
https://www.via.dk/uddannelser/produktionsingenioer
Kontakt
Lene Rasmussen
Journalist
VIA University College
T: +4587551415
E: lenr@via.DK
Mathias Wærn
Underviser på produktionsingeniøruddannelsen
VIA University College
T: +45 87 55 40 94
E: matw@via.dk
Nøgleord
Billeder
Links
Information om VIA University College
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
VIA University College: Reformaftalen er et afgørende løft af professionsuddannelserne26.3.2025 15:35:48 CET | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om de erhvervs- og professionsrettede uddannelser vil styrke både uddannelser og karriereveje for de professionsuddannede i Danmark og har potentialet til at gøre uddannelserne mere populære blandt kommende generationer. Det mener rektor i VIA, Gitte Sommer Harrits.
VIA venter flere studerende med kommende reform af professionsuddannelserne15.3.2025 14:07:33 CET | Pressemeddelelse
I år har VIA modtaget 9.533 kvote 2-ansøgninger til sine uddannelser i Region Midtjylland, hvilket er en mindre fremgang i forhold til sidste år. VIAs rektor forventer, at den kommende reform af professionsuddannelserne fremover vil få flere til at uddanne sig til blandt andet sygeplejerske og pædagog.
Fire kommuner går sammen med VIA University College om ny, skolebaseret læreruddannelse i Skive.3.2.2025 09:53:21 CET | Pressemeddelelse
Viborg, Thisted, Morsø og Skive kommuner er blevet enige om hver at oprette 4 nye lærerstillinger til en skolebaseret læreruddannelse på VIAs læreruddannelse i Skive. Med de nye uddannelsesstillinger håber kommunerne på at rekruttere og fastholde flere studerende til uddannelsen og mindske antallet af ikke-uddannede lærere på deres skoler.
National pris til VIA-vejleder fra Viborg3.2.2025 08:34:54 CET | Pressemeddelelse
Hun har bidraget til stærkere studiestart og bedre studiemiljø for de studerende på The Animation Workshop i Viborg – og for den indsats får Sofie Krogh Appel den nationale pris, Vejlederprisen 2025.
I tvivl om uddannelse? Kom på besøg hos VIA i Aarhus til u-days30.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan er hverdagen på studiet? Hvordan foregår praktikken? Hvad er en professionsbachelor egentlig? Dét og mange andre spørgsmål kan uddannelsessøgende få svar på til åbent hus på VIAs adresser i Aarhus 20.-22. februar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum