Naturgasselskabet HMN er i gang med at blive opløst
2.2.2022 09:20:46 CET | Ishøj Kommune | Pressemeddelelse
I sommeren 2021 indstillede bestyrelsen og repræsentantskabet i HMN Naturgas I/S, at selskabets 57 ejerkommuner skulle godkende en opløsning af HMN.
Godkendelsen kom i efteråret 2021, hvorefter selskabet gik i likvidation pr. 31. december 2021 med henblik på opløsning hurtigst muligt.
Når de sidste udeståender er afviklet, og likvidationen afsluttet, vil den tilbageværende kapital blive udloddet til ejerkommunerne.
Naturgas blev samlet hos statsligt selskab
Opløsningen HMN er samtidig afslutningen på et stykke danmarkshistorie, som strækker sig tilbage til 1979, hvor folketinget besluttede, at Danmark skulle have naturgas. Det nye gasnet skulle drives af fem kommunalt ejede selskaber, hvoraf HNG fik ansvaret for amtskommunerne København, Roskilde og Frederiksborg, mens Naturgas Midt-Nord dækkede det meste af Midt- og Nordjylland. De to selskaber fusionerede i 2010 og skiftede navn til HMN Naturgas I/S.
Blot seks år senere gik det nye selskab dog i gang med at afvikle sine aktiviteter, da regeringen i 2016 besluttede, at den danske gasdistribution skulle samles i ét statsligt selskab. I 2017 solgte HMN sit kommercielle handelsselskab, og året efter blev gasdistributionsnettet solgt til staten. Gastankstationerne blev solgt i 2019, og i 2021 afhændede HMN sin portefølje af biogaslån.
Det betyder, at selskabet ikke har flere væsentlige aktiver tilbage og er i gang med at blive likvideret.
Den afgående formand, Ole Bjørstorp, og næstformand, Arne Bisgaard, takker samtidig de 57 kommuner for et godt samarbejde gennem årene.
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Virksomheder roser Ishøj Jobcenter i ny tilfredshedsmåling9.3.2026 13:53:51 CET | Pressemeddelelse
I en ny tilfredshedsmåling svarer 88 procent af virksomhederne i Ishøj, at de er tilfredse eller meget tilfredse med den service, som Ishøj Jobcenter giver til virksomheder
Fællesskab og kreativitet på Ishøj Kulturskole8.12.2025 11:24:41 CET | Pressemeddelelse
Over 100 elever deltog den 15. november til årets Kulturskoledag, som blev en stor succes med musik, dans, kreativitet og masser af fællesskab
Ny skoleleder på Strandgårdskolen i Ishøj21.11.2025 12:06:47 CET | Pressemeddelelse
Strandgårdskolen i Ishøj får ny skoleleder. Et kendt ansigt. Valget er nemlig faldet på Lea Tøttrup Christiansen, som tidligere har været viceskoleleder på skolen
Prisbelønnet socialt initiativ skaber jobs lokalt27.10.2025 09:26:35 CET | Pressemeddelelse
Hans Majestæt Kongen besøgte i august Code of Care på Bredekærgård i Ishøj i anledning af, at organisationen modtager Kongeparrets Socialpris
Ishøj har fået et nyt seniorråd ved fredsvalg21.10.2025 13:12:03 CEST | Pressemeddelelse
Alle interesserede Ishøj-borgere, der havde meldt sig som kandidat til Ishøj Seniorråd er nu automatisk valgt uden afstemning ved et fredsvalg. Derfor bliver der ikke valg til Ishøj Seniorråd den 18. november
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
