
Tidligere S-borgmester bliver ny direktør for Dansk e-Mobilitet
Dansk e-Mobilitet får fra 22. februar ny mand i direktørstolen, og det bliver Slagelses tidligere socialdemokratiske borgmester John Dyrby Paulsen, der overtager posten.
- Det er på alle måder en drømmestilling for mig. Der er slet ingen tvivl i mit sind: Grøn omstilling er den vigtigste dagsorden overhovedet uanset indgangsvinkel, og transportområdet passer perfekt til mig, siger han og henviser til sin kommunalpolitiske baggrund.
- Som kommunalpolitiker finder man hurtigt ud af, hvor stor indflydelse kommunalpolitik har på den grønne omstilling. Det er kommunerne, der skal finde plads til ladestandere, til vindmøller, til solceller. Til kommunale elbiler og elbusser. Jeg ved, hvordan en kommune arbejder, så det kan jeg tage med mig til Dansk e-Mobilitet, siger John Dyrby Paulsen.
John Dyrby Paulsen er cand.polit. og CBS-uddannet i udenrigshandel og har samtidig en lang politisk karriere. Ud over sit kommunalpolitiske virke medbringer han ti års erfaring som socialdemokratisk folketingsmedlem i bagagen. Og i det civile liv har han bl.a. været sekretariatsleder i Vestsjællands Erhvervsråd og chefkonsulent hos Deloitte.
- John Dyrby Paulsen besidder alle de egenskaber, vi har ledt efter i vores søgen efter en direktør og er et fantastisk match for Dansk e-Mobilitet. Vi glæder os, både på den grønne omstillings- og Dansk e-Mobilitets vegne, til at få ham med ombord, og til at vi sammen kan skubbe på udviklingen af en grønnere transport, siger Casper Kirketerp-Møller, bestyrelsesformand for Dansk e-Mobilitet.
John Dyrby Paulsen:
Født 12. juli 1963
Uddannet cand.polit. fra KU og HD-Udenrigshandel fra CBS
Siden 2014 byrådsmedlem for S i Slagelse Kommune – fra 2018-2022 som borgmester
Socialdemokratisk folketingsmedlem 2005-2015 – med ordførerskaber indenfor forsvar-, finans- og skattepolitiske områder.
I det civile liv har John Dyrby Paulsen været ansat hos bl.a. Deloitte, Vestsjællands Erhvervsråd og KL Kommuneinformation
Privat er John Dyrby Paulsen gift, har tre voksne sønner og er bosat i Korsør.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte HougaardPressechef
Tlf:35 30 04 78bho@danskenergi.dkEmilie LindersHead of Public RelationsClever
Tlf:+45 29 81 66 50eli@clever.dkBilleder
Links
Information om Dansk Energi
Dansk Energi er erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark. Sammen leverer vores medlemmer stadigt grønnere strøm til danskerne samtidig med, at de sikrer strøm i stikkontakten 99,99 procent af tiden til konkurrencedygtige priser.
Den danske energiindustri beskæftiger samlet set flere end 56.000 danskere og er med sine milliardtunge investeringer i infrastruktur og teknologi et af Danmarks stærkeste erhverv. Energiindustrien er en grundpille i dansk eksport. I 2016 eksporterede Danmark nemlig energiteknologi for 75,6 mia. kroner, svarende til 11 procent af den samlede vareeksport.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Energi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Energi
Lars Aagaard stopper som administrerende direktør i Dansk Energi23.3.2022 15:25:12 CET | Pressemeddelelse
Som led i fødslen af Green Power Denmark fratræder Lars Aagaard efter gensidig aftale. Lars Aagaard har i 15 år stået i spidsen for Dansk Energi.
Power-to-X-strategi giver endelig bevægelse fra ord til handling15.3.2022 09:34:45 CET | Pressemeddelelse
Ny aftale om Power-to-X-strategi er første skridt på vej mod en stærk dansk Power-to-X-industri og på at gøre Danmark til foregangsland på området. Aftalen indvarsler historisk udbygning med grøn strøm og anerkender, at investorer i elektrolyse og elektrofuels skal have både klarhed og strategisk ambition, mener Dansk Energi.
Enig med Klimarådet: Mere grøn strøm skal bringe os i klimamål25.2.2022 10:45:38 CET | Pressemeddelelse
Der skal udbygges massivt med vindmøller og solceller til at producere langt mere grøn strøm, hvis Danmark skal nå sine klimamål. Sådan lyder det fra Klimarådet i ny statusrapport, der vurderer udsigten til at komme i klimamål. Dansk Energi giver tommel op.
Viceadministrerende direktør Anders Stouge skal fremover stå i spidsen for DI Byggeri i Dansk Industri25.2.2022 10:02:22 CET | Pressemeddelelse
Anders Stouge har efter 10½ år i Dansk Energi valgt at skifte til ny stilling som branchedirektør for DI Byggeri i Dansk Industri. Anders Stouge kom til Dansk Energi i 2011 fra en stilling som underdirektør i Dansk Industri med ansvar for DI Energi.
Dansk Energi om varmecheckaftale: Godt med klart signal om udfasning af naturgas11.2.2022 10:44:20 CET | Pressemeddelelse
En skærpet tone mod naturgas i opvarmning af huse og løfter om en kommende klar plan for, hvordan Danmark kan skrotte det, er de vigtigste elementer i aftale om varmecheck, mener Dansk Energi, der samtidig anerkender behov for nødhjælp til økonomisk trængte varmekunder.