Marie Key spiller forårskoncerter sammen med jazz duoen Bremer/McCoy

Marie Key Live featuring Jonathan Bremer & Morten McCoy
I maj 2022 inviterer Marie Key musikerne Jonathan Bremer og Morten McCoy med på scenen til fire helt særlige koncerter. Det sker i anledning af Marie Keys nye album ”Lys Finale”, som erlavet i samarbejde med Bremer og McCoy.
Fredag den 11. februar 2022 udgiver Marie Key sit niende album, og denne gang er hun i nyt selskab. Sangskriveren er nemlig gået sammen med duoen Bremer/McCoy, og sammen har de tre indspillet og produceret et album, som til maj vil danne rammen om en håndfuld koncerter i udvalgte byer.
Publikum har nu chancen for at opleve Marie Key i et helt nyt format, når hun – med Jonathan Bremer på bas og Morten McCoy på klaver – vil spille sangene fra albummet ”Lys Finale” live. Marie Keys nye album er enkelt og melankolsk i sin stemning, og dets særlige musikalske univers vil åbne for en ny og anderledes koncertoplevelse.
Marie Key siger følgende om de kommende livekoncerter: ”Jeg glæder mig meget til at spille med Morten og Jonathan. Under arbejdet med det nye album blev jeg tit ret høj over, hvor godt Jonathan og Morten spiller, og jeg føler mig meget heldig, at de har sagt ja til at spille de her koncerter med mig. Jeg tror det kommer til at blive noget helt særligt. De fleste af de nye sange er indspillet og skrevet, hvor vi var i samme rum, og jeg tror og håber, at vi kan finde samme nærvær og intensitet, når vi skal spille sammen til maj.”
Marie Key live - featuring Jonathan Bremer og Morten McCoy:
Fredag 13.05.2022 Svendborg Teater
Søndag 15.05.2022 Aarhus Teater
Fredag 20.05.2022 Louisiana, Humlebæk
Lørdag 21.05.2022 Musikkens Hus, Aalborg
Billetsalget starter tirsdag 1. februar 2022 kl. 10.00 via www.gig.to/mariekey
Albummet ”Lys Finale” udkommer 11. februar 2022.
Kontakter
heidi@livenation.dk
Billeder
Links
Information om PDH Music
PDH Music er et af Danmarks førende bookingbureauer med en lang række af Danmarks største artister og entertainere. Book artisten, foredragsholderen eller komikeren til dit arrangement hos os.
Følg pressemeddelelser fra PDH Music
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PDH Music
Buki Yamaz genforenes og spiller jubilæumskoncert på Hotel Cecil den 3. december16.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end fire årtiers fravær vender det legendariske danske latin-funk-ensemble Buki Yamaz tilbage til scenen. Onsdag den 3. december 2025 spiller bandet en eksklusiv jubilæumskoncert på Hotel Cecil i København i anledning af, at det i år er 50 år siden deres debutalbum udkom i 1975. Som et af 70’ernes mest stilskabende orkestre blandede Buki Yamaz jazz, funk, latin og psykedeliske elementer med en kompromisløs musikalitet og en intens live-energi. I deres korte, men banebrydende karriere nåede de at udgive fem albums på blot fire år, spille op mod 100 koncerter årligt og fast navn på Roskilde Festival fra 1974 til 1979. Nu genopstår gruppen med flere originale medlemmer. Koncerten på Hotel Cecil bliver en sjælden mulighed for at opleve denne markante del af dansk musikhistorie i levende live. Line-up: Ben Besiakov: Keyboards Mikkel Nordsø: Guitar Kim Sagild: Guitar Kim Yarbruogh: Bas Ethan Weisgard: Trommer Christina von Bülov: Fløjte Tira Skamby: Percussion Om Buki Yamaz Buki Y
Gramsespektrum genbesøger København efter flere udsolgte shows4.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gramsespektrum tager en runde til i København. Efterspørgslen har været massiv, og med flere udsolgte shows i bagagen lægger Simon Bonde, Pedersen og Mikael Bertelsen nu vejen forbi Bremen Teater i januar 2026. Allerede i september kan man opleve dem i Aarhus, Aalborg og Odense, hvor flere af stederne allerede nu melder udsolgt og ”få billetter”.
POPTALENTET KEDDE DRAGER PÅ EFTERÅRSTOUR28.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I kølvandet på en Roskilde Festival-annoncering og en succesfuld koncert på SPOT Festival, annoncerer poptalentet KEDDE nu sin første headliner-tour, hvor han kommer forbi København, Lyngby, Aarhus og Odense. Touren hedder Kun for os - ligesom KEDDEs nyeste single, der lige nu roterer på P3.
Gramsespektrum - Det var din fucking svømmehal dengang!14.5.2025 13:41:27 CEST | Pressemeddelelse
Efter 12 udsolgte talks i Aarhus og København har Simon, Peder og Mikael besluttet at tage deres masterclass i Gramsespektrum ud til resten af landet.
KELLERMENSCH annoncerer to eksklusive koncerter i efteråret 202514.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en succesfuld tour med flere udsolgte koncerter, heriblandt to udsolgte aftener på Det Kongelige Teaters Gamle Scene og en lang tour i hele landet samler KELLERMENSCH trådene og spiller to eksklusive koncerter på VEGA i København og TRAIN i Århus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum