Evaluering af indsatsen for flygtninge efter den integrerede løsningsmodel i Turkana i det nordlige Kenya

Turkana-regionen i det nordvestlige Kenya er blandt Kenyas allerfattigste og mindst udviklede områder –fire ud af fem indbyggere lever under fattigdomsgrænsen. Samtidig er regionen hjemsted for 190.000 flygtninge, de fleste fra nabolandene Somalia og Sydsudan. Mange af dem har været der, lige siden den store flygtningelejr Kakuma blev etableret i 1992.

Det er baggrunden for, at FN’s flygtningehøjkommissariat, UNHCR, i 2018 igangsatte Kalobeyei Integrerede Socioøkonomiske Udviklingsplan (KISEDP) i et samarbejde med myndighederne og internationale partnere. Kalobeyei er navnet på en bosættelse, der blev etableret 20 km fra Kakuma i 2015, da presset på Kakuma-lejren blev for stort.

Global aftale virkelighedstestet
KISEDP er et forsøg på at realisere principperne i de seneste års globale aftaler om flygtninge og migranter, bl.a. FN’s flygtningepagt fra december 2018. Her giver det internationale samfund hinanden håndslag på, at flygtningelejre skal være en midlertidig foranstaltning, og at det er et fælles globalt ansvar at beskytte flygtninge og sikre dem en afklaring på deres fremtid. Den byrde og det ansvar skal befolkningerne i de nærområder, hvor flygtningene søger hen, ikke stå alene med. 

Samtidig er KISEDP et forsøg på at gøre op med den traditionelle model for humanitær bistand, hvor en stribe eksterne, humanitære aktører kommer ind og forsyner flygtningelejre med vand, mad og andre ydelser helt parallelt med og uafhængigt at det eksisterende, lokale system. Målet er i stedet at styrke det lokale system, så det bliver i stand til at håndtere den voldsomme ekstra-belastning fra flygtningene. På den måde kan indsatsen også gavne den lokalbefolkning, der er nabo til flygtningene.

På rette spor
Evalueringen konkluderer, at de nye principper holder i virkeligheden: KISEDP bekræfter f.eks., at det gavner både flygtninge og de lokalsamfund og værtslande, der huser flygtningene, at integrere flygtningene og give dem mulighed for at arbejde i stedet for at isolere dem i lejre. Og KISEDP har potentialet til at blive det gode eksempel på, hvordan principperne om flygtninge som et fælles globalt ansvar kan efterleves i praksis, konkluderer evalueringen, der dog også understreger, at KISEDP stadig er ny og står over for en række udfordringer og uløste problemer. F.eks. er det endnu ikke lykkedes at skabe varige løsninger for de mange flygtede og få afklaret, om de på et tidspunkt skal vende hjem, skal blive permanent i Kenya eller skal til et helt andet land. Evalueringen kritiserer også de donorlande, der ligger langt fra nærområderne, for ikke at påtage sig deres del af ansvaret for at hjælpe flygtninge og deres midlertidige værtslande.

Evalueringen er sat i værk af Danmark og UNHCR i fællesskab, og begge parter hilser evalueringen velkommen. Danmark vil undersøge muligheden for at skabe bedre synergi imellem humanitære og udviklingsmæssige prioriteter under det nye landeprogram i Kenya og andre steder, hvor Danmark bidrager med både humanitær- og udviklingsbistand.

Evalueringen er gennemført af det internationale konsulentfirma Analysis for Economic Decisions i 2019. Evalueringsrapporten kan downloades fra www.evaluering.um.dk

For yderligere oplysninger om evalueringen kontakt Pernille Hougesen, Udenrigsministeriets Evalueringskontor, på 33 92  02 27 eller perhou@um.dk