Jubilæum: Steen Mikkelsen har effektiviseret STARK i 25 år

I denne måned har logistikchef Steen Mikkelsen 25-års jubilæum i byggecenterkæden STARK, der er Danmarks største distributør af byggematerialer.
Oprindeligt er han uddannet kølemontør og har arbejdet i både Kuwait og Grønland. Men i STARK-regi begyndte det hele hos Vesterbro Vest i Brabrand, hvor Steen Mikkelsen blev forvalter i 1996. Efter to år flyttede han til Vesterbro Trælast i Aarhus, hvor han var forvalter i otte år. I den tid var han bl.a. med til at samle og effektivisere al kørsel til og fra Aarhus.
I 2006 rykkede Steen Mikkelsen videre til STARK i Horsens. Her blev han ansat som driftschef og var med til at femdoble omsætningen - vel at mærke uden at det gik ud over driften. Der blev også tid til at tage en uddannelse på STARKs lederakademi.
I 2016 blev Steen Mikkelsen logistikchef for logistikcentret STARK Midtvest og med til udvikle STARKs centrallager i Vejle. Også her handlede det om at optimere og effektivisere, og de to nøgleord er gået igen gennem alle de 25 år, som Steen Mikkelsen har arbejdet i STARK. Men selvom logistikchefen hele tiden har fokus på at strømline logistikken, må det ikke ske på bekostning af medarbejdernes trivsel.
”Det vigtigste er at sætte et ordentligt hold med de rigtige mennesker på de rigtige pladser. People management interesserer mig meget, og jeg savner faktisk mere tid til at arbejde med kollegaerne og høre til, hvordan det går med deres familier. Hvis det fungerer på hjemmefronten, fungerer det nemlig også på arbejdet. Vejen til succes går gennem tilfredse medarbejdere,” siger Steen Mikkelsen om det at være leder.
Interessen for medarbejderne kommer blandt andet til udtryk i ansættelserne: Her sørger Steen Mikkelsen for, at den enkelte medarbejder får nogle arbejdstider, der får job og fritid til at gå op i den berømte højere enhed.
Tidligt op hver dag
Selv har han altid stået tidligere op end de fleste for at passe arbejdet i STARK.
”Jeg står altid op kl. kvart i fem. At være i logistikken handler om at stå tidligt op og komme i gang. Lastbilerne skal pakkes ordentligt med de rigtige varer, så vi kan få dem ud til kunderne tidligt på dagen. Når vi kommer tidligt op og godt i gang, bliver resten af arbejdsdagen bare nemmere og bedre. Både for os og vores kunder,” fortæller han.
Selv om 25 år er lang tid, ser Steen Mikkelsen frem til at arbejde mange år endnu. Han er stolt af resultaterne og den solide vækst i virksomheden og glæder sig til at gøre byggecenterkædens logistik endnu mere effektiv. Og mere miljøvenlig: En af Steen Mikkelsen mange opgaver har bl.a. været at reducere miljøbelastningen fra STARKs enorme flåde af gaffeltrucks. En rejse, der begyndte med diesel, gik over gasdrift og i dag er endt med, at stort set alle gaffeltrucks i STARK kører på emissionsfri el.
Når dagens sidste levering af byggematerialer er foretaget, går turen hjem til familien i Risskov. Her bor Steen Mikkelsen med sin kone Lisbeth og deres piger på 18 og 20 år. Er der lidt ekstra tid i kalenderen, nyder Steen at hygge med venner og familie eller spille fodbold. Det kræver bare effektiv planlægning – så selvfølgelig kan det lade sig gøre for jubilaren.
Nøgleord
Kontakter
Jens VellingKommunikationschefSTARK Denmark
Tlf:28409998jevel@stark.dkBilleder
Information om STARK
Om STARK
STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med 82 forretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger over 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der med ca. 11.700 medarbejdere i Norden og Tyskland og en omsætning på ca. 37 mia. DKK er en førende leverandør af byggematerialer i Nordeuropa.
Følg pressemeddelelser fra STARK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK
STARK opruster rådgivning og værktøjer: Klimadokumentation bliver central udfordring i nyt bygningsreglement26.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny brancheundersøgelse fra STARK viser, at håndværkere og entreprenører efterspørger viden om mere klimavenlige materialer – og at dokumentation bliver den største udfordring i mødet med de nye klimakrav i bygningsreglementet, der træder i kraft 1. juli 2025. Derfor opruster STARK nu sin rådgivning og support.
Håndværkere får viden om nye klimakrav20.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK og Træsektionen hos Dansk Industri Byggeri fortæller den 29. maj på et informationsmøde i Esbjerg om de kommende skærpede klimakrav i byggebranchen.
Håndværkere får viden om nye klimakrav19.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK og Træsektionen hos Dansk Industri Byggeri fortæller den 27. maj på et informationsmøde i Rødovre om de kommende skærpede klimakrav i byggebranchen.
Danske byggevirksomheder fortsætter ESG arbejdet, selv om EU har udskudt rapporteringskrav14.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske byggevirksomheder fortsætter deres dedikerede arbejde med ESG, selv om EU-beslutningen giver et muligt pusterum.
Håndværkere får viden om nye klimakrav12.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK og Træsektionen hos Dansk Industri Byggeri fortæller den 20. maj på et informationsmøde i Odense om de kommende skærpede klimakrav i byggebranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum