Youtube-stjerne ny medejer i ‘Løvens Hule’-firma
8.2.2022 10:18:08 CET | Bonzer | Pressemeddelelse
Omkring 200.000 følger med på David ‘Judex’ Jægers to Youtube-kanaler, og nu har Youtube-stjernen altså købt sig ind som medejer i den succesfulde virksomhed Geekd, der sælger gaming-udstyr, og som bl.a. er kendt for at have medvirket i DR-succesen Løvens Hule.
Sammen med den anden nye medejer, Simon Ravn Pedersen - der tidligere har været en del ejerkredsen i Geekd - overtager David ‘Judex’ Jæger de ejerandele, som en anden Youtube-stjerne Alexander Husum efterlod, da han i september forlod ejerkredsen i ‘Løvens Hule’-firmaet.
David ‘Judex’ Jæger er meget spændt på at blive en del af projektet, og ser ekstremt lyst på fremtiden i Geekd.
“Jeg synes, det er enormt fedt, og det føles helt oplagt at være med ombord hos Geekd. Jeg beskæftiger mig enormt meget med gaming, så at være en del af en gaming-forretning giver bare så god mening. Derfor kommer det nye samarbejde med Geekd til at blive super godt! Vi kommer til at kunne hjælpe hinanden på helt nye måder, som ikke før har været muligt”, forklarer David ‘Judex’ Jæger.
Samarbejdet er en ‘no-brainer’
David ‘Judex’ Jæger har købt 13% af Geekd, og med sin sin store følgerskare, showmanship og kæmpe arbejds-iver, bliver han en kæmpe gevinst for Geekd, vurderer Ronnie Olesen, medstifter og administrerende direktør.
“Jeg tror, at David bliver en kæmpe gevinst for Geekd, og det var en no-brainer, da muligheden for at få ham med ombord opstod. Han er den fødte underholder, og han har virkelig sans for at fange den yngre målgruppe og for at skabe et brand”, forklarer Ronnie Olesen og fortsætter:
“Derudover lever han af at producere gaming-videoer syv dage om ugen, og eftersom han har en målgruppe som primært er rettet imod yngre gamere, har det været oplagt at få ham med ind i Geekd”
David ‘Judex’ Jæger vil fremadrettet komme til at stå i spidsen for produktion af indhold til virksomhedens sociale medier, samt marketing og brand-udvikling.
Kender hinanden fra tidligere samarbejder
Det bliver ingen uvant situation for David ‘Judex’ Jæger at være til stede hos Geekd, eller at samarbejde med holdet bag. Parterne har nemlig flere succesfulde samarbejder bag sig, hvorfor de også rykkede hurtigt, da muligheden for at få David ‘Judex’ Jæger med ombord opstod.
“Vi har i lang tid gået og hjulpet hinanden med hver vores projekter, og vores samarbejde har føltes helt naturligt fra dag 1. Eftersom Geekd fik en omrokering i ejerkredsen ved Alexander Husums fratræden, valgte vi hurtigt at udarbejde en aftale, hvor David blev en del af Geekds ejerkreds”, forklarer Ronnie Olesen.
Som led i sin involvering i Geekd, har David ‘Judex’ Jæger også rykket teltpælene til Kolding, så han kan være tættere på virksomheden i dagligdagen.
Nøgleord
Billeder
Links
Information om Bonzer
OM GEEKD
Geekd er en ung og fremadstormende virksomhed, som sælger skræddersyede computere og gaming-udstyr online, samt fra en stor butik i Kolding. Vi ønsker at blive Danmarks foretrukne IT-leverandør og gamernes førstevalg.
Vi har allerede rundet 30.000 kunder, og dette tal øges dag for dag.
Følg pressemeddelelser fra Bonzer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bonzer
Danmark sender dobbelt så mange besøgende til Tanzania pr. indbygger som Tyskland og Storbritannien9.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge tal fra Tanzanias Ministerium for Naturressourcer og Turisme skiller Danmark sig ud blandt Tanzanias vigtigste europæiske turistmarkeder, når besøgstallene sættes i forhold til befolkningstallet
Nordic AI Platform Morrison Challenges Tech Giants: Nominated for Best Software Innovation5.8.2026 13:03:49 CEST | Press release
Danish-founded SEO agency Bonzer has been nominated for a Global Search Award, placing their new agentic AI platform Morrison alongside global industry leaders Semrush and Adobe.
Dansk virksomhed udfordrer tech-giganter med ny AI-platform: Bonzer nomineret til Global Search Awards5.8.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske SEO-bureau Bonzer er netop blevet nomineret til en af tech-verdens mest eftertragtede priser, Global Search Awards, i kategorien ”Best Software Innovation”. Nomineringen er tildelt for deres nye agentiske AI-platform, Morrison, som placerer den danske udvikling i direkte selskab med globale tech-giganter som Semrush og Adobe.
Store kommunale forskelle: I denne kommune smider danskerne flest smartphones ud16.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er store kommunale forskelle på, hvor meget småt IT og småelektronik danskerne afleverer til genanvendelse – en kategori, der blandt andet omfatter smartphones, opladere, kabler og andet mindre elektronisk udstyr. Langeland, Odsherred og Fanø Kommune topper listen, mens Hørsholm, Ishøj og Frederiksberg ligger blandt de laveste.
Hver tredje flypassager misser en vigtig begivenhed på grund af forsinkelser: Halvdelen står alene uden hjælp fra flyselskabet1.7.2026 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver tredje flypassager har misset en vigtig privat begivenhed som følge af en forsinkelse eller aflysning. Og når det sker, har hver anden passager oplevet at stå helt uden hjælp eller information fra flyselskabet. Det viser Flyhjælp Index 2026, en analyse af millioner af flyvninger og kompensationsdata for 20 af Europas største flyselskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum