Kvaliteten vandt til jul
20.1.2022 11:18:29 CET | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse

Mens en række kæder solgte flæskesteg til historisk lave priser til jul, gik Irma den stik modsatte vej og satsede på kvalitet.
Irmas slagtilbud var en økologisk flæskesteg af Poppelgris til 59,95 kr. pr ½ kilo.
Resultat: En stigning i antal solgte med 20 procent i forhold til december 2020.
En økologisk ribbensteg blev der solgt 50 procent flere af.
Det var også muligt at købe en konventionel flæskesteg i Irma. Den blev der solgt 11 procent færre af i forhold til året før. Og det samlede salg af den var beskedent.
”Vi må dermed konstatere, at kvalitet, smag og ikke mindst dyrevelfærden sejrer i Irma. En tendens vi også har set på vores andre kvalitets- julevarer som for eksempel Irmas økologiske risengrød og Irmas økologiske æbleskiver, selv når vi sammenligner med rekordåret 2020.
Så der er ingen tvivl om, at det er vores satsning på kvalitet, som var medvirkende til, at vi fik vores bedste julehandel nogensinde,” siger kædedirektør Jan Larsen, Irma.
Salget af økologiske æbleskiver var dobbelt så stort i 2021 i forhold til året før. Den økologiske risengrød blev der solgt over 40 procent mere af.
Irma har netop taget hul på en strategi frem mod 2025. Her satser kæden endnu mere på kvalitet, økologi og dyrevelfærd, hvor et af målene er at blive den første supermarkedskæde i verden, hvor økologien udgør over 50 procent af salget.
”Kunderne forventer, at de får kvalitet og varer, som de ikke kan få andre steder, når de går Irma. Det vil vi gøre, hvad vi kan, for at leve op til,” siger Jan Larsen.
Irma har 67 butikker, stort set alle beliggende i København.
Yderligere information: Kædedirektør Jan Larsen, 5219 7683
Billeder
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Sol over Gudhjem 2026: Her er årets vindere af Produktprisen og Irma-prisen10.9.2026 09:47:41 CEST | Pressemeddelelse
Fire danske fødevareproducenter løb med årets Produktpris i hver sin kategori, mens Nordic Bio Food, der har udviklet en uhørt god plantebaseret pølse, vandt Irma-prisen. Coop og Nordic Bio Food vil nu samarbejde om at få pølsen på hylderne i Kvickly og SuperBrugsen som en del af det ikoniske Irma-brand.
Nu sætter vi endnu mere fokus på udviklingen af vores Ungeråd9.9.2026 12:48:27 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan man ansøge om at blive optaget i Coops Ungeråd 26/27. Ungerådet består af en gruppe unge Coop medarbejdere, der har til formål at rådgive Coops Ungeminister om, hvilke temaer Coops unge medarbejdere ønsker fokus på. Ungeministeren repræsenterer vores ca. 25.000 unge medarbejdere, der er fordelt på Coops logistikcentre, butikker og hovedkontoret.
Invitation til finale i Produktprisen og Irma-prisen3.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kvickly og SuperBrugsen er hovedsponsor for Produktprisen og Irma-prisen; en del af kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem – Danmarks største madfestival og kokkekonkurrence.
Danmarks største supermarkedskæde åbner ny konceptbutik i København28.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et år efter lanceringen af SuperBrugsen og Kvicklys nye strategi MOD2028 leverer kæderne deres bedste resultater i flere år, og med et stærkt momentum tager man nu næste skridt. Det sker, når SuperBrugsen åbner en ny konceptbutik i København, hvor man samtidig lancerer SuperBrugsen og Kvicklys nye fælles brandunivers, der sætter retningen for, hvad kæderne vil være for danskerne.
Coop tester datomærkning af tøj19.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan får man danskerne til at bruge deres tøj så længe som muligt i stedet for at smide ud og købe nyt? Når Coop lancerer sin nye efterårskollektion fra børnemærket Friends til september, tester Coop, om datomærkning af tøj kan inspirere kunderne til at holde liv i kludene lidt længere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

