Skal du flytte til storbyen? Så meget koster en altan
Der er noget helt særligt ved, at kunne sidde på sin altan en sommerdag, nyde solen, læse en bog, have gæster, grille osv.
Det har flere lejlighedsejere og -købere fået øjnene op for. Men faktisk er merprisen for en altan ikke så høj, som du måske tror?
Lige nu er der ca. 2.300 lejligheder til salg i landets fire største byer, og de knap 1.000 af dem har en altan, der berettiger til en højere salgspris.
En lejlighed på 80 kvadratmeter med altan er nemlig i snit fra ca. 50.000-100.000 kr. dyrere end en uden, viser tal for 2021 fra Boligsiden.dk, som ejendomsmæglerkæden Home har analyseret. (se venligst tabel herunder)
Odense billigst – København dyrest
I snit svinger merprisen for lejligheder med altan fra ca. 600 kr. pr. kvadratmeter i Odense kommune, hvor altanen er billigst, til ca. 1.400 kr. i Københavns kommune, hvor den er dyrest.
I procent svarer altan-prisen til ca. 2,1 % i Aarhus kommune, hvor den er lavest, til 4,2 % i Aalborg, hvor den er højest. Opgørelsen fra Home og Boligsiden omfatter ikke projektsalg, altså nyopførte lejligheder, da de stort set altid har altaner.
”En velfungerende, rummelig altan er et stort plus og et godt salgsargument for en lejlighed, og vores ejendomsmæglere fortæller, at en del købere har en altan som et ufravigeligt krav,” siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen, der har set nærmere på tallene.
Han understreger, at statistikken dækker over meget forskellige værdier for en altan – og også både gode og mindre gode altaner.
Flere altaner i bybillederne
Ifølge Home er altaner blevet mere udbredte i bybillederne – til glæde for køberne.
”En hel del af de gamle ejendomme har efterhånden fået monteret altan, og stort set alle nybyggerier er med altan,” fortæller Homes analytiker.
Og det betyder, at det er lettere end for år tilbage at finde en lejlighed med en god altan, og det stigende udbud af altaner betyder, at merprisen har været svagt aftagende.
Corona kan give ny luft til altaner
Ifølge Home kan Corona-pandemien være med til at øge efterspørgslen på lejligheder med altan yderligere.
”Folk er mere hjemme, og behovet for at kunne være ude er større, men det betyder samtidig, at altanerne ikke må sidde for tæt på hinanden, så det går ud over privatlivet,” fortæller Henrik Hauthorn Jensen.
Han har samlet en række gode råd om altaner fra kædens ejendomsmæglere i de fire store byer:
- STØRRELSE?
- De små lejligheder har typisk også de mindste altaner.
- Hvis altanen ikke er dyb nok til, at man kan sidde på den, har den ikke meget værdi.
- Altanen kan kun blive for lille. En god altan er ca. 2,5-4 kvm.
- På en altan med god brugsværdi skal man helst kunne sidde en 3-4 stykker og gerne have plads til en lille grill.
- PLACERING?
- Altanens placering og udsigt har selvfølgelig også stor betydning for både brugsværdi og salgsværdi.
- Orientering mod syd eller vest og en god udsigt, er det optimale. Hvis det hel spiller, kan altanen trække lejlighedens værdi op med flere hundredetusinde kroner.
- Jo højere på ejendommen, altanen sidder, jo fredeligere er der som regel på altanen – og chancen for god udsigt stiger også.
- Oftest vil det være bedst af have altanen ud mod gården/lejlighedens bagside, da der er mere roligt og mindre trafikstøj og røg end mod gaden.
- Som regel vil det også være nemmere at få kommunens tilladelse til at montere en ny altan mod gården end mod gaden.
- HVAD KOSTER NY ALTAN?
- Du skal regne med en pris fra ca.100.000 kr. for at få monteret en moderne facadealtan.
- Men først skal det vedtages på ejerforeningens generalforsamling, og kommunen skal give tilladelse.
- I forhold til hvad det koster at eftermontere en altan på en ældre ejendom, er det altså ofte billigere at gå efter en lejlighed, der allerede har altan. Du kan heller ikke være sikker på at få tilladelse til at montere en altan på din lejlighed.
Kilde: Home
TABEL: Salgspriser 2021 i København, Aarhus, Odense, Aalborg (kommuner) - alle lejligheder solgt i det pågældende år UDEN projektsalg
Sammenligner man landets fire største byer, København, Aarhus, Odense og Aalborg, er merprisen for en altan højest i København, viser beregningen fra Home. Fx er merprisen for en altan i København over det dobbelte af i Odense. Altanen er dyrere i Aarhus end i Odense, mens merprisen lidt mindre end i Aalborg, viser Homes opgørelse.
København |
|||||||||||
Med Altan |
Uden Altan |
||||||||||
|
Salgspris |
|
Salgspris |
Forskel kr. |
Forskel i % |
Forskel 80 kvm |
|||||
2021 |
50.981 |
49.613 |
1.368 |
2,8% |
109.440 |
||||||
Aarhus |
|||||||||||
Med Altan |
Uden Altan |
||||||||||
|
Salgspris |
|
Salgspris |
Forskel kr. |
Forskel i % |
Forskel 80 kvm |
|||||
2021 |
38.345 |
37.572 |
773 |
2,1% |
61.840 |
||||||
Odense |
|||||||||||
Med Altan |
Uden Altan |
||||||||||
|
Salgspris |
|
Salgspris |
Forskel kr. |
Forskel i % |
Forskel 80 kvm |
|||||
2021 |
24.467 |
23.855 |
611 |
2,6% |
48.880 |
||||||
Aalborg |
|||||||||||
Med Altan |
Uden Altan |
||||||||||
|
Salgspris |
|
Salgspris |
Forskel kr. |
Forskel i % |
Forskel 80 kvm |
|||||
2021 |
22.175 |
21.281 |
893 |
4,2% |
71.440 |
Kilde: Boligsiden /Beregning: Home – alle lejligheder solgt i det pågældende år UDEN projektsalg
Nøgleord
Kontakter
Henrik Hauthorn JensenTalsperson - presseservice & analyse
Tlf:2043 3514hehj@home.dkBilleder
Information om home a/s
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 130 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking
** maj 2024
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Københavns bedst sælgende mægler bor på Vesterbro25.4.2025 13:36:43 CEST | Pressemeddelelse
Ejendomsmæglerkæden Home sidder nu på 3 af de 4 øverste pladser med ejendomsmæglerbutikker, der sælger flest boliger i Københavns kommune
Flyttebarometer: Plads er den vigtigste grund til, at vi flytter24.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pladshunger: Opsparet behov for flere kvadratmeter efter en periode med høje renter og inflation driver danskernes flytteplaner. ’Lyst til forandring’ og ønsket om en have er også udbredte årsager
Top 10-kommuner: Her er danmarksmesteren i boligsalg i årets start16.4.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Handelstallene stiger – se salgstallene i din kommune – 87 kommuner har flere handler i 1. kvartal
Danskerne holder af deres ’Corona-sommerhuse’15.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Seks ud af syv har beholdt det sommerhus, de købte under Corona-nedlukningen. Dem, der har solgt, har tjent over en halv mio. kr.
To ud af tre sommerhuse til salg er forsvundet i flere kommuner11.4.2025 10:49:55 CEST | Pressemeddelelse
Til salg - topliste: Udbuddet af sommerhuse er stadig halveret på landsplan – se hvilke kommuner hvor det er nemmest at finde drømmehuset
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum