Bellagroup byder DR velkommen som ny partner på LEGO® World 2022
19.1.2022 09:45:00 CET | Bellagroup A/S | Pressemeddelelse
Det bliver en endnu større oplevelse for børn og barnlige sjæle, når Lego World vender tilbage til Bella Center til april. Med DR som samarbejdspartner bliver de kendte figurer fra Ramasjang og Minisjang nemlig en del af legeoplevelsen.
”I Bellagroup arbejder vi for at skabe gode oplevelser i fantastiske rammer. LEGO World er et af de events, som vi er glade for at være med til at arrangere år efter år, for det er umuligt ikke at blive i godt humør af alle de glade børn.
Vi arbejder løbende med udvikling af vores koncepter og partnerskaber, og derfor er jeg ekstra stolt af, at vi sammen med LEGO i år kan præsentere en stærk ny partner i DR, der er blandt de bedste i verden, når det gælder børneunderholdning og -læring. Vi glæder os til endnu en gang at fylde Bella Center med en masse skønne besøgende børn og voksne, som kan se frem til et engagerende og inspirerende oplevelsesrum,” siger Christian Folden Lund, CEO Bellagroup.
Med de stærke kræfter og den unikke viden og erfaring, DR har indenfor målgruppen, tilfører Ramasjang og Minisjang nye og spændende oplevelser og en helt unik opgradering af konceptet LEGO World. De kendte figurer fra Ramasjang og Minisjang bliver en del af oplevelsen, men resten er en hemmelighed.
FAKTA
LEGO World afholdes af LEGO og Bellagroup, og det er 7. år, at der afholdes Lego World i Bella Center. Normalt ligger arrangementet i uge 7, men på grund af Covid-19 er det flyttet til påsken og finder i år sted den 15-18. april.
Nøgleord
Kontakter
Thomas EbdrupPresserådgiverRadius CPH
Tlf:29786627the@radiuscph.dkBilleder
Information om Bellagroup A/S
Om Bellagroup
Bellagroup er en af Danmarks største virksomheder inden for hoteller, konferencer, events og hospitality.
Venuedelen består af Bella Center Copenhagen, Bella Arena og Bella Sky Conference & Event, CIFF Showrooms og International House. Bellagroups egenproduceret store events er bl.a. CIFF (Copenhagen International Fashion Fair), Bogforum og LEGO World.
Bellagroup driver tre hoteller med internationalt anerkendte brands: Crowne Plaza Copenhagen Towers, AC Hotel Bella Sky Copenhagen og Copenhagen Marriott med til sammen næsten 1.600 værelser
Bellagroup har over 160 møde- og konferencelokaler og samlet ca. 200.000 kvadratmeter, med plads til over 30.000 gæster.
Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Copenhagen Gaming Week sætter rekord med 31.438 besøgende17.2.2026 10:21:39 CET | Pressemeddelelse
Copenhagen Gaming Week har for alvor bidt sig fast som en af landets store kulturbegivenheder, og i vinterferien (12.–14. februar) lagde 31.438 gæster vejen forbi festivalen i Bella Center – en stigning på 37 % i forhold til sidste års 23.000 besøgende – og cementerede dermed sin position som Danmarks største gaming- og spilfestival målt på både besøgende og kvadratmeter.
CIFF 66 Concludes One of Its Strongest Editions to Date9.2.2026 13:01:32 CET | Pressemeddelelse
High international attendance, renewed energy, and a modern interpretation of the trade fair format.
Boozt becomes official partner at CIFF19.1.2026 09:38:55 CET | Pressemeddelelse
Boozt joins the 66th edition of Copenhagen International Fashion Fair (CIFF) as an official partner, bringing a clear ambition to support brands beyond the fair itself.
CIFF x FINE CHAOS ANNOUNCE NEXT STEPS FOR THEIR PARTNERSHIP AT CIFF 667.1.2026 12:51:16 CET | Pressemeddelelse
CIFF and FINE CHAOS proudly announce the next steps for their partnership at CIFF 66, presenting The Market: a co-created cultural space, redefining how next-generation fashion fairs operate.
CIFF og Mr. styrker partnerskabet på CIFF 6618.12.2025 11:03:49 CET | Pressemeddelelse
CIFF og Indkøbsforeningen af 1964, som står bag kæderne Mr. og Din Tøjmand, tager deres samarbejde til et nyt niveau på den kommende CIFF 66 i januar 2026. De får et dedikeret område på 300 m² i B-hallen, hvor herresegmentet samles, og hvor kreativitet, kollektioner og kommercielle styrker mødes på tværs af branchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
