Ørsted er fortsat verdens mest bæredygtige energiselskab – udgiver nu håndbog om klimalederskab

Det canadiske analyseinstitut og erhvervsmagasin Corporate Knights har netop udgivet deres årlige Global 100-indeks, som rangerer verdens mest bæredygtige virksomheder.
Her rangerer Ørsted for fjerde år i træk som verdens mest bæredygtige energiselskab.
Det danske energiselskab har i løbet af de seneste 10 år været i stand til at transformere sin forretning fra fossile brændstoffer til vedvarende energi hurtigere end noget andet større energiselskab. Undervejs har Ørsted udviklet sig til et af verdens førende selskaber inden for udbygningen af grøn energi. Mads Nipper, administrerende direktør i Ørsted, siger:
”Jeg er glad for, at Ørsted igen er anerkendt som det mest bæredygtige energiselskab i verden – endda som et af de mest bæredygtige selskaber overhovedet. Vi har transformeret vores virksomhed fuldstændigt for at komme derhen, hvor vi er i dag, og jeg er overbevist om, at bæredygtighed vil være en grundlæggende forudsætning for alle virksomheder om kun få år. Et benchmark som Corporate Knights' Global 100 skaber en ambition om at nå til tops og spiller på den måde en vigtig rolle i at fremme virksomheders arbejde med bæredygtighed.”
Ny håndbog skal sætte gang i klimahandling
I forbindelse med offentliggørelsen af Global 100-indekset har Ørsted udgivet en håndbog om klimalederskab: ’Getting on track for 1.5 °C – How governments and businesses can supercharge decarbonisation’.
For 2022 bliver et år, hvor regeringer skal revidere deres løfter fra COP26, og hvor investorer og forbrugere sandsynligvis vil øge kravene til virksomheders klimaindsats. Her anviser og peger håndbogen på en række indsatsområder, hvor regeringer og virksomheder kan omsætte deres klimaambitioner til konkrete handlinger, der kan sætte yderligere fart på reduktionen af CO2.
”At tage de nødvendige skridt for at holde sig inden for en temperaturstigning på 1,5 °C handler i bund og grund hverken om teknologi eller økonomi. Det handler om lederskab, og vi har ikke en måned, uge eller dag at spilde. Det seneste år har vi set et boom i regeringers og virksomheders klimaambitioner, og 2022 må blive året, hvor ambitionerne omsættes til handling,” siger Mads Nipper. Han fortsætter:
”Energi er stadig ansvarlig for over 70 % af de globale CO2-udledninger. Uden øjeblikkelig handling vil verden ikke være i stand til at halvere udledningerne inden 2030, og vores forsøg på at begrænse den globale temperaturstigning til under 1,5 °C går tabt. Som grøn foregangsvirksomhed har vi set, hvad der kan forsinke reduktionen af CO2 i verdens energisystemer, og vi ved, hvad der skal til for at sætte fart på den globale klimaindsats. Den viden vil vi gerne dele.”
I den nye håndbog peger Ørsted på aktuelle problemstillinger, som offentlige og private ledere skal løse her og nu.
Et nøgletiltag for regeringer er at sætte højere mål for udbredelse af vedvarende energi og skabe hurtigere og mere forudsigelige godkendelsesprocesser, der muliggør en hurtigere udbygning af vedvarende energi, som også understøtter en forbedring af biodiversiteten.
Blandt virksomheder er et presserende tiltag at fastsætte videnskabeligt baserede målsætninger for netto-nuludledning og reducere mindst 90 % af drivhusgasudledningerne, før der gøres brug af klimakompensation.
Ifølge Ørsted kan den grønne omstilling af verdens energisystemer ikke kun reducere CO2-udledningen, men også skabe økonomisk vækst, revitalisere lokalsamfund og have en netto-positiv biodiversitetspåvirkning.
Ørsted er anerkendt af CDP som en global klimaleder og blev i oktober 2021 valideret af SBTi som det første og stadig eneste energiselskab i verden, der har et videnskabeligt baseret mål for netto-nuludledning.
Om Global 100-indekset
Corporate Knights’ Global 100-indeks er en årlig rangordning af verdens 100 mest bæredygtige selskaber. Selskaberne i indekset udgør den øverste 1 % i verden baseret på deres indsats inden for bæredygtighed. Indekset går på tværs af sektorer som industri, finans, IT, forbrugsvarer og sundhed.
For at bestemme 2022-ranglisten har Corporate Knights analyseret og sammenlignet 6.914 virksomheder med en omsætning på mere end USD 1 mia. (svarende til 6,5 mia. kroner) på baggrund af op til 24 bæredygtighedsparametre.
Ørsted rangerer som verdens mest bæredygtige energiselskab på 2022 Global 100-indekset for fjerde år i træk og indtager en 7. plads på tværs af alle sektorer. Ørsted er dermed fortsat rangeret i den absolutte top af bæredygtige selskaber på verdensplan.
Corporate Knight’s metodologi bag 2022-indekset kan findes her.
For at se dette indhold fra www.youtube.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Video med Mads Nipper, der kommenterer på behovet for at omsætte ambitioner til handling.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Media Relations
Anders Stougaard
99 55 67 39
astou@orsted.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Ørsted A/S
Det er Ørsteds vision at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver hav- og landvindmølleparker, bioenergi-, solcelle- og energilagringsanlæg samt anlæg til produktion af vedvarende brint og grønne brændstoffer. Derudover leverer Ørsted energiprodukter til sine kunder. Ørsted er det eneste energiselskab i verden med en videnskabeligt baseret målsætning om netto-nuludledning. Målsætningen er valideret af Science Based Targets initiative (SBTi). Ørsted er kåret som verdens mest bæredygtige energiselskab i 2022 i Corporate Knights’ Global 100-indeks over verdens mest bæredygtige virksomheder og rangerer på klimaorganisationen CDP’s A-liste for sin globalt førende indsats mod klimaforandringer. Ørsted har 6.672 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Orsted). Selskabet havde i 2020 en omsætning på 52,6 mia. kr. (7,1 mia. euro).
Følg pressemeddelelser fra Ørsted A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ørsted A/S
SBTi approves Ørsted’s strengthened pathway to net-zero in 204030.1.2025 12:30:00 CET | Press release
Ørsted has set new 2030 climate targets to enhance visibility on the actions needed to reach its science based 2040 net-zero target. The 2030 targets, which cover the full value chain emissions (scope 1-3) and align with the 1.5C pathway, have now been formally approved by the Science Based Targets initiative (SBTi).
SBTi godkender Ørsteds styrkede indsats mod netto-nul i 204030.1.2025 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ørsted har sat nye klimamål for 2030 for at øge synligheden af de indsatser, der er nødvendige, for at virksomheden kan nå sit videnskabeligt baserede mål for netto-nuludledning i 2040. Målene for 2030, der dækker CO2-udledningen i hele værdikæden (scope 1-3) og er i overensstemmelse med 1,5 °C-scenariet, er nu formelt godkendt af Science Based Targets initiative (SBTi).
Ørsted has completed 600 MW combined solar and battery storage project in the US11.10.2024 08:00:00 CEST | Press release
With a 300 MW solar PV capacity, Ørsted’s Eleven Mile Solar Center will produce enough renewable energy to power 65,000 US homes while the battery can store 1200 MWh of power.
Ørsted har idriftsat 600 MW kombineret sol- og batterilagringsprojekt i USA11.10.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en solenergikapacitet på 300 MW vil Ørsteds Eleven Mile Solar Center producere nok vedvarende energi til at forsyne 65.000 husstande i USA med strøm, mens batteriet kan lagre 1.200 MWh strøm.
Ørsted shuts down its last coal-fired heat and power plant29.8.2024 08:00:00 CEST | Press release
On 31 August 2024, Ørsted will shut down its last coal-fired combined heat and power plant, Esbjerg Power Station, located in the Western part of Denmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum