Nævn freder Hesbjergkilen med 425 hektar smuk natur vest for Odense
18.1.2022 07:00:00 CET | Danmarks Naturfredningsforening | Pressemeddelelse
Fredningssagen for Hesbjergkilen blev rejst på initiativ af Danmarks Naturfredningsforening med Odense Kommune som medrejser for næsten fire år siden, og nu er Fredningsnævnet for Fyn kommet med deres afgørelse om at gennemføre fredningen.
Fredningsområdet omfatter 425 ha og er et enestående smukt og stærkt kuperet landskab kun få kilometer sydvest for Odense by. Fredningen vil sikre, at området fremover beskyttes langt bedre, så fremtidige generationer også kan nyde de store naturværdier og skønne udsigter fra området, som på det højeste punkt ved Dyred Banke i vest er 123 meter højt.
Områdets naturværdier tæller eksempelvis flere skovenge, hvor den sjældne og rødlistede engperlemorsommerfugl holder til. Naturen i fredningsområdet er meget varieret og udgør en mosaik af levesteder. Hvor den østlige og midterste del hovedsagelig er blandet løvskov af meget forskellig alder, får landskabet mod vest gradvis et mere åbent præg med dyrkede arealer, overdrev, mose og eng.
- En travetur gennem fredningsområdet fra øst mod vest er derfor en tur gennem mange forskellige og overraskende landskabsrum, hvor nye udsigter og nye stemninger afløser hinanden. Det her er ganske enkelt et helt enestående varieret og oplevelsesrigt område, siger Carsten O. Hansen fra Danmarks Naturfredningsforenings lokale afdeling i Odense.
Skovene i området - Ernebjerg Skov, Hesbjerg Skov og Øghaven - er hovedsagelig løvskove. I Ernebjerg Skov findes et større lysåbent areal med sø og mose. Hesbjerg Skov rummer flere skovmoser med en lysåben vegetation. Desuden er der i Hesbjerg Skov en del gravede eller opstemmede søer, som er med til at øge den oplevelsesmæssige variation og levesteder for det vilde dyre- og planteliv. I Øghaven er der et bakkeparti med overdrevsvegetation.
Disse lysåbne arealer i mosaik med skovene og de mange skovbryn i det stærkt kuperede terræn giver fredningsområdet en meget afvekslende karakter, et væld af biotoper og nicher og et højt rekreativt potentiale.
Fredningen bliver i den kommende tid vurderet af Miljø- og Fødevareklagenævnet, som skal tage stilling til fredningssagen endnu en gang, fordi den samlede erstatning overstiger 500.000 kr. Fredningsnævnets erstatningsafgørelse er på i alt godt fire mio. kr., og denne afgørelse vil ligeledes blive vurderet af Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Kontakter
Danmarks naturfredningsforening: Fredningsleder Birgitte Bang Ingrisch, 61691822 / bbi@dn.dk
Odense Kommune: Presseansvarlig i By- og Kulturforvaltningen Morten Vilsbæk 6551 2080
Billeder
Information om Danmarks Naturfredningsforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
200.000 danskere ventes at samle affald i uge 1631.3.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til den helt store forårsrengøring, når Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling løber af stablen i uge 16. I hele landet rykker skoler, foreninger, virksomheder og familier ud med affaldssække og gribetænger for at fjerne andres efterladte affald. I alt forventes godt 200.000 børn og voksne at deltage.
Naturguider inspirerer børnefamilier til at gå på opdagelse i den lokale natur26.3.2026 07:58:26 CET | Pressemeddelelse
Påskedagene er en god anledning til at tage børnene med på tur i naturen. Men mange familier mangler inspiration til at folde naturen ud med deres børn. Der er hjælp at hente sammen med Tid til Turs frivillige Naturguider.
Industrielt fiskeopdræt skal betale for deres spildevand, som andre gør18.3.2026 14:46:13 CET | Pressemeddelelse
Hav- og dambrug bør ikke kunne fortsætte med at forurene vores danske vandmiljø uden at betale spildevandsafgift, ligesom andre gør. Det mener miljøorganisationerne Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund.
21 grønne organisationer kræver natur- og biodiversitetslov11.3.2026 07:04:00 CET | Pressemeddelelse
Naturen bør have en lov, der - ligesom klimaloven - sætter mål for, hvor stor en andel af Danmarks land- og havareal, der skulle være beskyttet og strengt beskyttet natur, lyder det i fælles opråb fra 21 grønne organisationer.
DN: En sejr for dansk havnatur med aftalen om Marine Naturnationalparker2.3.2026 18:56:37 CET | Pressemeddelelse
Det er historisk og en rigtig god nyhed for livet i havet, at Danmark nu får sine to første marine naturnationalparker med en stærkere beskyttelse af havnaturen og et forbud mod de mest ødelæggende aktiviteter, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

