SDU’s klimacenter er på vej
Året 2022 er af FN blevet udnævnt til videnskabsåret, hvor ønsket er at række ud til et bredt publikum og formidle om videnskab med det overordnede formål at få et øget og målrettet fokus på videnskabs betydning. For SDU’s vedkommende vil det nye år bringe startskuddet til universitetets klimacenter under navnet SDU Climate Cluster (SCC).
Det nye center skal være en excellent og tværvidenskabelig missionsdrevet klimaforskningsklynge, som understøtter klimadagsordenen og samfundets behov for bæredygtig omstilling.
Forskningsklyngen kommer til at bestå af forskellige interdisciplinære forskningskonsortier, -centre og -projekter, forskningsnetværk samt en fagligt bredt sammensat gruppe af nationale og internationale forskere i verdensklasse.
Justering af setuppet
Årsagen til, at man er gået mere imod en videnskabelig klynge-model med inspiration fra SDU’s interdisciplinære eliteforskningscenter DIAS er ifølge Sebastian Mernild, at man med dette setup sikrer en endnu mere tværfaglig involvering af forskere fra SDU og eksterne samarbejdspartnere.
- Fordelen er at man rækker direkte ud i fagmiljøerne, så vi vil få et tættere center, der er mere integreret på hele SDU, så vi kan være med til at løse udfordringerne, vi står over for i fællesskab, og samtidig sikrer, at centret ikke bliver en form for boble, lyder det.
En masse aktivitet i 2022’s første halvår
Sebastian Mernild er prorektor på SDU og professor i klimaforandringer. Han har sat sig i spidsen for at få startet klimacentret op til og med august 2022
SCC skal udover at bidrage med ny viden også stimulere SDU’s fakulteter til at gennemføre uddannelsesaktiviteter for studerende og forskningstalenter med faglig tyngde og bredde inden for klimatiske kerneområder, forklarer han.
- Vi håber både at kunne tiltrække etablerede og erfarne forskere men også ph.d.- og postdoc-studerende. Det bliver muligt at søge om midler til klimarelaterede forskningsprojekter igennem fem spor, og SDU’s allerede eksisterende klimarelaterede projekter kan kobles ind i klimacentret, siger Sebastian Mernild.
Det forventes, at SDU Climate Cluster vil have sin officielle åbning i første halvår af 2022.
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
MedTech Odense giver rygstød til fremtidens sundhedsteknologier4.12.2025 12:02:28 CET | Pressemeddelelse
20 innovationsidéer og projekter kommer ét skridt tættere på at skabe fremtidens patientbehandlinger med millionindsprøjtning på op mod seks millioner kroner.
Her er de vigtigste sundhedsudfordringer i 20263.12.2025 10:29:07 CET | Pressemeddelelse
Statens Institut for Folkesundhed udgiver nu "Et godt og langt liv – Folkesundhed i fokus 2026", en ny årlig publikation, der samler de sundhedsudfordringer, som efter instituttets vurdering kræver særlig opmærksomhed fra fagfolk og beslutningstagere
Det kræver mod, når TV2-regionernes fremtid skal afgøres2.12.2025 10:32:12 CET | Pressemeddelelse
Den offentlige demokratiske samtale står midt i en brydningstid, hvor medieudviklingen fundamentalt ændrer forudsætningerne for, hvordan journalistik produceres, formidles og forbruges.
Dokumenteret effekt af idrætsindsats i skolen28.11.2025 09:48:41 CET | Pressemeddelelse
Fit First-programmet forbedrer skoleelevers fysiske form, kropssammensætning og sundhedsprofil – også hos 10-15-årige piger og drenge.
Nyt forskningsprojekt skal bringe humanoide robotter til Danmark26.11.2025 08:48:20 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Syddansk Universitet (SDU) vil sammen med Novo Nordisk, Harting og flere andre partnere udvikle en menneskelignende robot, der kan overtage ensformige, slidsomme og sundhedsfarlige opgaver i industrien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
