Bog & idé og Legekæden støtter Børns Vilkårs Landsindsamling 2022
For nylig kunne Børns Vilkår fortælle, at BørneTelefonens frivillige rådgivere i 2021 havde mere end 55.300 samtaler med børn og unge. Det er flere end nogensinde før og problemer med trivsel i familien og ensomhed fyldte meget i samtalerne.
”De mange henvendelser til BørneTelefonen bekræfter desværre, at der fortsat er alt for mange børn og unge der mistrives,” udtaler adm. direktør i Indeks Retail, Marianne Lyngby Pedersen. Indeks Retail er kædekontor for bl.a. Bog & idé og Legekæden.
”Vi er derfor glade for endnu en gang at kunne støtte Børns Vilkårs Landsindsamling ved at stille vores butikker og medarbejdere til rådighed. At hjælpe udsatte børn i Danmark er vores hjertesag og ingen børn skal stå alene, når de rækker ud efter hjælp,” lyder det fra Marianne Lyngby Pedersen.
Behov for flere afleveringssteder
Bog & idé samarbejdede for første gang med Børns Vilkår om landsindsamlingen i 2021. Her blev der sat ny indsamlingsrekord på knap 14 mio. kroner, hvilket var afgørende for, at planerne om at gøre BørneTelefonen døgnåben i 2022 kunne fremrykkes. Dette blev således en realitet allerede d. 1. november 2021. Omkring en tredjedel af det samlede indsamlingsresultat blev i 2021 afleveret og optalt i Bog & idés butikker.
”At så mange indsamlere valgte Bog & idé som deres afleveringssted i 2021 er vi meget taknemmelige for. Det var en kæmpe tillidserklæring. Men det understreger også behovet for flere afleveringssteder, der kan håndtere kontanter, på tværs af landet, da det alt andet lige gør det nemmere for indsamlerne at komme afsted,” lyder det fra Marianne Lyngby Pedersen, som sammen med sin søn samlede ind i Hammel-området ved landsindsamlingen i 2021.
”Derfor opruster vi i år og holder ekstraordinært søndagsåbent d. 27. marts i både Bog & idé og Legekæden, hvor medarbejderne står klar til tage imod de mange frivillige indsamlere,” meddeler Marianne Lyngby Pedersen.
Indsamlere ved Børns Vilkårs Landsindsamling 2022 kan aflevere deres indsamlingsbøtte i de fleste Bog & idé og Legekæden-butikker søndag d. 27. marts og mandag d. 28. marts inden for butikkernes åbningstid. For nærmeste indsamlingssted og åbningstider se https://bornsvilkar.dk/bliv-frivillig/indsamler/aflevering-af-indsamlingsboetten/.
Nøgleord
Kontakter
Marianne Lyngby PedersenAdm. direktørIndeks Retail A/S
Står til rådighed for udtalelser til indslag, interviews, artikler o.l., som har relevans for branchen, vores butikker og vores brand.
Billeder
Links
Information om Bog & idé
Bog & idé er Danmarks største boghandlerkæde med 116 butikker på landsplan samt webshoppen bog-ide.dk.
Kæden havde i 2021 en omsætning på 1,3 milliarder.
Bøger udgør knap halvdelen af forretningen, mens kontor- og trendvarer, brætspil, puslespil og lignende udgør resten.
Bog & idé er en frivillig kæde. Grundstenen blev lagt i 1969, men både navn og struktur har ændret sig meget siden.
Bog & idé er tilknyttet kædekontoret, Indeks Retail A/S, som også er kædekontor for hhv. BOGhandleren og Legekæden.
Følg pressemeddelelser fra Bog & idé
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bog & idé
Bog & idé forventer rekordmange bøger under juletræerne18.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bøger fylder igen under juletræerne i år. Hos Bog & idé er der solgt titusindvis af forskellige bogtitler, og særligt skønlitteratur og engelske bøger hitter i årets julehandel.
Michael Katz Krefeld vinder MARTHA prisen 20241.11.2024 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne kårer krimiforfatter Michael Katz Krefeld som vinder af MARTHA prisen 2024 for sin krimi Terminalen, der udkom i efteråret 2023. Det er anden gang, Krefeld vinder prisen.
Bog & idé hylder årets butikker10.10.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre butikker i Bog & idé-kæden kan nu kalde sig årets butikker i tre forskellige kategorier. Vinderne er valgt på baggrund af både kundernes oplevelser og butikkernes stærke præstationer.
Brætspil skaber fællesskab: Bog & idé kårer Årets Spil 20242.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bog & idé kårer årets spil 2024, hvor danskerne igen i år har testet og vurderet spillene samt udvalgt vinderne i de fire kategorier ’Årets familiespil’, ’Årets børnespil’, ’Årets voksenspil’ og ’Årets nyhed’.
Bog & idé styrker kundeklubben med udvidet loyalitetskoncept27.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bog & idé udvider loyalitetskonceptet med et pointsystem, der giver kunderne rabatter på tværs af butikker, app og webshop. Det styrker relationen til kunderne og øger engagementet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum