Mange fødevarevirksomheder transporterer mad i varme biler
17.1.2022 09:17:30 CET | Fødevarestyrelsen | Pressemeddelelse

Når en restaurant, kiosk eller bager henter varer eller leverer mad til sine kunder, skal den have styr på både hygiejne og temperaturer for at undgå forurening med bakterier. Men mere end hver tredje virksomhed fulgte ikke reglerne, da Fødevarestyrelsen i sommerhalvåret 2021 gennemførte en stor kontrolkampagne af virksomhedernes afhentning og udbringning af varer.
- Det er bestemt ikke uden risiko, når de mindre virksomheder henter og bringer fødevarer, typisk i private biler, der også bliver brugt til mange andre ting. Ofte kniber det med mulighederne for at køle eller opbevare varerne hygiejnisk korrekt i bilerne, og så udgør transporten en risiko for fødevaresikkerheden, siger Ulrich Pinstrup, sektionsleder i Fødevarestyrelsen.
Under kontrolkampagnen fik 385 restauranter, kiosker, institutionskøkkener og bagere samt måltidskasseleverandører en målrettet kontrol af egne madtransporter. Mere end hver fjerde virksomhed (24,7 pct.) fik en advarsel eller bøde for at overtræde reglerne.
Det største antal kontroller fandt sted hos fødevarevirksomheder, der selv henter varer hos et grossistsupermarked. I denne gruppe fik hver tredje virksomhed (30,5 pct.) advarsler eller bøder for at overtræde kravet om, at kølekrævende fødevarer skal transporteres ved en temperatur på under 5 grader.
- Vi kan se, at det er nødvendigt at få virksomhederne til at stramme op om madtransporterne. I Fødevarestyrelsen sætter vi ind med øget vejledning, og så vil vi bede brancheorganisationerne medvirke til at skabe større opmærksomhed om madtransporter ude i virksomhederne, siger Ulrich Pinstrup.
Heldigvis har mange virksomheder godt styr på reglerne. Det gælder bl.a. køkkener, der bringer mad ud til ældre, hvor der er givet meget få sanktioner.
Se slutrapporten for kontrol af transportforhold i detailleddet
Nøgleord
Billeder




Information om Fødevarestyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Hver femte grisebesætning kunne ikke blive overbruset med vand22.1.2026 08:57:35 CET | Pressemeddelelse
30 pct. af sobesætningerne og 20 pct. af besætningerne med slagtegrise var uden overbrusningsanlæg til nedkøling af varmepåvirkede grise, da Fødevarestyrelsen kom på målrettede kontrolbesøg.
To hobbybesætninger ramt af fugleinfluenza – Fødevarestyrelsen advarer om smitterisiko23.12.2025 16:39:44 CET | Pressemeddelelse
Endnu to nordjyske hobbybesætninger er ramt af fugleinfluenza. Fødevarestyrelsen opfordrer alle fugleejere til at gøre en ekstra indsats for at beskytte dyrene.
Modermælkserstatning mistænkes for alvorlig sundhedsrisiko18.12.2025 15:09:11 CET | Pressemeddelelse
Som følge af mulige sundhedsrisici opfordrer Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut alle forældre, der har købt modermælkserstatningen Nestlé Nan Expertpro Sensilac 1, 800 g i dåse, til straks at kassere produktet eller returnere det til butikken.
Fugleinfluenza på ny konstateret - denne gang i et lille hobbyhold ved Mariager17.12.2025 15:53:34 CET | Pressemeddelelse
Der er i år konstateret flere udbrud af fugleinfluenza end i de seneste år. Senest er et hobbyhold ved Mariager blevet smittet. Fødevarestyrelsen har derfor oprettet en beskyttelses- og restriktionszone i en radius af 3 og 10 km fra et lille hønse- og duehold syd for Mariager, for at begrænse risiko for smittespredning i området.
Fødevarestyrelsen har beslaglagt omkring 50.000 tons korn hos Danish Agro efter fund af skadedyr, mug og skimmel10.10.2025 16:44:30 CEST | Pressemeddelelse
Forekomst af mus og rotter, mug og skimmel hos Danish Agro i Dalmose har fået Fødevarestyrelsen til at beslaglægge alt korn på virksomheden. Kornet er uegnet som fødevarer. Fødevarestyrelsen undersøger nu forholdene på andre af Danish Agros lokaliteter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum