Lokale vindmøller kan bidrage til grønnere biogasproduktion
14.1.2022 08:00:00 CET | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse

Power-to-X: Hvordan kan strøm fra mindre, lokale vindmøller udnyttes til at effektivisere dansk biogasproduktion i stor skala? Perspektiverne – både økonomisk, driftsmæssigt og klimamæssigt – bliver nu undersøgt i projektet H2GreenGas med støtte fra Energy Cluster Denmark.
Målet er at forbedre produktionen af biogas ved hjælp af vindmøllestrøm og dermed bane vejen for et 100 procent grønt gasnet. Med ekspertise fra videnspartnere, teknologileverandører og energisektoren vil konsortiet undersøge, hvordan den lovende Power-to-gas-teknologi kan implementeres i fuldskala.
Power-to-Gas skal gøre private vindmøller mere rentable
Grønnere gas og bedre udnyttelse af energien fra vind er i fokus for deltagerne i projektet H2GreenGas, der vil kombinere energiproduktionen fra lokale, mindre vindmøller med biogasproduktion.
– Ejere af private vindmøller oplever lige nu, at den grønne energi, som deres vindmøller producerer, ofte er urentabel. I stedet for at sælges til en lav pris kan strømmen bruges til at opnå en biogasproduktion med større udbytte end i dag. På den måde kan Power-to-Gas blive en win-win-teknologi, der både forbedrer rentabiliteten og gør den grønne biogasproduktion endnu grønnere, siger projektleder Laura M. Agneessens fra Teknologisk Institut.
Projektpartnerne i H2GreenGas, der ledes af Teknologisk Institut, vil derfor undersøge og konkretisere, hvordan decentral vindenergi bedst bringes i spil til Power-to-Gas, og hvordan det mest optimalt bliver implementeret på biogasanlæg.
Fra grøn el til grøn biogas
I projektet vil man udnytte en oplagt synergieffekt mellem urentabel, privat vindenergi og muligheden for en mere effektiv biogasproduktion. Vindergien kan bruges til at spalte vand, så der dannes brint. Denne brint kan bruges i et biogasanlæg, hvor der ikke kun dannes metan, men også store mængder CO2 – helt op til 50 procent. Men ved at tilsætte brint kan mikroorganismerne i anlægget omdanne CO2 til metan i en proces, der kaldes biometanisering. Resultatet er bedre kvalitet og anvendelighed af den producerede biogas.
Dermed udgør vindenergi sammen med vand en bæredygtig og økonomisk attraktiv kilde til brint.
- I takt med at grøn brint kan blive billigere ved anvendelse af privat vindmøllestrøm, vil metanisering i biogasanlæg blive endnu mere interessant, da det giver en markant øget biogasproduktion, og dermed øget indtjening på biogasanlægget, samtidig med at kuldioxiden udnyttes, siger Anne-Luise Skov Jensen, projektporteføljechef hos Hydrogen Valley i Hobro.
På vej mod et grønt gasnet
Power-to-Gas har potentiale til at påvirke incitamentet for privat produceret energi, der ikke bruger det kollektive transmissionsnet. Derudover er det forventningen, at integration af Power-to-Gas også vil have positiv betydning for klimaaftrykket ved energiproduktion. Statens gasdistributør Evida har store forventninger til H2GreenGas.
– Hvis projektet bekræfter, at vi kan udnytte energi fra lokale vindmøller til at øge biogasproduktionen, er det et rigtig godt eksempel på, at vi kan nå hurtigere i mål med den grønne omstilling, når energiformerne arbejder sammen. Derigennem kan vi ende med at stå med et meget vigtigt redskab i hånden på den videre vej mod et 100% grønt gasnet, siger Peter Kristensen, Strategi- og udviklingsdirektør i Evida.
Konsortiet bag H2GreenGas vil i projektperioden også afdække, hvilken økonomisk betydning Power-to-Gas kan få for både mølleejere og biogasanlæg og dermed også, hvordan konceptet vil påvirke det økonomiske incitament for opførsel af nye vindmøller.
Bredt konsortium med fælles mål
Foruden Teknologisk Institut omfatter konsortiet Landia, Combigas, Green Hydrogen Systems, Evida, Hydrogen Valley, Kuhr A/S og Aarhus Universitet.
Partnerne er fælles om det mål om at kunne implementere Power-to-Gas, men med hver deres ekspertviden skal de afdække en række vigtige aspekter, som skal undersøges, før Power-to-Gas kan implementeres på de danske biogasanlæg.
– Det er kun en fordel, at vi kan få belyst flest mulige aspekter ved at bruge privat vindmøllestrøm til grønnere biogasproduktion. Dermed vil alle interessenter – fra vindmølleejere til beslutningstagere – stå med et godt fundament for den videre implementering af teknologierne, siger projektleder Laura M. Agneessens, Teknologisk Institut.
Videnbro-projektet H2GreenGas (2021-22) er støttet af Energy Cluster Denmark.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt:
Kommunikationskonsulent René Wad Andersen, Teknologisk Institut, mail: rea@teknologisk.dk, Mobil: 2972 6527
Faglig kontakt:
Konsulent, ph.d. Laura M. Agneessens, Teknologisk Institut, mail: lagn@teknologisk.dk mobil: 7220 1459
Specialkonsulent Thomas Lundgaard, Aarhus Universitet, Institut for Bio- og Kemiteknologi, mail: thomas.lundgaard@bce.au.dk
Billeder

Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Biokul i letklinkerblokke skal reducere CO₂-aftrykket i dansk byggeri6.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt projekt skal teste, om biokul kan erstatte letklinker og reducere CO₂-udledningen med op til 100.000 ton om året i et af Danmarks mest brugte byggematerialer.
Lockheed Martin satser på dansk forskning: Nyt kompetencecenter skal styrke militære flys driftssikkerhed6.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt kompetencecenter på Teknologisk Institut opbygger dansk kapacitet inden for avanceret materialeteknologi til forsvar og sikkerhed. Første konkrete projekt er med Flyvevåbnets C-130J Hercules-fly, og målet er at forlænge levetiden og få en bedre forståelse af slidrelaterede muligheder. Projektet tager udgangspunkt i den dansk-amerikanske modkøbsaftale og skal skabe danske arbejdspladser mod et internationalt marked.
Ny guide skal sikre at Legionella måles rigtigt første gang6.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut udgiver ny Rørcenter-anvisning, som giver rådgivere, VVS-installatører, driftsansvarlige og laboratorier en fælles standard for, hvordan man udtager og analyserer vandprøver for Legionella. Korrekt måling er forudsætningen for at kunne bekæmpe bakterien, der kan give den alvorlige legionærsyge.
Danmark misser eksportpotentialet i nye plantebaserede fødevarer6.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er nummer tre i verden inden for udvikling og produktion af nye plantebaserede fødevarer, målt på patenter pr. indbygger. Men kun hver sjette virksomhed eksporterer regelmæssigt deres nye produkter til udlandet. Ny analyse fra Teknologisk Institut peger på, at branchens udvikling mod produktion og eksport i større skala til de europæiske nærmarkeder især skal vindes hos forbrugerne, i detailledet og indenfor foodservice.
Nyt projekt vil lave fødevarer af bryggeriers CO21.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt europæisk projekt, FERM4FOOD, vil omdanne CO2 fra fødevareindustrien til ingredienser, vi kan spise. Teknologisk Institut har en central rolle: at skalere processer og oprense ingredienserne skabt af mikroorganismer, så de bliver sikre at spise.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
