Langeland tæt på historisk rekord

Der har været travlt hos Langelandslinjen i 2021. Rederiets opgørelse over trafiktallene fra sidste år viser, at der aldrig før i rutens historie har været flere biler med på færgerne Langeland og Lolland.
I 2021 blev der solgt billetter til hele 541.239 rejsende på ruten. I samme periode fragtede de to færger rekordmange personbiler frem og tilbage - 216.223 i alt. De mange biler og passagerer blev fordelt på i alt 12.500 afgange.
I 2020 var tallet for antal rejsende 477.590, og antallet af biler var 186.854. Afgange i 2020 var 12.056.
Passagertallet er tæt på rekorden, når der tælles efter Storebæltsbroens åbning i juni 1998, som markerede nye tider for færgeruten. Den rekord blev sat i 2003 og lød på 542.000 passagerer.
”Langelandslinjen er en rute i god udvikling, og det er meget tilfredsstillende, at vi kan slå rekorden for flest biler nogensinde på ruten, som også scorer meget højt, når vi måler på kundernes tilfredshed”, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.
Molslinjens planer for Langelandslinjens fremtid indebærer en mulig ombygning af begge færger, så de kan sejle på 100 procent grøn strøm. Den plan afhænger blandt andet af dialog med rutens ejere i Sund & Bælt.
Kontakter
Jesper MaackPR- og kommunikationschef
Tlf:20196215jma@molslinjen.dkBilleder

Information om Molslinjen A/S
Om Molslinjen:
Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab. Med en flåde på 15 skibe driver selskabet i alt ni ruter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen og Samsølinjen. Tilsammen har færgerne mere end otte millioner gæster årligt. Ruterne Aarhus – Odden, Ebeltoft – Odden og Rønne – Ystad betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier. I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen. Den kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg, Holstebro, Herning, Silkeborg og Rønne samt en række andre jyske byer.
Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1000 medarbejdere. Mere info: www.molslinjen.dk
CSR: Molslinjen Commitment / Molslinjen Code of Conduct for Business Relationships.
Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Ny færgesang til Bornholmslinjen27.6.2025 10:02:27 CEST | Pressemeddelelse
Det skabte stor opstandelse, da Molslinjens rute på Kattegat for nylig erstattede den gamle, klassiske Kombardo-sang med en ny. Nu kommer den nye sang til Bornholmslinjen i en særlig bornholmerudgave.
Rekordmange med færgerne i ugen med Folkemøde på Bornholm24.6.2025 14:06:26 CEST | Pressemeddelelse
Ugen med Folkemødet trak rekordmange passagerer med Bornholmslinjens færger. Det viser rederiets opgørelse over biler og passagerer på Rønne-Ystad og Rønne-Køge for hele uge 24 i år.
Lydbølgerne skal gå mindre højt på de danske færger19.6.2025 09:01:31 CEST | Pressemeddelelse
Lydbølgerne skal sænke sig på de danske færger. Derfor går rederier og arbejdstagerforeninger nu sammen om en kampagne, som skal få passagerer og færgernes besætninger til at tale pænt til hinanden.
Molslinjens nyeste elfærge i drift14.6.2025 11:54:05 CEST | Pressemeddelelse
Molslinjens nyeste elfærge, ’Nerthus’, har bestået alle test og syn, og færgen er således af myndighederne godkendt til sejlads på ruten fra Ballen på Samsø til Kalundborg på Sjælland. Færgen sejler sin første tur fra Kalundborg klokken 07.45 på mandag den 16. juni 2025.
Molslinjens nye elfærge sejlede i havn i Kalundborg i morges3.6.2025 10:53:18 CEST | Pressemeddelelse
Molslinjens elfærge, Nerthus, afsluttede i dag en næsten tre uger lang hjemsejlads fra værftet i Tyrkiet. I skønt dansk sommervejr lagde færgen til kaj i Kalundborg, hvor et intenst program nu begynder for at få færgen klar til drift den 16. juni.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum