2021 bød på de højeste prisstigninger på boliger i 15 år

2021 har været et helt særligt år på boligmarkedet. Det fremgår af de nyeste tal fra Boligsidens Markedsindeks, som viser prisstigninger på boliger, der ikke er set højere i 15 år.
Priserne på huse er steget 11 procent i 2021, for lejligheder er der tale om en stigning på 10 procent, og sommerhuspriserne er nu 16 procent højere end for et år siden.
”Boligmarkedets 2021 vil blive husket for de vilde handelstal i årets første måneder, som førte til store prisstigninger. Der var så meget tryk på i første halvdel af 2021, at der opstod debat om eventuelle indgreb på boligmarkedet. Siden faldt tempoet i andet halvår, hvor prisstigningerne blev langt mindre, og regeringen afviste de foreslåede indgreb på boligmarkedet. På den måde var udviklingen i 2021 opdelt i to meget forskellige halvdele,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
Første husprisfald i 20 måneder
Den bedste måde at illustrere pointen om de to meget forskellige dele af 2021 er at tage et kig på udviklingen i huspriserne den seneste måned.
I december kom der for første gang i 20 måneder et minus foran prisudviklingen, idet vi ser et beskedent fald på 0,4 procent.
”Det er almindeligt, at priserne stagnerer i efteråret, og det er normalt at opleve prisfald i december. Og det er netop, hvad vi har set i andet halvår 2021. Sagt med andre ord har vi bevæget os fra den usædvanlige situation først på året mod en mere normal virkelighed i andet halvår, hvor de sæsonudsving, vi så før corona, nu begynder at indfinde sig igen,” siger Birgit Daetz.
Delte forventninger til 2022
Hvorvidt bevægelsen mod et mere normalt boligmarked i 2022 vil fortsætte, er det helt åbne spørgsmål.
Landets ejendomsmæglere forventer uændrede priser eller prisfald, viser Dansk Ejendomsmæglerforenings seneste forventningsundersøgelse. Renteudviklingen og den lavere handelsaktivitet mod slutningen af året peger i samme retning, mens nogle af landets boligøkonomer i sidste uge forklarede, at det historisk lave udbud kan føre til nye prisstigninger.
Så hvad skal vi egentlig forvente os af 2022?
”Vi ved fra 2020 og 2021, at det er svært at spå om fremtiden. Men vi forventer, at antallet af handler i 2022 bliver lavere end i de foregående år, og vi håber, at udbuddet stiger til foråret, så køberne får mere at vælge imellem. Vi forventer desuden, at tendensen mod mere normale tilstande på boligmarkedet fortsætter, og at priserne derfor også i højere grad vil følge de sæsonudsving, der blev sat ud af kraft, da corona ændrede boligmarkedets dynamikker i 2020,” siger Birgit Daetz.
Se udviklingen i huspriserne i alle landets kommuner.
Udvikling i boligpriser i 2021:
Boligtype |
Salgspris (kr. pr. kvm.) |
Ændring seneste måned |
Ændring seneste år |
Villaer/rækkehuse |
17.064 kr. |
-0,4 % |
10,8 % |
Ejerlejligheder |
34.087 kr. |
0,0 % |
10,4 % |
Sommerhuse |
21.250 kr. |
0,6 % |
15,7 % |
(Kilde: Boligsidens Markedsindeks)
Ændring år for år:
År |
Villaer og rækkehuse |
Ejerlejligheder |
Sommerhuse |
2005 |
23 % |
30 % |
25 % |
2006 |
17 % |
8 % |
11 % |
2007 |
1 % |
-8 % |
3 % |
2008 |
-10 % |
-14 % |
-11 % |
2009 |
-4 % |
-2 % |
-1 % |
2010 |
2 % |
4 % |
-1 % |
2011 |
-6 % |
-13 % |
-7 % |
2012 |
-1 % |
7 % |
-5 % |
2013 |
1 % |
7 % |
2 % |
2014 |
2 % |
2 % |
-2 % |
2015 |
8 % |
10 % |
4 % |
2016 |
4 % |
8 % |
3 % |
2017 |
4 % |
10 % |
7 % |
2018 |
4 % |
4 % |
1 % |
2019 |
4 % |
3 % |
8 % |
2020 |
6 % |
9 % |
11 % |
2021 |
11 % |
10 % |
16 % |
(Tallene fra 2011-2021 er hentet fra Boligsidens Markedsindeks, mens tallene fra 2005-2010 er hentet fra Finans Danmark boligmarkedsstatistik)
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder

Vedhæftede filer
Links
Information om Boligsiden
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Salget af huse i juli når ny rekord i flere dele af landet21.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for juli viser usædvanlig mange salg af huse i sommermåneden. På landsplan er der tale om det næsthøjeste resultat for juli, og i fire landsdele er der nået ny rekord i hussalget. Det gælder særligt i Jylland.
Ny prisrekord: Et sommerhus i Danmark koster nu 2 millioner kroner14.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye juli-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at den gennemsnitlige salgspris for sommerhuse i Danmark for første gang ligger på to millioner kroner.
Nye tal: Laveste antal ejerlejligheder til salg i København i 12 år6.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye udbudstal fra Boligsiden viser, at der er få ejerlejligheder til salg i Københavns Kommune. Ved indgangen til august kan lejlighedskøberne vælge mellem 1.165 ejerlejligheder til salg, hvilket er det laveste niveau, der er registreret i Boligsidens statistik.
Vi har købt boliger for 148 milliarder kroner i første halvår31.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligmarkedet har været tæt på rødglødende i første halvår af 2025. I årets første seks måneder er der handlet boliger for over 148 milliarder kroner. Kun i 2021 er der omsat for så højt et beløb i første halvår. Det viser ny opgørelse fra Boligsiden.
Danskerne køber bolig i stor stil: Næstflest handler i 1. halvår 202517.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
49.464 boliger har skiftet ejer i første halvår 2025, viser Boligsidens nye handelstal for juni. Det er det næsthøjeste resultat for antal boligsalg i perioden i hele Boligsidens statistik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum