Musikalsk one-child comedyshow til Næstved
10.1.2022 13:28:34 CET | Grønnegades Kaserne Kulturcenter | Pressemeddelelse

I 2020 fik revyfiguren Pelle sit helt store gennembrud på sociale medier, da hans nytårstale fik over tre millioner visninger og 70.000 delinger på Facebook. Harsk samfundskritik og -satire strømmer gennem den populære ”fem og en halv-år gamle” Pelle, når han med sit barnesprog gengiver de samtaler, han overhører sine forældre have om alt fra coronaregler, fodbold og påske til krigen i Afghanistan. Til efteråret kommer den populære satirefigur Pelle, der spilles af den ukronede revydronning Trine Gadeberg, så på landevejen med sit første one-child comedyshow – og han har en masse venner med.
Verden ifølge Pelle
Pelle kom oprindeligt til verden i 1989 under navnet Svend-Bent, da Trine Gadeberg arbejdede som pædagogmedhjælper og fik opsnappet guldkorn af børnene i institutionen. Efter kort tid blev Svend-Bent til en reel revyfigur, som optrådte i lokalområdet. Pelle, som vi kender i dag, blev dog til under Kerteminderevyen i 2017 og året efter sluttede Kasper Le Fevre sig til som tekstforfatter på figuren.
Pelle har sidenhen fået et mere politisk satirisk udtryk – og med et glimt i øjet sætter Gadeberg og Le Fevre fokus på, hvordan børn opfatter den måde, voksne taler til og med hinanden om samfundsaktuelle emner. I 2018 fik Trine Gadeberg ”Årets Revykunstner”, også kendt under navnet ”Årets Dirch” for rollen som Pelle.
”Pelle lever i en verden, hvor voksne mennesker har mange meninger om, hvordan livet skal leves og ikke mindst, hvordan landet skal ledes. Pelle er derfor på mange måder et sandhedsvidne i den kyniske verden, vi lever i. Tonen har ikke før været så modbydelig og hård blandt voksne, som den er lige nu, og det forholder Pelle sig helt barnligt og åbenlyst til,” fortæller Trine Gadeberg.
Venner af Pelle
Men Pelle er ikke helt alene. Til comedyshowet næste efterår har han selskab på scenen. Alle rollerne spilles af Trine Gadeberg, og publikum kan blandt andre se frem til at møde den 81-årige enke Emma Poulsen, der har en glubende appetit på hankøn i alle afskygninger, neurotiske Jannik Snoghøj, som bor på samme vej som Pelle, der er stærkt præget af tvangstanker og tager sin temperatur dagligt - og selvfølgelig Pelles teenagestoresøster Liza, hvis utallige konflikter er en daglig undren for Pelle, som forsøger at forstå årsagerne til problemerne.
Billetsalget til Verden ifølge Pelle er i gang, og billetterne til showet den 27. oktober i Næstved kan findes på Grønnegades Kaserne Kulturcenters hjemmeside.
Se videoerne med Pelle her: https://jeghedderpelle.dk/pelles-tv/
CV
Trine Gadeberg
Trine Gadeberg er sangerinde, revyskuespiller og multikunstner, og hun har siden 90’erne spillet med i utallige revyer og shows landet over. I 2003 blev hun får alvor landskendt med rollen som Pyt i julekalenderen Nissernes Ø. Hun har siden da mestret alt fra musicals og solooptrædener med landets symfoniorkester til revyteater herunder musicals som Frøken Nitouche (2016), Mød mig på Cassiopeia (2019) og senest Mamma Mia (2020)
Siden 2010 har Trine Gadeberg også optrådt med den komiske kvartet City Singler, der tæller blandt andre skuespillere som Anne Louise Hassing, Sofie Lassen Kahlke, Kaya Brüel og Anne Sofie Espersen senest med showet Gammel vin på nye tasker (2019).
I 2020 producerede Gadeberg sammen med sin mand, Kasper Le Fevre, første afsnit af podcastserien Den Hvide Dame samt strikkepodcasten Mens vi strikker i selskab med Ditte Hansen og Christiane Gjellerup Koch. Sidstnævnte podcast har sammen udgivet en bog med samme navn (2021).
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.
Kontakter
Christian EhlersMarkedsføring og webGrønnegades Kaserne Kulturcenter
Tlf:25451029chehl@naestved.dkJohn NørbjergKulturcenterlederGrønnegades Kaserne Kulturcenter
Tlf:5588393941Tlf:2024 5340jonor@naestved.dkBilleder
Links
Information om Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved er Sydsjællands største kulturcenter med koncerter, teater, foredrag, stand-up samt andre arrangementer. Kulturcentret er beliggende i de tidligere kasernebygninger, der var kendt som Grønnegades Kaserne og alle de gamle bygninger er i dag blevet indrettet til en række forskellige kulturelle formål.
Følg pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Gadeteaterfestivalen Street Cut strikker sig farverig5.2.2026 11:45:25 CET | Pressemeddelelse
I de kommende måneder får lokale strikke- og hækleglade rig mulighed for at varme op til sommerens internationale gadeteaterfestival i Næstved. Resultatet bliver en festivalplads hvor lokale frivillige kræfter er med til at pynte op med strik i lange baner.
SENIOR STAND-UP MED JAN HERTZ3.2.2026 15:32:45 CET | Pressemeddelelse
Efter 50 år i underholdningsbranchen indtager 76-årige Jan Hertz publikum på en helt ny måde. Den 24. marts optræder den scenevante skuespiller med sin medrivende og sjove Senior Stand-up - specielt designet til det grå guld.
Mærk julestemningen i hjertet af Næstved, når Grønnegades Kaserne forvandler sig til et sandt juleeventyr20.11.2025 12:12:47 CET | Pressemeddelelse
Grønnegades Kaserne Kulturcenter holder igen i år en gratis juleweekend for hele familien. Kom med og oplev et hav af forskellige juleaktiviteter den 6. og 7. december. Fyld maverne med varme julegodter og nyd juletiden med hele familien.
Martin Nørgaard starter turné i byen hvor det hele startede10.11.2025 12:26:23 CET | Pressemeddelelse
Den 3. oktober 2026 har en af Danmarks skarpeste komikere, Martin Nørgaard, premiere for sit nye show i Næstved. Turnéen starter lige der, hvor hele comedy-rejsen begyndte – nemlig i Næstved.
Oplev en magisk aften i Næstved til kulturnatten25.9.2025 14:59:45 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 3. oktober forvandler Næstved sig endnu engang til et levende kulturcentrum, når byen åbner dørene til årets Kulturnat. Allerede fra kl. 16.00 og helt frem til midnat kan både børn, unge og voksne gå på opdagelse i et væld af oplevelser, lige fra musik og kunst til spændende gys, viden og kreative aktiviteter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

