Smart maskine, som presser flamingo, sikrer virksomhed initiativpris
F
Flamingo består af 98 procent luft og vejer næsten ingenting, men det fylder meget. Shark Compactors maskine kan komprimere flamingoen op til 40 gange, og det giver store besparelser, når det efterfølgende skal transporteres.
Pressemaskinen ligner umiddelbart de maskiner, man smider gamle papkasser i på genbrugsstationerne. Men i maskinen gemmer sig avanceret elektronik og teknologi, som virksomheden i Hørve har patent på. Pressemaskinen bliver afprøvet på en af Odsherred Kommunes genbrugsstationer, og der bliver hele tiden tilføjet nye forbedringer. Men adskillige udgaver af pressemaskinen er allerede i drift i ind- og udland.
Kommunerne sparer mange penge på transport af flamingo og forbrændingsafgifter, og de tjener penge på salg af presset EPS. Produktet, som kommer ud af pressen, koster nemlig op til 6.000 kr. pr. ton og kan omdannes til ny flamingo. Genanvendelse giver også store besparelser på CO2-regnskabet, da ny flamingo bliver produceret af olie.
- Shark Compactors får prisen, fordi virksomheden har vist, at den tør kaste sig over udviklingen af ny teknologi til genanvendelsessektoren og styrke den miljømæssige profil. Initiativet er med til at gøre den grønne omstilling til virkelighed på en jordnær og konkret måde, siger formand for DI Vestsjælland, Jan Bybjerg Pedersen.
Shark Compactors A/S har udviklet pressemaskinen i samarbejde med Odsherred Kommune, og det er et godt eksempel på, at offentlige myndigheder og private virksomheder kan hjælpe hinanden.
Adm. direktør for Shark Compactors A/S Bent Eriksen har arbejdet med indsamling og genanvendelse af affald i over 30 år.
- Vi har udviklet og patenteret adskillige produkter og løsninger, som i dag bliver brugt over det meste af verden. Jeg værdsætter meget det skulderklap, som vi får med denne pris. Det er en anerkendelse af firmaet og medarbejderne, der har været med til at udvikle vores produkter gennem årene. Jeg lover, at vi blive ved med at lede efter ideer, som kan gøre det lettere at genanvende eller genbruge materialer, som ellers vil ende som affald, siger han.
Flamingopressen har fået stor opmærksomhed fra flere europæiske lande, Australien og USA. Pressemaskinerne produceres på virksomhedens fabrik i Tyrkiet, som har 75-80 mand ansat, og hvor der også bliver produceret andre maskiner til affaldssektoren under navnet Shark Compactors. I Hørve arbejder 11-12 medarbejdere på Shark Service Center, hvor udviklingen foregår.
DI Vestsjællands Initiativpris blev uddelt 6. januar kl. 14.00 hos Shark Compactors A/S, Nørregade 26, 4534 Hørve.
ølg Dansk Industri på:
Kontakter
Kontakt:
Formand for DI Vestsjælland, Jan Bybjerg Pedersen, tlf. 2912 5168 og jbp@schoeller-plast.dk.
Chefkonsulent, DI Vestsjælland, Sigrid Wilbeck Hansen, 3377 3864 og siwi@di.dk
Billeder
Information om DI Vestsjælland
For yderligere information om DI Vestsjælland:
Konsulent Sigrid Wilbeck Hansen
Mail: siwi@di.dk
Tlf. 3377 3864
Sekretær Susanne Munk Jørgensen
Mail: sul@di.dk
Tlf. 3377 3924
Følg pressemeddelelser fra DI Vestsjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Vestsjælland
Behov for mere samarbejde mellem virksomheder og skoler på Sjælland16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på nogle skoler i Region Sjælland. Men hvis det skal lykkes de sjællandske kommuner allerede fra næste skoleår at opfylde nye lovkrav om, at alle elever skal i en uges erhvervspraktik, skal skolerne skabe kontakt til langt flere virksomheder. Udpeg en erhvervsplaymaker, lyder opfordringen fra DI Vestsjælland
Holbæk fastholder sin placering i årets undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Holbæk kommune opnår en samlet 71. plads i Dansk Industris (DI) årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er samme plads som sidste år og vidner om et stabilt erhvervsklima.
Odsherreds erhvervsvenlighed daler efter år med fremgang4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Odsherred kommune lander på en 62. plads ud af i alt 91 i Dansk Industris (DI) årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er en tilbagegang efter flere år med bemærkelsesværdig fremgang.
Stigende utilfredshed med Kalundborg Kommune på trods af byggeboom4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kalundborg kommune bliver i år nummer 79 ud af i alt 91 i Dansk Industris (DI) årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed. Placeringen skyldes blandt andet et dårligere ry.
Slagelse falder i erhvervsvenlighed trods ny erhvervsstrategi4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Slagelse rykker igen tilbage i Dansk Industris (DI) årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed, hvor kommunen lander på en samlet 77. plads, til trods for ny erhvervsstrategi og ambition om fremgang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum