YouSee

Prisvindende Xee-komedie vender tilbage i fjerde sæson

Del
Torsdag den 9. september er der sæsonpremiere på fjerde sæson af Xee’s prisbelønnede serie ’Sunday’, instrueret af Jesper Rofelt. Melvin Kakooza indtager som altid rollen som kenyanske Sunday, mens komiker Lars Hjortshøj vender tilbage som den udspekulerede sportsdirektør, Bjarne Skoubo.
Foto: Martin Dam Kristensen
Foto: Martin Dam Kristensen

Hvis du ikke ved, hvad du skal lave den 9. september kl. 21.30, så har vi et godt bud. Her ruller fjerde sæson af Xees mest sete og streamede tv-serie Sunday, der tilbage i maj vandt en Zulu Award for bedste danske tv-serie, nemlig igen over skærmen. Det ser Melvin Kakooza utrolig meget frem til.

”Det hele startede med nogle idéer, der tog afsæt i mine egne erfaringer og komiske oplevelser med at komme til Fredericia fra Uganda som lille. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det skulle ende med at blive en så succesfuld tv-serie, at vi nu er klar med en fjerde sæson. Det har været et kæmpe eventyr, som jeg er super stolt over. Og jeg glæder mig helt vildt til at høre, hvad seerne synes om den nye sæson,” fortæller Melvin Kakooza.

Også Lars Hjorthøj glæder sig til at sparke den nye sæson i gang, når han vender tilbage til fodboldklubben med en snu plan som sportsdirektøren Bjarne Skoubo.

”Bjarne Skoubo er en af mine absolutte yndlingsroller. Som altid har han skumle planer, men viser også nye og mere følsomme sider af sin personlighed,” fortæller Lars Hjortshøj.

Instruktørstolen indtages igen af Jesper Rofelt, og han håber, at danskerne vil tage godt imod den nye sæson.

”Det har været en kæmpe fornøjelse at skrive og instruere sæsonen, og jeg håber, folk kommer til at nyde den lige så meget, som vi har gjort, da vi lavede den.”

Se trailer til sæson fire af Sunday her.

I seriens fjerde sæson er FC Fredericia igen i fuld gang med fodboldsæsonen, da Bjarne vender tilbage til klubben med hemmelige planer. Denne gang er det dog ikke fodbolden, der har Sundays fokus. Sunday har nemlig ikke opgivet at vinde Marias hjerte. Og nu er han sikker på at have fundet vejen - Sunday vil være dansk! Det viser sig dog hurtigt at være en sværere opgave, end han havde regnet med. Samtidig kommer Frederiks drøm om Superligaen nærmere, da han bliver tilbudt et job i en superligaklub i København. Men kan Frederik virkelig sige farvel til Fredericia og Sunday?

Hvis du endnu ikke har set de første tre sæsoner af Sunday eller blot vil gense dine favoritøjeblikke, så kan du streame de tidligere sæsoner af Sunday på Xee allerede nu.

De bærende roller spilles af Melvin Kakooza (Sunday), Lars Hjortshøj (Bjarne Skoubo), Birthe Neumann (Birgit Schaefer), Nadia Kvist (Maria), Anders Brink Madsen (Frederik), Per Teglhus (Jørgen), Thue Ersted Rasmussen (Jonas) og Kurt Dreyer (Bent Åge).

  • Sunday har tidligere vundet årets tv-pris for ’Bedste satire/comedy’ og vandt i år en Zulu Award for ’Bedste danske tv-serie’
  • Sæson fire har premiere på Xee den 9. september 2021, hvor den både kan ses på tv og streames
  • De tre første sæsoner, med hver 8 afsnit, samt en julespecial i to dele, kan ses på Xee Medvirkende i fjerde sæson: Melvin Kakooza, Lars Hjortshøj, Birthe Neumann, Thue Ersted Rasmussen, Anders Brink Madsen, Nadia Kvist, Kurt Dreyer, Mick Øgendahl, Per Teglhus, Marco Ilsø, Josefine Tvermoes, Rikke Bilde og Judith Rothenborg
  • Thue Ersted Rasmussen er foruden rollen som Jonas også at finde i den nye Fast & Furious 9, mens Marco Ilsø, som har gjort sig internationalt i HBO-serien Vikings, er med som FC Fredericias nye unge fodboldstjerne
  • Serien er skrevet af Søren Felbo og Jesper Rofelt, og den er produceret af Drive Studios med producer Tanja Paik ved roret

Kontakter

Billeder

Foto: Martin Dam Kristensen
Foto: Martin Dam Kristensen
Download
Foto: Per Arnesen
Foto: Per Arnesen
Download
Foto: Martin Dam Kristensen
Foto: Martin Dam Kristensen
Download
Foto: Carsten Andersen
Foto: Carsten Andersen
Download
Foto: Per Arnesen
Foto: Per Arnesen
Download
Foto: Per Arnesen
Foto: Per Arnesen
Download
Foto: Per Arnesen
Foto: Per Arnesen
Download
Foto: Per Arnesen
Foto: Per Arnesen
Download
Foto: Martin Dam Kristensen
Foto: Martin Dam Kristensen
Download

Information om YouSee

YouSee
YouSee
Teglholmsgade 1
0900 København C

https://yousee.dk/

Om YouSee

YouSee er Danmarks førende udbyder af internet, mobiltelefoni og tv/streaming og leverer dagligt løsninger til mere end 3 millioner danskere. YouSee tilbyder pålidelige og sikre produkter, og med landets bedste 5G-mobilnetværk, de højeste internethastigheder og markedets bedste og bredeste tv-og streamingunivers er YouSee et naturligt valg for danske husstande på tværs af geografi og størrelse. YouSee er en del af Nuuday-koncernen.


Læs mere om YouSee på yousee.dk.

Følg pressemeddelelser fra YouSee

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra YouSee

Al den bedste underholdning samlet ét sted: Prime Video bliver nu en del af YouSee’s streamingudbud19.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Danmarks største underholdningsunivers byder nu velkommen til endnu mere underholdning, når YouSee fra i dag som den eneste tv- og streamingudbyder i Danmark lancerer Prime Video. Det betyder, at YouSee’s tv- og streamingkunder får glæde af endnu mere fantastisk indhold, og at de fodboldinteresserede nu kan få adgang til alle de store kampe fra Premier League.

YouSee lancerer dedikeret telefonlinje for kunder med særlige behov11.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Fra tirsdag den 11. marts tager YouSee et nyt skridt mod større hjælp og støtte for kunder med usynlige handicap og særlige behov. Som Danmarks førende udbyder af internet, mobiltelefoni og tv/streaming, lancerer virksomheden nu en såkaldt Solsikkelinje – en ny telefonlinje, hvor særligt trænede kundeservicemedarbejdere står klar til at tilbyde målrettet støtte og forståelse til de kunder, der har behov for det.

Danskerne elsker deres egne kunstnere: 9 ud af årets 10 største hits er danske sange9.12.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse

Vi kan ikke få nok af dansk musik. Det er konklusionen på top-10 listen over mest lyttede sange hos YouSee Musik i 2024. Hele 9 ud af 10 sange er med danske kunstnere, og en kvindelig artists debutsingle stryger helt til tops på 1. pladsen: Mumles ”Det Modsatte” er det mest lyttede nummer på YouSee Musik i årets løb, og det viser ifølge tjenestens musikredaktør bare hvor meget talent og potentiale, der er i dansk musik lige nu.

YouSee kombinerer Danmarks største underholdningsunivers med lyddesign fra Bang & Olufsen12.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Nu styrker YouSee endnu engang brugeroplevelsen og lancerer en innovativ nyhed, der kombinerer Danmarks bedste og bredeste udvalg af underholdning med forbløffende detaljeret lyd: YouSee Audio samler streaming, tv og musik fra YouSee med lyddesign af Bang & Olufsen og leverer en lyd- og billedoplevelse designet til Danmarks største underholdningsunivers. Det nyskabende produkt er tilgængeligt fra 25. september.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye