Ny sæson af Limboland får premiere på Xee den 5. april

Limboland er blevet kaldt en dansk pendant til den amerikanske serie ’Girls’ og vandt i år prisen som ’Bedste TV serie – Short Form’ til TV-Prisen. Også hos vores nordiske naboer er der interesse for den danske serie, der er blevet købt og vist af både TV2 Norge og TV4 Sverige. Nu vender de tre veninder Freja (Frederikke Dahl Hansen), Katrine (Emma Sehested Høeg) og Nadja (Angela Bundalovic) igen tilbage på Xee, når anden sæson af serien har premiere den 5. april. Udover de kendte ansigter byder anden sæson også på nye medvirkende som Paprika Steen, Cyron Melville, Christoffer Hvidberg Rønje, Bo Carlsson og Kasper Gattrup.
Limboland-universet er skabt af Rikke Louise Schjødt, som udforsker ungdomslivets mange facetter og stiller skarpt på temaer som venskab, forventningspres og selviscenesættelse.
”På mange måder handler Limboland om den selvfortælling, vi forsøger at skabe om os selv, og hvor langt vi er villige til at gå for at opretholde den. Serien er derfor på mange måder en hyldest til alle kvinder, der kæmper med en skam over at føle sig som for meget,” siger Rikke Louise Schjødt og fortsætter:
”Som med mange ting i livet kommer en ulykke sjældent alene, og det gælder måske særligt i Limboland, hvor man godt kan glæde sig til at følge en lavine af dårlige beslutninger og fuck ups, der rammer karaktererne, samt de konsekvenser det kommer til at få. Selvom det ofte går galt for de tre unge kvinder, og de pynter lige lovligt meget på sandheden, så tror jeg, seerne vil opleve en ærlig og autentisk skildring af, hvor svært det er at være ung i dag, og hvor usikkert det hele kan føles.”
I anden sæson af Limboland forsøger de tre kvinder stadig at navigere i det svære voksenliv. De kæmper alle med hver deres dilemmaer og eksistentielle kriser, mens de forsøger at opretholde hver deres idealistiske selvfortælling. Det viser sig dog, at det ikke bliver nogen helt let opgave. I den nye sæson bliver persongalleriet udvidet, og seerne kan bl.a. møde Katrine og Frejas forældre ligesom en af pigerne oplever at blive forfulgt af en mystisk person, der ved alt om hende.
Se traileren til anden sæson af Limboland.
“Limboland er en spændende og relevant historie om en periode i livet, som rigtig mange unge seere kan genkende og spejle sig i, og jeg er simpelthen så glad på holdets vegne over, at serien vandt Tv-prisen som bedste korte serie i år. Vi har også oplevet international interesse for Limboland, som indtil videre er solgt til Norge og Sverige. Nu glæder vi os til at kunne give seerne endnu en sæson af serien i påsken,” siger Linda Etgar, chef for lokale produktioner hos Xee.
Har man lyst til at se eller gense første sæson af Limboland, kan den streames på Xee.
Om Limboland
Du kan se eller streame første afsnit af Limboland, sæson 2, den 5. april kl. 21.30 på Xee. Der kommer et nyt afsnit hver mandag.
- Der er 8 afsnit i anden sæson
- Første sæson vandt prisen som ’Bedste TV serie – Short Form’ til TV-Prisen
- Limboland er solgt til både TV2 Norge og TV4 Sverige
- Emma Sehested Høeg var nomineret til en Robert for ’Årets kvindelige birolle – tv-serie’ for hendes rolle Katrine i Limboland, sæson 1.
- Drive Studios har produceret begge sæsoner af Limboland.
- Medvirkende i anden sæson af Limboland: Frederikke Dahl Hansen, Emma Sehested Høeg, Angela Bundalovic, Christoffer Hvidberg Rønje, Cyron Melville, Clint Ruben, Bo Carlsson Kasper Gattrup, Ari Alexander, Paprika Steen, Michael Carøe.
Billeder
Information om YouSee
Om YouSee
YouSee er Danmarks førende udbyder af internet, mobiltelefoni og tv/streaming og leverer dagligt løsninger til mere end 3 millioner danskere. YouSee tilbyder pålidelige og sikre produkter, og med landets bedste 5G-mobilnetværk, de højeste internethastigheder og markedets bedste og bredeste tv-og streamingunivers er YouSee et naturligt valg for danske husstande på tværs af geografi og størrelse. YouSee er en del af Nuuday-koncernen.
Læs mere om YouSee på yousee.dk.
Følg pressemeddelelser fra YouSee
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra YouSee
Danske husstande bombarderes med cyberangreb: Routere har sikkerhedsblokeret skadeligt indhold 179 mio. gange i første halvår10.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny opgørelse viser, at en halv mio. routere med indbygget sikkerhed fra YouSee, som automatisk beskytter alle tilkoblede enheder i hjemmet, har blokeret for over 179 mio. onlinetrusler i årets første seks måneder. Hver husstand har i gennemsnit 11,5 enheder tilkoblet pr. router, der fra januar til juni gennemsnitligt har leveret 2 sikkerhedsblokeringer af skadeligt indhold pr. dag. Tallene viser ifølge Christian Morgan, CEO for YouSee, at automatiserede cyberangreb er et vilkår ved at være online og kan inficere flere og flere smarte ting i hjemmet, der har brug for automatisk beskyttelse.
Ungt stjerneskud topper listerne hos YouSee Musik – i morgen åbner hun Orange Scene1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kan godt være dåbsattesten siger fødselsår 2004 og at hendes debutsingle blev udgivet så sent som februar sidste år, men Annikas imponerende år vidner om, at hun har formået at gøre indtryk på den danske musikscene.
Al den bedste underholdning samlet ét sted: Prime Video bliver nu en del af YouSee’s streamingudbud19.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største underholdningsunivers byder nu velkommen til endnu mere underholdning, når YouSee fra i dag som den eneste tv- og streamingudbyder i Danmark lancerer Prime Video. Det betyder, at YouSee’s tv- og streamingkunder får glæde af endnu mere fantastisk indhold, og at de fodboldinteresserede nu kan få adgang til alle de store kampe fra Premier League.
YouSee lancerer dedikeret telefonlinje for kunder med særlige behov11.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra tirsdag den 11. marts tager YouSee et nyt skridt mod større hjælp og støtte for kunder med usynlige handicap og særlige behov. Som Danmarks førende udbyder af internet, mobiltelefoni og tv/streaming, lancerer virksomheden nu en såkaldt Solsikkelinje – en ny telefonlinje, hvor særligt trænede kundeservicemedarbejdere står klar til at tilbyde målrettet støtte og forståelse til de kunder, der har behov for det.
Ny tradition etableret: Julekalenderhits er danskernes nye juleklassikere20.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
De kendte sange fra danskernes favoritjulekalendere dominerer fuldstændig top-10 listen over julehits hos YouSee musik, og over halvdelen af sangene på listen er nye jule-evergreens, som alle er kommet til inden for det sidste årti med titelsangen til Tinka som klar nr. 1. En unik dansk tradition er etableret ifølge tjenestens musikredaktør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum