Udvalgsrapport om andelsboliglovens værdiansættelsesprincipper
Folketinget vedtog en ændring af ejendomsvurderingsloven 27. februar 2021, der indebar afskaffelsen af den offentlige vurdering af erhvervsejendomme, herunder for andelsboligejendomme. Den seneste ansatte ejendomsværdi er ét af tre værdiansættelsesprincipper i andelsboliglovens regler om maksimalpris, og derfor blev der nedsat et udvalg til at kigge på alternative løsningsforslag.
Udvalget om andelsboliglovens værdiansættelsesprincipper har i den nu udgivne rapport opstillet og vurderet forskellige alternativer til afskaffelsen af den offentlige vurdering.
Indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad Bek, siger i forbindelse med offentliggørelsen af udvalgsrapporten:
”Det glæder mig at have modtaget udvalgets rapport om andelsboliglovens værdiansættelsesprincipper. Jeg ser frem til at fordybe mig nærmere i rapporten, herunder særligt de enkelte løsningsforslag, som udvalget har belyst i deres arbejde.”
Kaare Dybvad Bek vil derfor ikke lægge sig fast på en model endnu:
”Det er for tidligt at pege på den eller de løsningsforslag, der vil arbejdes videre med. Rapportens indhold vil først blive vendt med de øvrige partier i Folketinget, og herefter kan der tages stilling til, hvilken løsning der er politisk flertal for.”
Udvalget bestod af Indenrigs- og Boligministeriet, Bolig- og Planstyrelsen, Skatteministeriet, samt 1 medlem fra hhv. Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF), Dansk Ejendomsmæglerforening og EjendomDanmark.
Landsformand i ABF, Hans Erik Lund udtaler i forhold til udvalgsrapporten:
”Redegørelsen giver et godt bud på de helt nødvendige ændringer der skal til for at hjælpe de andelsboligforeninger, der kommer i klemme når der ikke længere udarbejdes offentlige vurderinger. Jeg håber på bred politisk opbakning til løsningerne.”
Dansk Ejendomsmæglerforening udtaler:
”De andelsboligforeninger, der havde regnet med at få en ny offentlig vurdering, bør have en håndsrækning. Det har i arbejdet hen i mod mulige løsningsforslag været væsentligt for DE, at andelsboligsælgere og -købere er sikret et gennemsigtigt og retvisende grundlag for en af de største beslutninger i deres liv – så vidt muligt uden at komplicere et i forvejen kompliceret marked”, siger DE’s direktør, Ole Hækkerup.
EjendomDanmark udtaler i forbindelse med offentliggørelsen af udvalgsrapporten, at:
”Det er godt, at vi har fundet en løsning for andelsboligforeninger, som har brugt den offentlige vurdering. EjendomDanmark har i arbejdet lagt vægt på valgfrihed for andelsboligforeninger og færrest mulige administrative byrder – og det er er vi med rapportens forslag kommet rigtigt langt med”, siger Morten Marott Larsen, underdirektør i Ejendom Danmark.
Kontakter
Michael Højgaard BangPresserådgiver
Tlf:+45 72 28 24 16mihb@im.dkLinks
Information om Digitaliseringsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Ny rapport: Forskere har svært ved at få tech-giganterne til at udlevere data2.9.2025 10:08:24 CEST | Pressemeddelelse
Halvdelen af forskerne i undersøgelsen angiver, at de oplever så store udfordringer med at få adgang til relevante data, at de undgår at forsøge at forske i specifikke platforme. Nye EU-regler og nyt tiltag skal sikre forskerne bedre dataadgang.
Regeringen afsætter 80 millioner kroner til digital suverænitet28.8.2025 19:30:39 CEST | Pressemeddelelse
I en usikker verden med handelskrige og geopolitiske spændinger er det ikke nok at diskutere, hvordan Danmark bliver mindre afhængig af store techgiganter. Derfor vil regeringen med sit finanslovsforslag afsætte 80 millioner kroner i perioden 2026-2029, som skal styrke den digitale suverænitet.
Fem nye tommelfingerregler skal hjælpe forældre, børn og unge i den digitale hverdag1.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er et kæmpe eksperiment i gang, når det handler om børn og unges liv på digitale medier. Det gælder både skærmforbrug, men også det indhold, de bliver eksponeret for på digitale medier. Det er udfordringer, der skal løses i fællesskab. Derfor lancerer Alliancen for et trygt og godt digitalt børne- og ungeliv nu fem tommelfingerregler, som skal være med til at hjælpe forældre og skabe tryggere rammer for børn og unges færden på nettet.
Hvad skal Danmarks nye app til digitale beviser hedde?29.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Digitaliseringsministeriet inviterer nu danskerne til at navngive en ny app. Den nye app skal på sigt rumme alverdens digitale beviser. Der er derfor brug for kreative bud på det nye app-navn.
Ny aftale om en fremtidssikret digital infrastruktur i hele Danmark26.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark får med ny aftale de bedste telepolitiske rammer for anvendelse af en robust og fremtidssikret digital infrastruktur. Aftalen sikrer samtidig en fortsat indsats mod stigende digital svindel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum