Mere liv på Rådhustorvet i Farum

Furesø Byråd besluttede onsdag den 15. december 2021 at sende et nyt lokalplanforslag for Rådhustorvet i høring. Forslag til ’Lokalplan 148 for boliger og erhverv på Rådhustorvet’ i Farum giver blandt andet mulighed for at erstatte erhvervslejemålene på øverste etage af Rådhustorvet 1, 3, 5 og 7 med 20 nye senioregnede boliger med bl.a. en fælles tagterrasse med glasoverdækket opholdsareal.
Med lokalplanen bevæger kommunen sig tættere på byrådets 2030-mål om levende bymidter og flere senioregnede boliger.
”I byrådet vil vi styrke bymidterne ved at skabe mere liv omkring dem. Farum Bymidte er i en positiv udvikling med flere planlagte byggerier, og vi vil gerne skabe mulighed for en endnu mere levende bydel med aktiviteter og fællesskab. Vi har i det politiske udvalg lagt stor vægt på, at de nye boliger har en høj arkitektonisk kvalitet og bidrager til at skabe liv i området også uden for erhvervets åbningstider. Jeg håber, høringen af lokalplanen bliver modtaget positivt”, siger Egil Hulgaard (C), formand for Udvalg for byudvikling og bolig.
Udvalgets næstformand, Lene Bang (A), ser klare styrker i at øge udbuddet af senioregnede boliger:
”Vi har mange ældre, der gerne vil bo i trygge og attraktive områder, hvor de samtidig er tæt på både indkøb, kultur og offentlig trafik. Jeg er glad for, at vi med denne lokalplan kan skabe grundlag for senioregnede boliger, der imødekommer alle disse ønsker”.
Ny tagprofil og træfacader
Tagboligerne vil give området et nyt arkitektonisk udtryk med en markant sadeltagsprofil og træfacader. Forslaget til lokalplanen sikrer samtidig, at Rådhustorvets facader med gule tegl, hvide vinduer og portåbninger bevares.
Sammenhæng med veje og stier
Lokalplanen har også til formål at skabe sammenhæng med gode og direkte stiforbindelser til de omkringliggende områder. Veje, stier og fortove skal indrettes med et mere trafiksikkert flow af hårde og bløde trafikanter, mere beplantning og flere opholdsmuligheder.
Tæt på Sundhedshuset
Lokalplanen giver også mulighed for at etablere en gangforbindelse mellem Sundhedshuset og Rådhustorvet 1-3 i 1. salshøjde, så Sundhedshuset kan udvide med lokaler i Rådhustorvet 1-3.
Forslag til Lokalplan 148 er i høring fra mandag den 20. december 2021 til og med mandag den 21. februar 2022. Bemærkninger til planforslaget skal sendes til Furesø Kommune, Center for By og Miljø via enten Digital Post, som e-mail til bme@furesoe.dk eller som brev til Stiager 2, 3500 Værløse. Skriv venligst sagsnummer 21/20443i brevets overskrift/ e-mailens emnefelt.
Borgermøde til februar
Der bliver afholdt borgermøde om planforslaget torsdag den 3. februar 2022, kl. 17-18.30 i Teatersalen i Farum Kulturhus, Stavnsholtvej 3, 3520 Farum.
Planforslaget bliver offentliggjort på plandata.dk, men kan også findes i sin helhed her: www.furesoe.dk/hoeringer
Kontakter
Egil Hulgaard (C)
Formand for Udvalg for byudvikling og bolig; Medlem af Udvalg for kultur, fritid og idræt
Lene Bang (A)
Næstformand i Udvalg for byudvikling og bolig; Medlem i Udvalg for natur, miljø og grøn omstilling; Medlem af Udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv
Claus TorpBy- og kulturdirektør
Center for Borgerservice, Kultur og Erhverv, Center for Kommunale ejendomme og Anlæg, Center for By og Miljø.
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesø Kommune opfylder mål for genanvendelse af affald30.6.2025 15:05:05 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune har et år før tid nået mål for reel genanvendelse af husholdningsaffald. Desuden er tendensen, at mængden af affald fra husholdninger ikke længere stiger.
Furesø Kulturskole lancerer Kulturpakker til kommunens dagtilbud og skoler23.6.2025 10:47:42 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kulturskole blev en realitet i 2024, da Farum Billedskole blev lagt ind under Furesø Musikskole, og har siden kunnet tilbyde en bred vifte af hold og aktiviteter for børn og unge indenfor kunstneriske og musiske fag. Nu lancerer Kulturskolen et nyt program med tilbud til skoler og dagtilbud under navnet Kulturpakker.
Faglighed og omsorg i højsædet: Kvalitet og nærvær i Børnehuset Vingesus19.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Børnehuset Vingesus i Furesø Kommune starter relationen mellem barn og dagtilbud ikke ved lågen – den begynder hjemme i stuen. Her møder pædagoger og forældre hinanden for første gang, og et spirende tillidsbånd bliver skabt. Det er ikke bare en gestus – det er en grundsten i den pædagogiske tilgang, hvor tryghed, respekt og ægte nysgerrighed på barnet er i centrum.
Lokale unge vil få flere unge til at stemme i Furesø18.6.2025 13:57:13 CEST | Pressemeddelelse
Støtte fra Furesø Kommune, Nordea-fonden og Tuborgfondet har gjort det muligt at ansætte fire lokale unge, som vil hæve valgdeltagelsen blandt unge i Furesø Kommune. De har allerede store planer.
Furesø Kommune inviterer lokale lodsejere til møde om grøn trepart17.6.2025 10:31:55 CEST | Pressemeddelelse
Nordsjællands Landboforeninger, den lokale grønne trepart og Furesø Kommune inviterer lokale lodsejere til møde den 26. juni om mulighederne for at omlægge landbrugsjord.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum