Martin Tvede Zachariasen træder tilbage som rektor
Martin Tvede Zachariasen træder tilbage som rektor for IT-Universitetet i København efter tre år på posten og stopper per 31. december 2021.
”Jeg er stolt af IT-Universitetets kreativitet og gode resultater i min tid som rektor og ønsker alt det bedste for IT-Universitetet i de kommende år,” siger Martin Tvede Zachariasen.
“Martin tiltrådte posten som rektor den 1. januar 2019. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Martin for at stå i spidsen for IT-Universitetet i de sidste tre år. IT-Universitetet har været i stand til at tiltrække endnu flere dygtige studerende og har oplevet en markant stigning i eksterne forskningsindtægter. Jeg ønsker Martin held og lykke fremover,” siger bestyrelsesformand for ITU, Carsten Gomard.
Prorektor Jens Christian Godskesen tager over
Prorektor Jens Christian Godskesen er midlertidigt udpeget som rektor. Jens Christian har været en del af direktionen siden han tiltrådte som prorektor den 1. juni 2016. Før da var han institutleder på ITU i syv år. Jens Christian har arbejdet på ITU som lektor siden universitetets grundlæggelse i 1999.
Jens Cristian er 58 år. Han har en kandidatgrad i datalogi og har sin PhD fra Aalborg Universitet. Som forsker har han bl.a. beskæftiget sig med modeller for sideløbende, distribuerede og mobile systemer.
“Jeg er glad for at kunne meddele, at Jens Christian har accepteret at træde til som rektor. Jeg og hele bestyrelsen ser frem til at samarbejde med Jens Christian i hans nye rolle. Jens Christian har varetaget centrale ledelsespositioner på ITU i mere end et årti, og han har været en vigtig spiller i den succesfulde udvikling, som ITU har gennemgået. Jens Christian er den rette person til at sikre kontinuitet, og hans erfaringer vil være afgørende, når vi skal takle de udfordringer, som ligger foran os – ikke mindst udfordringerne med at sikre vækst,” siger Carsten Gomard.
Direktionen på ITU består fra i dag af Jens Christian Godskesen og universitetsdirektør Georg Dam Steffensen.
Kontakter
Theis Duelund JensenPresseansvarlig
Tlf:+4525550447thej@itu.dkInformation om IT-Universitetet i København
IT-Universitetet i København (ITU) blev grundlagt i 1999, og er Danmarks førende universitet med fokus på it-forskning og -uddannelse. Vi leverer state-of-the-art undervisning og forskning inden for datalogi, forretnings-it og digitalt design.
Vores ambition er at skabe og dele viden som er dyb og fører til banebrydende informationsteknologi og tjenester til gavn for menneskeheden.
Universitetet arbejder tæt sammen med erhvervslivet, den offentlige sektor og internationale forskere og er kendetegnet ved en stærk iværksætterånd blandt studerende såvel som forskere.
Følg pressemeddelelser fra IT-Universitetet i København
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra IT-Universitetet i København
Jakob Grue Simonsen bliver ny prorektor på IT-Universitetet i København22.11.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Jakob Grue Simonsen, der kommer fra en stilling som institutleder på Datalogisk Institut, Københavns Universitet, har fokus på trivsel og samarbejde, når han tiltræder som prorektor på ITU d. 1. januar 2025.
IT-Universitetet må igen afvise ansøgere på bacheloruddannelserne26.7.2024 00:18:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2024 har der været rekordmange ansøgere til IT-Universitetets bacheloruddannelser, og mange ansøgere har fået nej til optag.
Analyse: En investering i ITU kommer godt igen26.9.2023 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse lavet for IT-Universitetet viser, at en kandidatuddannelse på IT-Universitetet lønner sig – for den enkelte såvel som samfundet.
Her er IT-Universitetets to nye eksterne bestyrelsesmedlemmer30.8.2023 12:38:47 CEST | Pressemeddelelse
Tech entreprenør, Hanne Breddam og professor, David Sands, er blevet udpeget som eksterne medlemmer af bestyrelsen på IT-Universitetet i København.
Kvinderne stempler i stor stil ind på IT-Universitetet i København5.7.2023 15:51:41 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for at tage en bacheloruddannelse på IT-Universitetet (ITU) slår alle rekorder. Det er især de kvindelige ansøgere, der driver væksten i antallet af ansøgere, og der er flere kvindelige ansøgere end nogensinde før.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum