Grøn innovation i Danmark drives af vindmøller

Det er i høj grad vindmølleindustrien, der får Danmark til at fremstå som et foregangsland inden for udvikling af fremtidens klimaløsninger.
Det viser en rapport, som Patent- og Varemærkestyrelsen netop har offentliggjort, over, hvilke danske virksomheder der i perioden 2011 til 2020 har søgt patent på CO2-reducerende løsninger.
Ifølge rapporten er Danmark sammen med Kina et af de få lande, hvor antallet af grønne patenter med CO2-reducerende effekt, er steget siden 2018. I samme periode er antallet af ansøgninger i lande som f.eks. USA, Tyskland og Sverige faldet. Og både målt i forhold til antallet af indbyggere og antallet af patentansøgninger har Danmark en mere end dobbelt så stor aktivitet inden for grønne patenter som de øvrige nævnte lande.
Et vindmølleland
Tallene i rapporten viser, at de mange grønne patenter i Danmark primært skyldes en enkelt branche, nemlig vindmølleindustrien. De tre vindmøllegiganter Vestas, Siemens Gamesa og LM Wind Power står således for over halvdelen af samtlige patenter på CO2-reducerende teknologi, som virksomheder i Danmark har ansøgt ved Den Europæiske Patentorganisation (EPO) fra 2011 til 2020.
”Målt på antallet af CO2-reducerende patenter er Danmark først og fremmest et vindmølleland. Der tages ganske vist også en del grønne patenter inden for fx landbrug og byggeri, men slet ikke i samme omfang,” siger Rune Bjørn Lorentzen, chef for politik og analyse i Patent- og Varemærkestyrelsen.
Rapporten viser desuden, at ansøgninger inden for CO2-reducerende teknologier i Danmark præges af en kerne af velkendte navne. Således står de ti mest aktive virksomheder for næsten tre ud af fire grønne patenter. Ud over vindmølle-trioen udgøres top ti-listen af virksomheder som Novozymes, Haldor Topsøe, Danfoss, Grundfos, Dupont og Rockwool. Også Danmarks Teknologiske Universitet er en aktiv patentsøger.
Mellemstore virksomheder med uforløst potentiale
Til gengæld afslører rapporten, at især mellemstore danske virksomheder med mellem 50 og 250 ansatte synes at halte efter med at få taget patenter på deres grønne løsninger, fortæller Rune Bjørn Lorentzen. De mellemstore virksomheder har i en periode på ti år mellem 2011-2020 blot indleveret 2,9 patentansøgninger pr. virksomhed i gennemsnit, mens små virksomheder på mellem 10 og 50 ansatte har indleveret 3,5 patentansøgninger i samme periode.
”Der er en stor underskov af små og mellemstore danske virksomheder, der arbejder med at udvikle grønne løsninger. Og lidt overraskende er det især de små virksomheder, der er aktive. De mellemstore virksomheder søger i mindre omfang patenter på grøn teknologi, og det kunne pege på et uforløst potentiale, hvor gevinsten af de mellemstore virksomheders gode ideer risikerer at gå tabt, hvis andre opnår rettigheder først,” siger Rune Bjørn Lorentzen.
Se rapporten her
Kontakter
Tine Heide ThomsenKommunikationschef
Tlf:20 76 92 08tiht@dkpto.dkBilleder
Information om Patent- og Varemærkestyrelsen
Patent- og Varemærkestyrelsen er en del af Erhvervsministeriet. Vi arbejder for at sikre, at danske virksomheder har rettighederne til deres egne idéer, så vi skaber de bedst mulige forudsætninger for vækst og udvikling – både i og udenfor Danmarks grænser.
Følg pressemeddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen
Norsk energiløsning kåret som årets nordiske innovation10.4.2025 17:13:48 CEST | Pressemeddelelse
Nordic Innovation Award blev den 10. april uddelt for første gang i København, og den norske virksomhed Cartesian løb med prisen for deres banebrydende innovation.
Dansk innovation ligger helt i top!25.3.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vestas, Novozymes og Danmarks Tekniske Universitet har leveret de største bidrag til, at Danmark kan indtage en europæisk fjerdeplads målt på antallet af patentansøgninger per indbygger sidste år. Det er første gang, et universitet indtager en tredjeplads på top-10 listen blandt de største og mest patentaktive virksomheder i Danmark. VKR Holding er i år for første gang med på listen.
Danske virksomheder er vilde med populær patentordning2.12.2024 10:18:31 CET | Pressemeddelelse
215 danske virksomheder har i denne omgang søgt Erhvervsministeriets ordning om tilskud til at søge patent på deres idé. Én af de virksomheder, der har haft gavn af ordningen, er Frederikshavn-virksomheden Decubimax, som har udviklet en trykaflastende sårbandage.
Sådan undgår du at købe kopivarer på ferien10.7.2024 09:20:54 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere shopper på ferien i udlandet. Her kan billige mærkevarer være fristende, men pas på: Kopivarer kan være farlige for din og din families sikkerhed. Patent- og Varemærkestyrelsen giver fire gode råd til, hvordan du spotter og undgår kopivarer på ferien og får ægte ferieminder med hjem.
Ny kampagne målrettet unge stiller skarpt på de alvorlige konsekvenser ved kopivarer12.6.2024 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Online produktkataloger med links til kopivarer spredes blandt unge på digitale og sociale medier. Det er en bekymrende tendens, lyder det fra Patent- og Varemærkestyrelsen, der med en ny kampagne sætter fokus på de skadelige konsekvenser ved kopivarer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum