Her er de nominerede til Årets Energibundt 2021

Det frivillige arbejde i landets idrætsforeninger skal hyldes, når Ørsted og Danmarks Idrætsforbund med prisen Årets Energibundt 2021 sætter fokus på det utrættelige arbejde, som tusinder af frivillige yder i deres lokalforeninger.
Lokale ildsjæle spiller en afgørende rolle for, at vi i Danmark har mulighed for at dyrke sport og nyde godt af det sociale sammenhold, der findes i idrætsforeninger over hele landet.
”Årets Energibundt hylder idrættens hverdagshelte. Det er prisen til dem, der går forrest og bidrager til sammenholdet i de danske idrætsforeninger. Engagerede og passionerede frivillige, som med deres ekstraordinære store indsats sikrer et aktivt socialt fællesskab og sætter rammerne for velfungerende foreninger, hvor børn, unge og voksne kan dyrke den idræt, som de elsker,” siger Thomas Bach, næstformand i Danmarks Idrætsforbund. Han fortsætter:
”De mange indstillinger til Årets Energibundt vidner om, at breddeidrætten på trods af corona har bibeholdt et højt aktivitetsniveau – ikke mindst på grund af vores mange frivillige, som løbende har tilpasset foreningernes aktiviteter og holdt kontakten til deres medlemmer.”
Et stort stykke arbejde for det fælles bedste
Lokale idrætsforeninger over hele landet har igen i år været flittige til at indstille lokale ildsjæle, som på hver sin måde går forrest og er med til at skabe et stærkt fællesskab.
”Det er overvældende at læse så mange indstillinger om frivillige, som på hver deres måde er med til at bidrage til både sammenhæng og sammenhold i deres respektive foreninger. Alle gør et kæmpestort stykke arbejde for det fælles bedste og gør en stor forskel for andre. Det er værdier, vi sætter højt hos Ørsted og gerne vil være med til at hylde,” siger Marianne Klockmann, Head of Brand Projects & Employee Engagement hos Ørsted.
Arbejdet med at skære de mange indstillinger ned til kun tre nominerede har derfor været en vanskelig opgave, lyder det fra Marianne Klockmann.
”Det er sjette år i træk, at vi er med til at uddele prisen som Årets Energibundt. Det er altid en udfordring kun at vælge tre nominerede, da alle indstillede og frivillige fortjener et stor skulderklap og nogle flotte ord med på vejen for deres utrættelige arbejde. Valget faldt dog i sidste ende på Jesper Løntoft, Lise Steenberg Olsen og Thomas Wollesen Rambusch, der på hver deres måde og på fornemmeste vis er engagerende og givende energibundter.”
De tre nominerede til Årets Energibundt 2021 er:
Jesper Løntoft, 40 år, fra Østerbro Shotokan Karate har været med til at skabe en moderne og inkluderende karateklubplads til alle. Han finder altid tid i kalenderen til ekstra weekendtræning op til gradueringer til det sorte bælte, så alle aspiranter får den bedst mulige støtte og opbakning. Jesper er stifter og instruktør, og hans store engagement og nytænkning af aktiviteter har været medvirkende til, at foreningen næsten har fordoblet sit medlemsantal fra før corona til i dag.
Lise Steenberg Olsen, 79 år, fra Nustrup Ungdomsforening i Sønderjylland har siddet i bestyrelsen i mere end 50 år og går altid i spidsen for nye initiativer og aktiviteter til store og små. Hun er drivkraften bag en ny legeplads med udendørs fitness, tovholder på gymnastikstævner, samler gevinster og sponsorer til sportsuge samt meget mere. Lise er også initiativtager til klubben ”Unge der er blevet ældre”, hvor der dyrkes motion, spilles spil og arrangeres cykelture og rejser til udlandet.
Thomas Wollesen Rambusch, 54 år, fra BMI Løb & Motion i Beder og Malling er en konstant kilde til initiativer i løbeklubben og samler næsten hver weekend folk, som mødes fra nær og fjern for at løbe sammen. Han er fadder til en uudtømmelig strøm af løbeevents og sørger for at samle penge ind til foreningen. Thomas er aktiv i klubbens motionsudvalg, hvor han bl.a. står for at sætte løb op, skaffe tilmeldinger, formidle resultater, engagere officials, arrangere sociale arrangementer og meget mere. Han har styr på alle detaljer, og intet er for stort eller småt for Thomas.
Om Årets Energibundt 2021
Prisen er på i alt 75.000 kr., hvoraf 25.000 kr. går til Årets Energibundt for sit frivillige engagement. De øvrige 50.000 kr. går til idrætsforeningen, som modtageren af prisen er tilknyttet.
Pengene er et bidrag til aktiviteter, der styrker det sammenhold, som er vigtigt for, at breddeidrætten kan blomstre. Desuden vil 2. og 3. pladsen modtage hver 10.000 kr.
Prisen uddeles ved DR SPORT 2021 lørdag den 8. januar 2022.
Læs mere om Årets Energibundt og de nominerede på orsted.dk/energibundt.
Kontakter
Jacob Bech AndersenKommunikationskonsulentDanmarks Idrætsforbund
Tlf:+45 24 41 12 13jaa@dif.dkAnders StougaardØrsted Media Relations
Tlf:+45 99 55 67 39astou@orsted.comBilleder




Information om Ørsted A/S
Om Danmarks Idrætsforbund
Danmarks Idrætsforbund (DIF) er Danmarks største idrætsorganisation, som arbejder for at fremme idrættens rammer og vilkår. DIF består af 62 specialforbund, 8.790 idrætsforeninger og over 470.000 frivillige, som dag skaber værdi og aktiviteter for næsten to millioner medlemmer i det danske idrætsliv. DIF er også - sammen med DGI - initiativtager på ’Bevæg dig for livet’, som har til mål at få flest mulige danskere til at bevæge sig inden 2025. DIF er også ansvarlig for de danske atleters deltagelse ved de Olympiske Lege (OL) som Danmarks Olympiske Komité og er samtidig organisationen, der går forrest i kampen mod matchfixing og doping.
Om Ørsted
Det er Ørsteds vision at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver hav- og landvindmølleparker samt bioenergi-, solcelle- og energilagringsanlæg og leverer energiprodukter til sine kunder. Ørsted er det eneste energiselskab i verden med en videnskabeligt baseret målsætning om netto-nuludledning valideret af Science Based Targets initiative (SBTi). Ørsted er kåret som verdens mest bæredygtige energiselskab i 2021 i Corporate Knights’ Global 100-indeks over verdens mest bæredygtige virksomheder og rangerer på klimaorganisationen CDP’s A-liste for sin globalt førende indsats mod klimaforandringer. Ørsted har 6.672 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Orsted). Selskabet havde i 2020 en omsætning på 52,6 mia. kr. (7,1 mia. euro).
Følg pressemeddelelser fra Ørsted A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ørsted A/S
SBTi approves Ørsted’s strengthened pathway to net-zero in 204030.1.2025 12:30:00 CET | Press release
Ørsted has set new 2030 climate targets to enhance visibility on the actions needed to reach its science based 2040 net-zero target. The 2030 targets, which cover the full value chain emissions (scope 1-3) and align with the 1.5C pathway, have now been formally approved by the Science Based Targets initiative (SBTi).
SBTi godkender Ørsteds styrkede indsats mod netto-nul i 204030.1.2025 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ørsted har sat nye klimamål for 2030 for at øge synligheden af de indsatser, der er nødvendige, for at virksomheden kan nå sit videnskabeligt baserede mål for netto-nuludledning i 2040. Målene for 2030, der dækker CO2-udledningen i hele værdikæden (scope 1-3) og er i overensstemmelse med 1,5 °C-scenariet, er nu formelt godkendt af Science Based Targets initiative (SBTi).
Ørsted has completed 600 MW combined solar and battery storage project in the US11.10.2024 08:00:00 CEST | Press release
With a 300 MW solar PV capacity, Ørsted’s Eleven Mile Solar Center will produce enough renewable energy to power 65,000 US homes while the battery can store 1200 MWh of power.
Ørsted har idriftsat 600 MW kombineret sol- og batterilagringsprojekt i USA11.10.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en solenergikapacitet på 300 MW vil Ørsteds Eleven Mile Solar Center producere nok vedvarende energi til at forsyne 65.000 husstande i USA med strøm, mens batteriet kan lagre 1.200 MWh strøm.
Ørsted shuts down its last coal-fired heat and power plant29.8.2024 08:00:00 CEST | Press release
On 31 August 2024, Ørsted will shut down its last coal-fired combined heat and power plant, Esbjerg Power Station, located in the Western part of Denmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum