Universitetsbyen bliver omdrejningspunkt for nyt forskningsprojekt til 150 mio.

Med udgangspunkt i Aarhus Universitets (AU) nye campus, Universitetsbyen, der skal opføres over de næste fem år, danner AU ramme for et internationalt forskningsprojekt, der skal udvikle nye værktøjer til, hvordan man bedst renoverer med fokus på sundhed og højeffektive grønne bygninger.
Projektet, der går under navnet PROBONO, er støttet af EU’s rammeprogram for forskning og innovation, Horizon 2020, med 20,2 mio. euro (ca. 150 mio. kr.). Projektet har i alt 47 partnere fra hele Europa.
”Aarhus Universitet er meget begejstret for at deltage i projektet både som forskningsinstitution, der bidrager med ny viden og nye værktøjer til byggeriet, og ved rent fysisk at drive et Living Lab i projektet – et storskala laboratorium, hvor vi med udgangspunkt i et stort renoveringsprojekt indhenter reel erfaring med de værktøjer, vi udvikler,” siger Eskild Holm Nielsen, dekan for Faculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet.
Ambitionen med PROBONO er at udvikle og afprøve løsninger til design, konstruktion og drift af nye og/eller renoverede ’grønne kvarterer’ (Green Building Neighborhoods, GBN), som har positiv energibalance, og som ikke udleder CO2. Alt sammen som del i en bæredygtig, grøn byudvikling.
Denne udvikling foregår i de såkaldte Living Labs, som projektet etablerer i alt seks af (Madrid, Dublin, Porto, Bruxelles, Prag og Aarhus). I Aarhus tager projektet således udgangspunkt i AU’s renovering af Kommunehospitalet, der har et samlet bygningsareal på 143.306 etagemeter, og universitetets principper for bæredygtige byggerier med et sundt indeklima, som understøtter forskning og studiemiljø.
”AU gennemfører DGNB-certificering for Universitetsbyen som byområde og for bygningerne heri, men AU skal samtidig være drivkraft for at skabe evidens og eksempler på alt fra materialer og genbrug til nytænkende forretningsmodeller. Der findes mange eksempler og meget forskning fra renovering af eksempelvis folkeskoler, men det er meget begrænset med forskning i, hvordan et universitets inde- og udemiljøer kan skabe sundere, mere effektive og bæredygtige forsknings- og læringsmiljøer. Det håber vi at opnå med dette projekt,” siger Aliakbar Kamari, adjunkt på Institut for Byggeri og Bygningsdesign og en af lederne af den danske del af projektet.
Projektet skal illustrere, hvordan innovativ, smart teknologi og digitalisering kan anvendes til gavn for samfundet. Projektet vil bl.a. implementere digitale tvillinger på tværs af de grønne kvarterer som en visuel repræsentation af disse og deres driftsaktiver, og for at sikre at de seks Living Labs lever fuldt op til nutidens standarder for bæredygtighed, emissioner og sundhed i et livscyklusperspektiv.
Projektets 47 partnere er fordelt på 15 forskellige lande. PROBONO (som står for’integrator-centric approach for realising innovative energy efficient buildings in connected sustainable green neighbourhoods’) løber i alt 5 år (2021-2026) og har et samlet budget på 25,3 mio. euro. De danske partnere i projektet er VisBlue, COWI, GECO Global og Aarhus Universitet.
Det er forskere fra Institut for Byggeri og Bygningsdesign og Institut for Elektro- og Computerteknologi, der leder den danske del af projektet. Derudover deltager forskere fra Institut for Miljøvidenskab, AU Center for Digitale Tvillinger, DIGIT, samt AU Bygninger.
Projektet koordineres af Acciona Engineering, Spanien.
Nøgleord
Kontakter
Lektor Carl Peter Leslie Schultz
Aarhus Universitet, Institut for Elektro- og Computerteknologi
Mail: cschultz@ece.au.dk
Adjunkt Aliakbar Kamari
Aarhus Universitet, Institut for Byggeri og Bygningsdesign
Mail: ak@cae.au.dk
Tlf.: +45 28992395
Jesper Bruun
Kommunikation
Mail: bruun@au.dk
Tlf.: 42404140
Billeder

Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Arktis skrumper langsommere end forventet29.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 40 år har forskere fra hele verden målt plantebiodiversiteten i Arktis. Nu er studiet, som er verdens største af sin slags, tilendebragt, og det viser meget konkret, hvordan den globale opvarmning ændrer verdens mest sårbare økosystemer.
Kan smågrise drikke under lange transporter?28.5.2025 08:37:22 CEST | Pressemeddelelse
Eksporten af smågrise fra Danmark er steget markant det seneste årti. Men ved vi egentlig nok om, hvordan dyrene har det under de lange transporter – og hvordan sikrer man bedst deres muligheder for at drikke undervejs? Det spørgsmål er omdrejningspunktet i et forskningsprojekt på Aarhus Universitet, der skal gøre landmænd, borgere, transportbranche, myndigheder og politikere klogere på smågrises velfærd under transport.
EU lukker foreløbig aftale om ny jordovervågningslov22.5.2025 14:38:20 CEST | Pressemeddelelse
Forhandlere fra Europa-Parlamentet og Rådet er nået frem til en foreløbig aftale om en ny jordovervågningslov i EU, the Soil Monitoring Law. Aftalen har til formål at harmonisere vurderinger af jordbundens tilstand på tværs af medlemsstaterne og samtidig yde støtte til landmændene.
Markager og Bruus i Thunderdome om den Grønne Trepart og havet21.5.2025 13:16:27 CEST | Pressemeddelelse
Naturmødet i Hirtshals lægger på fredag scene til en debat om den Grønne Trepart og havet: Får havet det godt igen - og hvornår?
Beregningsværktøj bidrager til ny kvælstofregulering20.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye kvælstofregulering i landbruget markerer et paradigmeskifte ved at basere reguleringen på landmændenes konkrete kvælstofudledning fremfor generelle krav. Et element i dette er en udvaskningsberegner for kvælstof ud af rodzonen, som tager højde for lokale forhold som jordtype, klima og sædskifte, hvilket gør reguleringen både mere fagligt korrekt og effektiv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum