Corona smitter af på salget af velgørenhedsgaver til jul
16.12.2021 11:20:35 CET | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

Danskernes hjerter banker for velgørenhed i den søde juletid, og ifølge tal fra Folkekirkens Nødhjælp, banker det stærkere og stærkere.
De sidste fem år har nødhjælpsorganisationen set en stigning i salget af velgørenhedsgaver fra det populære ’Giv en ged’- gavekatalog på 75 procent. I 2016 donerede danskerne cirka fire millioner kroner i velgørenhedsgaver gennem Folkekirkens Nødhjælp. Tallet er steget støt og kulminerede i forbindelse med sidste års jul med salg af velgørenhedsgaver for 7 millioner kroner.
Den positive udvikling vækker taknemmelighed hos Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Birgitte Qvist-Sørensen, der også håber på et godt resultat i år.
”Det varmer at se, at så mange bakker op om ’Giv en ged’ og de andre velgørenhedsgaver, som vi tilbyder. Det er tydeligt at se, at efterspørgslen er størst i december, og det skyldes nok, at julen er hjerternes fest, og at vi i Danmark har en stærk tradition i julen for at dele med andre, som ikke har så meget,” siger Birgitte Qvist-Sørensen
En corona-venlig gave
Men hun tror også, at corona-pandamien har sat ekstra skub i donationerne de sidste to år.
”Salget af online-gaver er stigende, og det kan godt smitte af på os. Samtidig har corona-situationen, både herhjemme og udlandet, mindet os om, hvor sårbart livet kan være, og det tror jeg har fået rigtig mange til at vise solidaritet med verdens fattigste.”
Klimagaver gør stor gavn
Siden Folkekirkens Nødhjælp lancerede den første velgørenhedsgave i Danmark i 2006 – nemlig ’Giv en ged’ – er gavekataloget vokset og blevet mere bæredygtigt. I dag kan man købe klimagaver som træer, solcellelamper, klimafrø og køkkenhaver.
Den udvikling taler både ind i danskernes stærke klimabevidsthed og i de udfordringer, som klimaforandringerne forårsager i lande, som Folkekirkens Nødhjælp har været til stede igennem mange år.
”Klimaforandringerne har voldsomme konsekvenser i lande som Kenya, hvor lange tørkeperioder udfordrer landbruget og adgangen til drikkevand. Her gør klimagaver utroligt stor gavn,” siger Birgitte Qvist-Sørensen og fremhæver ’Giv klimafrø’ som eksempel:
”Når tørken gør det svært at dyrke jorden, er der behov for tørkeresistente frø - for eksempel chiliplanter, auberginer og bønner, som kan klare det ekstreme vejr. Når en familie får klimafrø, modtager de også undervisning i, hvordan de driver et klimarobust landbrug, der ikke afhænger af vejret. Hjælp til selvhjælp er nemlig en kerneværdi i alle vores projekter,” siger hun.
Læs mere om 'Giv en ged' og de andre gaver her
'Giv en ged' er også den perfekte firmagave. Læs mere her
For mere information kontakt: Presserådgiver Christina Pedersen, 28744669, chpe@dca.dk.
Nøgleord
Billeder

Information om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Humanitær pris til forkæmper for kvinders rettigheder i Gaza8.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den årlige humanitære pris fra Folkekirkens Nødhjælp og Kirsten Borger Poulsens fond tildeles i år den palæstinensiske menneskerettighedsforkæmper Amal Syam for hendes utrættelige indsats for kvinder og piger i Gaza. Prisen blev overrakt onsdag den 6. maj 2026, og markerer 10. gang, prisen uddeles.
Hormuz-krisen sender chokbølger gennem verdens fattigste lande29.4.2026 10:11:11 CEST | Pressemeddelelse
En ny rundspørge blandt Folkekirkens Nødhjælps landechefer viser, at forsyningskrisen allerede har katastrofale konsekvenser i fattige og konfliktramte områder.
Historisk opbakning til Folkekirkens Nødhjælp25.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På trods af en hård start på 2025 med lukning af USAID lykkedes det Folkekirkens Nødhjælp at sikre historisk stor opbakning fra danske og internationale samarbejdspartnere og givere
Timbuktu Fonden lancerer fire nye studielegater på hver 25.000 kroner19.3.2026 11:04:34 CET | Pressemeddelelse
I 2026 giver Timbuktu Fonden journalist- og mediestuderende mulighed for at søge studielegater til at rejse ud i verden og rapportere om global udvikling, retfærdighed og ressourcefordeling. Fonden vil årligt uddele fire legater på i alt 100.000.
Folkekirkens Nødhjælp samlede 12,5 millioner ind8.3.2026 17:56:01 CET | Pressemeddelelse
Dagens resultat overgik forventningerne med 1,5 million kroner, oplyser Folkekirkens Nødhjælp efter dagens store landsindsamling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
