
Nye tal: De mindste virksomheder overhaler de store på Amazon

- Det er forståeligt, at mikrovirksomhederne er vilde med at drive e-handel via online markedspladser. De tilbyder nemlig en fuld og færdig salgskanal med betalingsløsning, distribution og det hele klar til brug, som de mindste virksomheder ikke selv har musklerne til at etablere. Med online markedspladser kan selv de mindste virksomheder konkurrere og drive salg via e-handel, og det er jo glædeligt, siger Jacob Kjeldsen, branchedirektør i DI Handel.
Danmarks Statistik har i en ny opgørelse sammenlignet salg via e-handlen hos mindste virksomheder med 5-9 ansatte, mikrovirksomhederne. De nye tal viser, at 14 procent af de mindste virksomheder sælger via online markedspladser som Amazon og kinesiske Alibaba. For de store virksomheder er det kun 10 procent, 8 procent for de mellemstore virksomheder og kun 7 procent for de små virksomheder.
DI Handel mener, at salg via e-handel - og herunder salg på online markedspladser - styrker mulighederne for eksport via nettet – et område, hvor Danmark er bagud i forhold til de fleste andre europæiske lande. Men det kræver samtidig fair rammevilkår ikke mindst i forhold til de store online markedspladser, mener DI Handel.
- Der er en række udfordringer forbundet med online markedspladser, som vi skal adressere på bl.a. EU-niveau. Men øget global e-handel betyder nye muligheder for øget eksport for danske virksomheder. I dag ligger danske virksomheder lavt på e-eksport i forhold til andre EU-lande. I takt med stigningen af e-handel på tværs af lande og regioner kan salg via online markedspladser være et rigtig godt springbræt til at drive e-eksport, siger Jacob Kjeldsen.
De mindste virksomheder overhaler også de små og mellemstore virksomheder, når det gælder salg via egen webshop eller mobil-app. 34 procent af mikrovirksomheder bruger netbutik og en app til e-handel, mens de små- og mellemstore virksomheder ligger på henholdsvis 28 procent og 33 procent.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder
Links
Information om DI Handel
Følg pressemeddelelser fra DI Handel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Handel
Presseinvitation: eCom Talent Award 2025 – Hvem bliver danmarksmester i onlinehandel?22.4.2025 12:00:00 CEST | Presseinvitation
For anden gang afholder Dansk Industri og PostNord ’eCom Talent Award’, hvor vi sætter fokus på de talenter, der sætter danske e-commerce virksomheder på verdenskortet og er med til at sætte skub i udviklingen i dansk onlinehandel. Sammen skal vi hylde innovation, vækst og udvikling.
DI: Black Friday kommer til at slå rekord i år27.11.2024 13:33:46 CET | Pressemeddelelse
Rekordmange danske forbrugere forventer at gå på indkøb på årets Black Friday den 29. november. Særligt de yngste generationer kommer til at lægge slagtilbuddene i kurven, og så vil 250.000 danskere handle på Temu på Black Friday.
Knap 4 ud af 10 af alle køb er impulskøb24.9.2024 09:54:10 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne elsker impulskøb. Halvdelen af alle køb i fysiske butikker er et impulskøb, og det gælder især i tøj- og skobutikker, hvor danskerne køber varer uden forudgående planlægning. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Industri.
DI: Butikkers bøvl med 1000-kronesedler kan løses med betalingskort20.12.2023 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det skal være muligt for butikker at kunne give tilbage på 1000-kronesedler via kunders betalingskort. Det mener landets største erhvervsorganisation, DI, der oplever, at butikker bliver overdynget af de store sedler, efter beslutningen om at udfase 1000-kronesedlen.
Store forventninger til Black Friday blev mere end indfriet14.12.2023 07:17:31 CET | Pressemeddelelse
Der var store forventninger til årets Black Friday – og de blev alligevel mere end indfriet, viser ny undersøgelse fra DI Handel.