DTU-professor Marie Münster modtager IDA’s ligestillingspris

To af tidens store trends – den grønne omstilling af samfundet og ligestilling – er omdrejningspunktet i Marie Münsters karriere. Af den årsag modtager Marie Münster Ingeniørforeningen, IDA’s ligestillingspris, Agnes & Betzy-pris i år.
Marie Münster har bidraget bredt til at fremme ligestillingen gennem sin position som en af de få kvindelige professorer på DTU. Derudover har Marie Münster siden 2009 været medlem af Advisory Board for DTU’s master i Bæredygtig Energi og været kursusansvarlig for flere af de største kurser på denne masteruddannelse. Marie Münster har stået i spidsen for etableringen og afholdelsen af et årligt alumneseminar på masteren, og flere end halvdelen af de ph.d.-studerende, Marie Münster har været hovedvejleder for, har været kvinder.
Marie Münster stiller jævnligt op i medierne i debatten om den grønne omstilling. Dels for at nuancere debatten og stille sin viden og faglighed til rådighed, men også for at inspirere andre kvinder til at tage del i debatten om den grønne omstilling.
Marie Münster peger på, at ingeniørbranchen kunne vinde meget ved at få en mere sammensat medarbejdergruppe og samarbejde med andre discipliner for at vise, hvordan teknologi, bæredygtighed og menneskelige hensyn spiller sammen og er afgørende for, at den grønne omstilling kan lykkes.
Marie Münster har været projektleder på en række ind- og udenlandske forskningsprojekter i samarbejde med virksomheder og myndigheder med finansiering fra bl.a. Innovationsfonden, H2020 og private fonde, og i 2020 modtog hun Ingeborg og Leo Dannins Legat for Videnskabelig Forskning for sin forskning på området.
Om Agnes & Betzy-prisen:
- IDA uddeler Agnes & Betzy-prisen årligt. Prisen skal gå til en person, der er med til at fremme ligestillingen, synliggøre kvinder inden for ingeniørfaget eller til en kvinde, der har gjort noget bemærkelsesværdigt i eller for ingeniørfaget
- Prisen blev stiftet i 1997 i anledning af 100-året for Agnes Nielsen og Betzy Meyer, der var de første kvindelige ingeniører i Danmark
- Agnes og Betzy-prisen består af et rejselegat på 25.000 kr.
Kontakter
Marie Münster - e-mail: maem@dtu.dk / tlf: 23 10 02 84
Søren Lorentzen, presserådgiver i IDA - e-mail: slr@ida.dk / tlf: 51 85 17 64
Billeder
Links
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Mandlige ingeniører har taget øremærket barsel til sig19.5.2025 13:55:13 CEST | Pressemeddelelse
Øremærket barsel har løftet de mandlige IDA-medlemmers brug af barsel markant. Nu tager næsten 9 ud af 10 af IDA's privatansatte medlemmer længere barsel end øremærkningen.
Manglen på STEM-uddannede stiger til nye højder frem mod 204013.5.2025 07:55:36 CEST | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater fortsætter med at stige, og vil få manglen op på over 20.000 om bare 15 år.
Organisationer i opråb mod ny PET-lov7.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
25 organisationer er gået sammen om at stoppe regeringens lovforslag, der giver PET hidtil usete beføjelser til at masseovervåge borgerne. Der er brug for en privatlivskommission.
Laura Klitgaard genvalgt som formand for IDA5.5.2025 14:23:35 CEST | Pressemeddelelse
39-årige Laura Klitgaard er genvalgt til ny treårig periode som formand for de 170.000 medlemmer i Ingeniørforeningen IDA.
Flere vil beskytte deres privatliv på nettet21.4.2025 09:23:59 CEST | Pressemeddelelse
Frygten for at blive narret af it-kriminelle får syv ud af ti danskere til at ønske sig større beskyttelse, når de færdes på nettet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum