Hempel A/S

Hempel annoncerer ny Executive Group Management, der skal stå i spidsen for en enklere, mere kundefokuseret organisation, som skal sikre en fordobling af omsætningen inden 2025

Del
Ny Executive Group Management hos Hempel A/S skal bane vejen for en fordobling af omsætningen til 3 mia. EUR i 2025 med en enklere organisation, som er endnu tættere på kunderne.
Hempel Executive Group Management
Hempel Executive Group Management

I dag annoncerer Hempel en ny Executive Group Management, der skal stå i spidsen for virksomhedens vækstrejse, så Hempel fordobler sin størrelse inden 2025. Med en ny virksomhedsstruktur vil organisationen kunne komme endnu tættere på sine kunder.

“Jeg er rigtig glad for at kunne annoncere disse ændringer,” udtaler Lars Petersson, som er Group President og CEO. “Mit nye ledelsesteam vil indføre en ny måde at arbejde på hos Hempel – vi har organiseret vores forretning i en endnu mere kundefokuseret struktur, som vil frigøre potentiale og energi fra organisationen, så vi kan levere på vores Double Impact-strategi."

Hempels kommercielle aktiviteter er nu organiseret i nøglesegmenterne: Marine under ledelse af Executive Vice President Alexander Enström, Energy & Infrastructure under ledelse af Executive Vice President Michael Hansen og Decorative under ledelse af Executive Vice President Joe Devitt.

Chief Operations Officer and Executive Vice President Katarina Lindström er nu leder for Technology & Operations, Chief Financial Officer and Executive Vice President Lars Dollerup er nu leder for Finance & Digital, og Chief People & Culture Officer og Executive Vice President Pernille Fritz Vilhelmsen står i spidsen for People & Culture. Strategy & Transformation tilføjes også til EGM under ledelse af Vice President René Overgaard Jensen.

“Vi er et år inde i vores Double Impact-strategi, og vi har gjort store fremskridt,” fortsætter CEO Lars Petersson. “Vi er på rette vej, men fra nu af bliver bjerget stejlere, og vi har ændret måden, vi arbejder på, så vi kan vokse hurtigere og forberede os på at opskalere forretningen med fremtidige opkøb."

Den nye Executive Group Management erstatter den tidligere matrixstruktur med en todelt ledelse, herunder et Executive Management Board og et Operational Management Board. Den nye måde at arbejde på giver Hempel en enklere organisationsstruktur med klarere roller og ansvar, hvilket muliggør fremtidig vækst og tættere tilpasning til kunderne.

Kontakter

Billeder

Hempel Executive Group Management
Hempel Executive Group Management
Download
Lars Petersson President and CEO, Hempel
Lars Petersson President and CEO, Hempel
Download

Links

Information om Hempel A/S

Hempel A/S
Hempel A/S
Lundtoftegårdsvej 91
2800 Kgs. Lyngby

+45 4593 3800http://hempel.com

Hempel, der er en af verdens førende leverandører inden for pålidelige malingsløsninger, er en global virksomhed med stærke værdier, som samarbejder med kunder inden for segmenterne husmaling, marine, infrastruktur og energi. Hempel har et globalt set-up med fabrikker, innovations- og forskningscentre samt lagre på tværs af lande og regioner.

Hempels maling og overfladebehandlinger beskytter og udsmykker bygninger, infrastruktur og andre aktiver, og spiller en vigtig rolle i vores kunders globale forretning. De hjælper med at minimere vedligeholdelsesomkostninger, giver forbedret æstetik og bedre energieffektivitet.

Hos Hempel er formålet at skabe en bedre fremtid med bæredygtige løsninger til overfladebehandling. Vi er overbeviste om, at vejen til succes ligger i at gøre bæredygtighed til kernen i vores forretning. Det er ikke bare det rette at gøre, det vil også styrke vores konkurrencedygtighed, gøre os mere modstandsdygtige og minimere risici.

Hempel blev etableret i København i 1915. Hempel Fonden er den stolte ejer af Hempel og er med til at sikre et solidt økonomisk grundlag for Hempel-koncernen. Fondens andet formål er at støtte kulturelle, sociale, humanitære og forskningsrelaterede formål i hele verden.

Følg pressemeddelelser fra Hempel A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hempel A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye