Ny bæredygtig hotel- og restaurantskole og gastronomisk campus på vej i København

Hotel- og Restaurantskolen og PensionDanmark kan nu præsentere en fælles vision om at etablere et helt nyt kvarter i Valby, der oser af eksperimenterende gastronomi, sublimt madhåndværk, fremtidens oplevelser og hospitality. Den nye skolebygning vil sætte høje standarder for gastronomiske værksteder, hvor læring af madhåndværk sker gennem hænderne og sanserne, og samtidig opnå en høj certificering inden for bæredygtighed.
Bygningen vil rumme faciliteter til egenproduktion af råvarer som fx skinkehotel, charcuteri, mejeri, osteri, chokoladeværksted, bageri, fermenteringsrum, bryggeri, taghaver og orangerier, ligesom der vil være restauranter, barer, cafeer og receptioner, hvor eleverne kan træne deres færdigheder. På campusområdet vil der blive etableret et stort antal ungdoms- og familieboliger samt erhverv, og byggeriet vil blive udviklet med ambition om at opnå minimum guld i den anerkendte DGNB-certificering.
”Vores mål er at tiltrække langt flere elever til uddannelserne som kok, tjener, smørrebrød/cater, receptionist, ernæringsassistent, 10. klasse og EUX. Med byggeprojektet vil vi skabe et synligt og ambitiøst kraftcenter med maden, sanseligheden og det gode værtskab i fokus. Beliggenheden tæt på de mange københavnske restauranter og hoteller er ideel. Vores nuværende faciliteter indfrier langt fra disse ambitioner og vi investerer nu massivt i skabelsen af fremtidens Hotel og Restaurantskole, som skal levendegøre vores stolte fag gennem værkstedsorientering og praksisnær undervisning,” siger Hotel- og Restaurantskolens formand Allan L. Agerholm.
PensionDanmark har blandt sine medlemmer en stor gruppe medarbejdere fra hotel, restaurant og turismeerhvervet, og det giver en ekstra dimension på det i forvejen attraktive projekt med et nyt kvarter beliggende ud til Vigerslev Allé.
”Vi vil give de kommende generationer et fantastisk sted både at bo og uddanne sig inden for nogle stolte håndværksfag, som har været under rivende udvikling herhjemme i de sidste 15-20 år. Med vores standarder for bæredygtigt byggeri er vi garant for, at der vil blive anvendt lokale kvalitetsmaterialer med lavt klimaaftryk, så vi får skabt et område, der både giver en attraktiv forrentning af vores medlemmers pensionsopsparinger og løfter rammerne om uddannelsen af fremtidens håndværkere op i den verdenselite, hvor man finder stadig flere danske restauranter i disse år,” siger Torben Möger Pedersen, adm. direktør for PensionDanmark.
I det kommende års tid vil Hotel- og Restaurantskolen og PensionDanmark sammen med Juul Frost Arkitekter, der står bag udviklingen af projektet, i fællesskab udvikle planerne for det nye kvarter. Projektet skal indgå i en ny lokalplan for grunden, ligesom Københavns Kommune og Børne- og Undervisningsministeriet skal godkende planerne, før de kan føres ud i livet. Afhængigt af processen ventes byggeriet at stå færdigt i løbet af fire-fem år og vil samlet set udgøre en investering på 1 mia. kroner.
Fakta om det nye byområde
Grundareal: 18.086 m2
Samlet areal for nye bygninger: 38.552 m2
Ny skolebygning:
Areal: 14.753 m2 + kælder
Kapacitet: 1.050 årselever
Boliger:
Areal: 21.371 m2
Forventet antal: 435
Heraf studie/ungdomsboliger: 313
Heraf almene boliger: 76
Heraf familieboliger: 46
Mindre erhverv:
Areal: 2.428 m2
Yderligere information
Marianne Søndergaard, kommunikationschef, Hotel- og Restaurantskolen, tlf. 2880 9954
Ulrikke Ekelund, direktør for kommunikation og presse, PensionDanmark, tlf. 2019 9238
Billeder



Information om PensionDanmark
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
Pensionsselskaber lancerer ny forsvarsfond7.12.2025 21:01:22 CET | Pressemeddelelse
PensionDanmark, AP Pension og AkademikerPension giver tilsammen tilsagn på 1,6 mia. kr. til ny europæisk forsvarsfond med hovedkontor i København.
PensionDanmark skal lave historisk løft af Forsvarets indkvartering2.12.2025 17:32:02 CET | Pressemeddelelse
PensionDanmark og MT Højgaard er blevet tildelt opgaven med at bygge 31 ejendomme med i alt 1.600 værelser til det danske forsvar efter et offentligt udbud.
PensionDanmark skal bygge boliger i Herlev26.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
PensionDanmark Ejendomme skal udvikle op til 120 boliger i området Hammergården i Herlev. Projektet bliver realiseret, efter at Herlev Kommunes byråd har godkendt salget af boligretterne til PensionDanmark.
PensionDanmark Ejendomme indhenter ny investeringsdirektør20.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det strategiske arbejde med investeringer styrkes med ansættelsen af Cecilie Orland Kiærskou i en ny funktion som investeringsdirektør.
Lungetjek på hjul: PensionDanmark vil finde KOL-ramte på arbejdspladsen12.11.2025 09:30:58 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af danskere lever med uopdaget KOL, og rekordmange dør af sygdommen. Derfor kører PensionDanmark ud med mobile lungetjek på tre arbejdspladser i anledning af Lungedag den 19. november.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

