60 apoteker i Region Hovedstaden gør klar til corona-vaccination
Fra i morgen tirsdag 14. december åbner omkring 60 apoteker i hovedstadsområdet for vaccination mod Covid-19. Det betyder bl.a., at alle over 40 år kan komme forbi og få et boosterstik med vaccinen – også selvom de endnu ikke har fået en indkaldelse til vaccination i e-boks.
”Det er Sundhedsstyrelsens mål, at alle over 40 år, som ønsker at tage imod det tredje stik, vil være revaccineret inden nytår. Det drejer sig om 3,5 mio. vaccinationer. Skal det nås, så må alle hjælpe til. Derfor går apotekerne nu også ind i at løse den store samfundsopgave. Vi er tæt på borgerne og har i forvejen lang erfaring i at vaccinere mod såvel influenza som pneumokok,” fortæller Apotekerforeningens formand Jesper Gulev Larsen.
Sidst på ugen kommer apotekerne i Region Syd med i indsatsen for at få flest muligt coronavaccineret, og der er dialog med de øvrige regioner om også at inddrage apotekerne i vaccinationen.
Som udgangspunkt tilbyder apotekerne ’drop in-vaccination’, hvor man ikke skal bestille tid på forhånd. Man møder bare op. Apotekernes formand forudser derfor, at der kan komme pres på vaccinationen på apotekerne, og derfor appellerer han til, at man væbner sig med lidt tålmodighed og eventuelt vælger et tidspunkt, hvor der normalt ikke er så travlt på apotekerne.
”Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at følge med, og vi sætter så meget personale på, som vi kan. Men vaccinationsindsatsen foregår ved siden af den almindelige apoteksdrift, så alle må have lidt forståelse for, at der kan forekomme ventetid.”
Se hvilke apoteker, der vaccinerer mod Covid-19, på www.apoteket.dk. Kortet opdateres løbende, efterhånden som flere regioner indgår aftale med apotekerne.
Information om Danmarks Apotekerforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
Hver dansker bruger for 5.000 kr. medicin om året6.5.2025 14:58:54 CEST | Pressemeddelelse
Vores medicinforbrug steg i 2024, men udgifterne til medicintilskud faldt.
Administrerende direktør Anders Kretzschmar går på pension7.2.2025 09:13:36 CET | Pressemeddelelse
Anders Kretzschmar har besluttet at gå på pension efter 21 år som administrerende direktør for Danmarks Apotekerforening.
Husk at tjekke om recepten er udløbet19.12.2024 04:50:00 CET | Pressemeddelelse
Lægevagter og akuttelefoner skal ikke belastes med opkald om receptfornyelse i de travle helligdage. Derfor opfordres alle til at tjekke deres recepter og få dem fornyet, inden lægen går på ferie. Står man i en akut situation, kan apoteket ofte hjælpe med genordination.
Abonnementsordning på medicin får penge til en foranalyse22.11.2024 08:58:54 CET | Pressemeddelelse
Der er en social slagside i det nuværende tilskudssystem til medicin. Når tilskuddet en gang om året nulstilles, så borgeren skal betale hele regningen selv, kommer mange i klemme. Derfor er det ifølge apotekernes formand glædeligt, at der nu er afsat penge til en forundersøgelse af, hvad det kræver at udvikle en digital abonnementsordning på medicin, der udjævner tilskuddet over hele året.
Ny analyse: Danmark har Europas laveste priser på kopimedicin i 202431.10.2024 05:50:00 CET | Pressemeddelelse
Helt ny analyse viser, at de danske forbrugere betaler mindst for kopimedicin i hele Europa, og at apotekernes medicinpriser er faldet kraftigt efter sidste års restordrer og prishop.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum