Tredje søndag i advent – tre nye julemillionærer

Danske Spil har ikke været sky med milliongevinsterne i december måned, og denne weekend var ingen undtagelse.
Lørdagens Lotto trækning bød nemlig på tre nye millionærer, på trods af, at førstepræmiepuljen ikke blev udløst.
Aftenens første heldige vinder var en PLUS-abonnent fra Vejle. Herfra blev der, udover Lotto, også spillet med i det populære tillægsspil Joker.
Den ekstra 10’er viste sig at være godt lagt ud, for den udløste nemlig hele 2.000.000 skattefri kroner.
Men festen stoppede ikke her. For vanen tro skulle der selvfølgelig også findes to vindere af Millionærgarantien, hvor der hver lørdag bliver trukket lod om 2x1 million kroner blandt alle spillede rækker.
De to milliongevinster blev vundet på hver sin side af Storebælt, og begge vinderkuponer blev købt hos to af vores Føtex-forhandlere.
Den ene heldige vinder købte sin magiske kupon hos Føtex i Svendborg, mens den anden heldige vinder købte sin hos Føtex i Korsør.
Føtex har i 2021 vist sig at være et rigtig godt sted at købe lotterikuponer til både Vikinglotto, Eurojackpot og Lotto. Kæden har nemlig solgt kuponer, der har udløst en milliongevinst intet mindre end 11 gange i år.
Danske Spil har endnu ikke været i kontakt med vinderne, men de ønskes alle tre et stort tillykke.
Da førstepræmien ikke blev udløst, stiger puljen nu til 22 millioner kroner.
Hvis du har spillet med i lørdagens Lotto hos en af vores forhandlere er det vigtigt, at du gemmer din kupon, uanset om du har haft en gevinst eller ej. Hver Lotto række, du spiller til en trækning i december, er nemlig lig med 1 lod i Det Store Jule Lotto, der trækkes den 25. december. Her finder vi 12 vindere af 1 mio. kr. blandt alle spillede rækker i december.
Vindertal:
3, 6, 25, 28, 32, 33, 35
Tillægstal:
20
Lotto:
-Lotto startede d. 7. oktober 1989 og trækkes fast hver lørdag aften.
-Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om 2x1 mio. kr. blandt alle spillede rækker.
-Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kr.
Joker:
-Siden år 2000 har man kunne spille med Joker, og Joker kan tilkøbes på Vikinglotto og Lotto.
-Joker koster 10 kr. og giver dig altid en ekstra vinderchance på min. 2 mio. kr.
-Den højeste gevinst blev vundet i 2015, hvor en heldig spiller fra Frederiksberg løb afsted med 50.000.000 kr.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
750 millioner kroner i puljen - og årets millionær nummer 100 (og 101 og 102)5.5.2025 11:35:24 CEST | Pressemeddelelse
Der var ingen, der ramte førstepræmien i Eurojackpot eller i Lotto i weekenden - men sidste uge bød alligevel på tre danske millionærer hos Danske Spil. Den ene "fyldte rundt" og blev årets millionær nummer 100. Læs her, hvor de tre heldige vindere bor.
Skrabede sig til 2 millioner kroner den 1. april: Ingen troede på ham før efter midnat3.5.2025 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordjyde havde heldet med sig, da han for nyligt skrabede et Quick-lod fra Danske Spil (han havde mindre held med at overbevise sin søster om, at det ikke var en aprilsnar).
Den vokser og vokser og vokser: Gigantiske 723.000.000 kroner på spil i aften2.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Eurojackpots førstepræmiepulje er vokset og vokset til utrolige højder de seneste uger: I aften er der vanvittige 723 millioner i puljen.
Rustet til dårlige nyheder: Kvinde vandt million i Lotto, lige da bilen røg på værksted30.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Aarhus-egnen havde godt med overskud til dårlige nyheder, da hun vandt 1.000.000 i Lotto.
Vinder million i Klasselotteriet og kan udleve drøm: ”Dét er livskvalitet!”29.4.2025 15:55:07 CEST | Pressemeddelelse
En stor gevinst fra Klasselotteriet sætter en mand fra Vestegnen i stand til opnå det, han allerhelst vil: At finde en lejlighed meget tættere på sine børn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum