Visit Sweden

Discover the Originals: De skjulte perler bag IKEAs mærkværdige produktnavne

Del
Bolmen, Järvfjället, Skärhamn, Kallax og Toftan. Verden har længe undret sig over og forsøgt at udtale de mærkværdige produktnavne fra møbelgiganten IKEA. Hvad mange ikke ved er, at bag en lang række af produktnavnene gemmer sig rigtige steder i Sverige, som er værd at besøge. Med et nyt initiativ, Discover the Originals, vil Sverige invitere verden til at opdage disse interessante destinationer, der er meget mere end blot navne på IKEA-produkter.

Hver dag læner folk sig tilbage i Ektorp-sofaen, drikker en kop kaffe ved Ingatorp-bordet og skaber lidt ekstra hygge i vintermørket med Hemsjö-bloklyset. De sjovt klingende svenske produktnavne er dog ikke taget ud af ingenting. Bag produktnavnene gemmer sig en hel verden at opdage … eller rettere sagt et helt land – Sverige!

Nu ønsker vores naboland mod nord at skabe opmærksomhed omkring destinationerne bag IKEAs produktnavne, og med lidt humor gennem initiativet ’Discover the Originals’ vise ’originalerne’, som er stederne bag nogle af IKEAs internationalt kendte produktnavne*. 

”I Sverige er vi stolte af IKEA, og på en måde kan man sige, at møbelgiganten har hjulpet os med at gøre svenske destinationer verdensberømte gennem de navne, de har navngivet deres produkter. Nu vil vi med varme og et glimt i øjet vise originalerne bag produktnavnene og invitere verden til at opdage hele Sverige”, siger Nils Persson, Chief Marketing Officer hos Visit Sweden.

Med Sveriges varierende og storslåede natur, interessante historie, rige kultur og den unikke Allemandsretten, som giver alle adgang til at gå frit i naturen, kan vores nordiske naboland byde på en bred vifte af både destinationer og mindeværdige oplevelser. ’Discover the Originals’-initiativet præsenterer 21 steder, hvor du kan opleve alt fra vikingemonumenter, maleriske byer, slotte og sølvminer til at prøve foskajak, hundeslædekørsel, fluefiskeri og isbadning.

Et af stederne, der fremhæves i initiativet, er søen Bolmen. Søen er den største sø i det sydlige Sverige beliggende i et naturskønt område i det smålandske landskab ikke langt fra Agunnaryd, hvor IKEAs grundlægger, Ingvar Kamprad, voksede op. Her er der rig mulighed for at nyde den smukke natur fra en kano, tage på vandre- og cykelturer på de omkringliggende stier eller at gå på bær- og svampejagt. Som en del af initiativet lancerer Bolmen nu et nyt slogan: "Bolmen – mere end en IKEA toiletbørste.” 

”Vi sætter pris på, at IKEA har opkaldt et produkt efter vores smukke sø, og at Visit Sweden nu skaber global opmærksomhed omkring dette. Men nu vil vi vise verden, at Bolmen faktisk er meget mere end et produkt, man gør toilettet rent med. Bolmen er et utroligt smukt sted, som vi lokale holder meget af. Nu vil vi gerne invitere hele verden til at besøge vores smukke, uberørte natur med samme nænsomhed som os, og nyde det krystalklare vand,” fortæller Magnus Gunnarsson, formand for Smålands Søfartsrige og byrådsmedlem i Ljungby kommune. 

Andre eksempler på steder, der fremhæves i initiativet er:

  • Bjerget Järvfjället i Lapland, som byder på storslåede naturoplevelser for dem, der søger vandre- og skiløjper tæt på Laplands unikke dyreliv. 
  • Den maleriske kystby Skärhamn, på øen Tjörn, hvor du kan nyde frisk fisk og skaldyr og opleve international kunst på Det Nordiske Akvarel Museum.
  • Kystsamfundet Kallax i Norrbotten, hvor du kan sejle blandt tusindvis af småøer i lyse sommernætter med midnatssol, eller udforske Sveriges kulinariske oplevelser ved byens årlige ’sursildfester’.
  • Og søen Toftan i Dalarna, hvorfra det er muligt at sejle i kano hele vejen ned til de anerkendte kunstnere Karin og Carl Larssons gård i det nærliggende Sundborn.  

Mere information: 

Se filmen ’Discover the Originals’ her: https://www.mynewsdesk.com/se/visitsweden/videos/discover-the-originals-marknadskampanj-fraan-visit-sweden-2021-2022-114648

For dig, der ønsker at rejse og opdage Sverige gennem forskellige IKEA-produkter, findes mere inspiration og information her: https://visitsweden.com/discover-the-originals/

Pressemateriale: https://www.mynewsdesk.com/se/visitsweden/pressreleases/upptaeck-originalen-sveriges-paerlor-bakom-moebelvarujaettes-produktnamn-3147535

Billeder: https://contentbank.visitsweden.com/selection/f35fa6ecb4fd45be8d1c6431f56d878d

*Det var IKEAs grundlægger, Ingvar Kamprad, der udviklede systemet for, hvordan IKEA skulle navngive sine produkter. Forskellige produktkategorier navngives efter forskellige kriterier. Badeværelsesartikler, som Bolmen toiletbørsten, er opkaldt efter svenske søer. Stole og sofaer - som Järvfjället og Ektorp - er opkaldt efter svenske stednavne.

Nøgleord

Kontakter

Victoria Møller
Mindshare/Hill+Knowlton Danmark
Victoria.moller@mindshareworld.com


Ebba Ekelund
PR Manager Sweden & Nordics, Visit Sweden
Ebba.ekelund@visitsweden.com

Billeder

Vedhæftede filer

Links

Information om Visit Sweden

Visit Sweden
Box 3030
103 61 Stockholm

https://visitsweden.com

Visit Sweden er en kommunikationsvirksomhed, der markedsfører Sverige som rejsemål og varemærke, så flere turister fra udlandet kan bidrage til flere arbejdspladser og større indtægter til staten og turistbranchen. Udenlandske turister bruger årligt 134 milliarder kroner i Sverige, og cirka 176.000 mennesker er ansat i virksomheder inden for turistbranchen*. Visit Sweden retter deres markedsføring til folk i udlandet, der er interesserede i Sverige, og virksomheden er placeret i 9 lande. Virksomheden ejes lige dele af den svenske stat gennem Ministeriet for handel og industri (Näringsdepartementet) og den svenske turistbranche gennem Svensk Turism AB. (*Kilde: Tillväxtverket, tallene henviser til 2017). 

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye