Thomas Evers og Hjerteforeningen inviterer til julebanko

Julen er hjerternes fest, og intet hjerte skal stå alene. Derfor arrangerer Hjerteforeningen 15. december virtuel julebanko for at gøre endnu en indsats for at mindske den december-ensomhed, som mange danskere føler.
Thomas Evers, ambassadør for Hjerteforeningen og kendt fra bl.a. Vild med Dans, er bankovært og vil tage deltagerne med ind i juleuniverset og give muligheden for at hygge og vinde flotte præmier, hvilket blandt andre adm. direktør i Hjerteforeningen Anne Kaltoft ser frem til.
- Ensomhed er en stor udfordring for danskernes hjerter – og ikke mindst her op til jul, hvor ensomheden desværre kan ramme ekstra hårdt. Måske især med det stigende smittetryk. Derfor håber vi, at vi med dette arrangement kan være med til at bringe noget julestemning hjem i stuerne, siger Anne Kaltoft, og Thomas Evers supplerer:
- Hvis vi bare kan være med til at gøre en forskel for én ensom, så vil vi gå glade i seng. Så jeg ser virkelig frem til det her julebankoarrangement, siger Thomas Evers Poulsen.
Mere end 380.000 danskere er svært ensomme, og ensomme har 30 procent større risiko for at udvikle en hjertesygdom. Samtidig oplever især mange ensomme, at hverdagen tynges ekstra meget af den eskalerende coronasituation. Håbet er derfor, at mange vil bakke op om det nye arrangement og få fyldt hjertet op med gode oplevelser.
- Det har været en hård tid for rigtig mange mennesker, og med det her arrangement kan vi forhåbentlig få en masse til at få et smil på læben og nyde lidt julebanko bag skærmen trygt bag hjemmets fire vægge, siger Anne Kaltoft.
Oprindeligt var der arrangeret én omgang julebanko, men da det første arrangement blev bestormet af tilmeldinger og måtte melde udsolgt efter ganske kort tid, vil der blive afholdt to omgange julebanko.
Tilmelding foregår her: https://hjerteforeningen.dk/intethjertealene/julebanko/
Nøgleord
Kontakter
Jacob MouritsenPresserådgiver
jmouritsen@hjerteforeningen.dkBilleder
Information om Hjerteforeningen
Hjerteforeningen sætter fokus på ensomhed og trivsel – for ingen hjerter skal stå alene
Ensomhed er en kolossal udfordring for danskernes hjerter. Især her op til jul, hvor ensomheden rammer mange ekstra hårdt.
Virkeligheden er, at omkring 380.000 danskere er svært ensomme. Og forskning viser, at ensomme har 30 % større risiko for at udvikle en hjertesygdom. Det understreger, at sammenhængen mellem mental sundhed og hjertesygdom er alvorlig.
Derfor sætter Hjerteforeningen i julen fokus på ensomhed og mental sundhed. Vi kæmper for, at intet hjerte skal stå alene og tilbyder støtte og fællesskaber bl.a. gennem Hjertelinjen, patient- og pårørendestøtte samt vores lokale aktiviteter over hele landet.
Vær med, når vi sætter fokus på ensomhed og mental sundhed i julen her.
Tilmelding til julebanko foregår desuden her.
Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Hjerteforeningen skifter fokus10.5.2025 16:55:31 CEST | Pressemeddelelse
På Hjerteforeningens årlige repræsentantskabsmøde og frivilligdag i Odense lørdag blev der ud over et nyt logo præsenteret en ny strategi, der flytter foreningens fokus fra at være en patientforening til at være en sundhedsorganisation.
Hjerteforeningens Forskningspris gives til stort studie af nyfødtes hjerter13.3.2025 13:05:39 CET | Pressemeddelelse
Ved Hjerteforeningens store arrangement ’Sammen om hjertet’ blev Hjerteforeningens Forskningspris uddelt. Prisen gik i år til Copenhagen Baby Heart, som er en stor befolkningsundersøgelse med fokus på det nyfødte barns hjerte.
Birthe Kjær uddelte Hjerteprisen til børnehjerteambulatorier12.3.2025 17:17:01 CET | Pressemeddelelse
Sangerinden Birthe Kjær, som er ambassadør for Hjerteforeningen, stod for uddelingen af Hjerteprisen til repræsentanter fra Danmarks tre største børnehjerteambulatorier, da eventet ’Sammen om hjertet’ i dag fandt sted.
Forskningsprojekt med hjertestartere når stort mål23.2.2025 07:35:00 CET | Pressemeddelelse
Forskningsprojektet NordStart, som blev lanceret for knap to år siden, når i disse dage sit første store mål. 280 nye hjertestartere – placeret efter en avanceret algoritme – er nu sat op i Region Nordjylland.
Kender du Årets Hjerteredder 2025?22.1.2025 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Hjerteforeningen kårer i samarbejde med Østifterne hvert år Årets Hjerteredder. Nu er tiden inde til at indstille kandidater til årets pris.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum