Finanstilsynet undersøger, hvordan forsikringer og pensioner matcher kundernes behov
Hvis ulykken rammer på rejsen, eller når arbejdsskoene stilles på plads for sidste gang, skal forsikrings- og pensionsprodukter stå deres prøve. Hvis produktet ikke umiddelbart giver den dækning, som kunden har brug for, så er matchet ikke ordentligt. EU-reglerne for produktgodkendelse, de såkaldte POG-regler, samt reglerne om god skik er vigtige redskaber til at sikre, at kunderne får et produkt, der matcher deres behov.
”Vi undersøger nu, hvordan selskaberne arbejder med reglerne. Forsikrings- og pensionsprodukter skal være målrettet grupper af kunder, og reglerne stiller krav om, at produkterne er hensigtsmæssige for målgruppen. Måske har nogle kunder andre behov end resten af gruppen. Vi vil gerne undersøge, hvordan selskaberne forholder sig til det og f.eks. sikrer, at kunderne ikke betaler for dækninger, de ikke har brug for. Vi undersøger derfor blandt andet, hvordan selskaberne finder den rigtige målgruppe, og sikrer god balance mellem de forskellige hensyn. Det er vigtigt for forbrugerbeskyttelsen og for tilliden til selskaberne,” siger Rikke-Louise Ørum Petersen, vicedirektør i Finanstilsynet.
Strategisk fokus på gode produkter
Undersøgelsen er en del af Finanstilsynets strategiske fokus på, at selskaberne kun sælger produkter, der giver værdi for kunderne og ikke påfører dem uforholdsmæssigt store økonomiske risici. Det vil konkret sige, at forsikrings- og pensionsselskaberne kun sælger produkter, der er gennemsigtige, pålidelige og tilpasset den enkelte kundes økonomiske forhold.
”Vi ser frem til at høre fra selskaberne, hvordan de konkret afdækker målgruppernes behov og præferencer og løbende sørger for, at produkterne matcher disse og er tidssvarende. Med undersøgelsen ønsker vi at sikre opmærksomhed på dette vigtige område til gavn for kunderne,” siger Rikke-Louise Ørum Petersen.
Julebrev til selskaberne
Finanstilsynet har igen i år sendt et julebrev til livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber. Julebrevene indeholder blandt andet spørgsmål om, hvordan selskaberne afdækker målgruppernes behov, karakteristika og mål, når selskaberne udvikler nye produkter, eller hvis der sker større ændringer i eksisterende produkter. Selskaberne er blevet bedt om at sende deres besvarelser på spørgeskemaet senest 1. juli 2022.
Nøgleord
Kontakter
Jesper ChristiansenKommunikationschef
Tlf:41933506JECH@FTNET.DKLinks
Information om Finanstilsynet
Finanstilsynet arbejder for at virksomheder og kunder kan have en berettiget tillid til det finansielle system.
Finanstilsynets hovedopgave er at føre tilsyn med de finansielle virksomheder – penge- og realkreditinstitutter, pensions- og forsikringsselskaber, investeringsforeninger, investeringsselskaber og fondsmæglere m.fl.
Følg pressemeddelelser fra Finanstilsynet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finanstilsynet
Personovervågning bør være forsikringsselskabers sidste redskab28.11.2023 09:19:34 CET | Pressemeddelelse
Finanstilsynet har undersøgt forsikringsselskabernes procedurer og praksis for personovervågning af skadelidte kunder. Konklusionen er, at de undersøgte selskaber generelt overholder reglerne i god skik og undersøgelsesbekendtgørelsen.
Kunder nægtes fortsat uretmæssigt en basal betalingskonto - Finanstilsynet undersøger bankernes praksis7.8.2023 09:44:41 CEST | Pressemeddelelse
Finanstilsynet modtager stadig klager fra bankkunder, der ikke får den adgang til den basale betalingskonto, som lovgivningen sikrer dem. Finanstilsynet har tidligere indskærpet reglerne overfor bankerne, og vil nu undersøge, hvordan bankerne håndterer reglerne.
”One-size” rimer ikke på forsikrings- og pensionsprodukter13.6.2023 08:40:15 CEST | Pressemeddelelse
Forsikringsselskaberne og pensionskasserne skal sikre at deres produkter passer til definerede målgrupper. Processerne for produktudvikling skal ikke kun gælde på papiret, de skal virke i praksis. En ny undersøgelse fra Finanstilsynet viser, at branchen i praksis fortsat mangler at tage skridtet fuldt ud og rent faktisk kortlægge målgrupperne.
Fortsat udfordringer med at skifte pensionsselskab – især for de selvstændige18.11.2022 09:25:00 CET | Pressemeddelelse
Finanstilsynet har undersøgt, hvilke hindringer pensionskunderne møder, når de ønsker at flytte deres pensionsopsparing til et nyt selskab. Konklusionen er, at især selvstændige har svært ved at få overført deres hvilende, obligatoriske pensionsordninger til private aftaler. Og det strider mod kundens interesse og god skik.
Advarsel mod at handle værdipapirer med sig selv (wash trading)25.7.2022 08:00:34 CEST | Pressemeddelelse
Finanstilsynet oplever et stigende antal sager, hvor private investorer handler værdipapirer med sig selv på markederne, og dermed begår wash trading. Finanstilsynet advarer investorer om at begå wash trades, da det er ulovligt og kan føre til fængselsstraf.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum