
Der er fart på Fastspeed – næste stop på rejsen er Vestjylland

Når vestjyderne fremadrettet skal vælge mellem bredbåndsudbydere, vil Fastspeed nu også blive en mulighed. Den hurtigt voksende bredbåndsudbyder Fastspeed har nemlig indgået en aftale med RAH Fiberbredbånd, som primo 2022 åbner sit fibernet i det vestjyske.
Aftalen sker i tråd med RAH Fiberbredbånds målsætning om at åbne nettet og tilbyde flere internet- og tv-udbydere adgang til sit fibernet, og den nye aftale er derfor et vigtigt skridt i realiseringen af det mål.
- Vi er rigtig glade for at byde Fastspeed velkommen på vores fibernet, så de fleste boliger i RAH Fiberbredbånds område nu har mulighed for at vælge endnu en tjenesteudbyder med et godt tilbud. Vores fibernet kan betragtes som en internet-motorvej, og vi mener, at endnu flere udbydere skal have lov til at køre på den, så vores lokalsamfund får flere valgmuligheder. Som andelsselskab er det væsentligt, at vi på den måde kan være med til at skabe værdi i lokalområdet, fortæller bestyrelsesformand i RAH Fiberbredbånd, Jacob Møller, og tilføjer:
- Derudover er vi stolte over at have indgået en aftale med Fastspeed, som har en anderledes tilgang til markedet end andre udbydere, og som leverer et rigtig godt produkt og en flot score på Trustpilot.
RAH Fiberbredbånd og Fastspeed forventer, at husstande og virksomheder kan købe internet fra Fastspeed i løbet af april 2022. RAH Fiberbredbånd har fuldt tryk på at udvikle, implementere og teste den tekniske løsning til netåbningen.
Fastspeed har fart på
Med den nye aftale kan Fastspeed nu sælge internet til yderligere 24.000 adresser i Vestjylland og er dermed tættere på sit mål om at være tilgængelig på alle fibernet. RAH Fiberbredbånd er den 10. fibernetejer, der giver Fastspeed adgang til at sælge produkter på sit net.
Der har i den grad været fart på Fastspeed, siden selskabet i 2019 begyndte at sælge højhastighedsbredbånd til danskerne, og administrerende direktør i Fastspeed, Jens Raith, fortæller, at aftalen med RAH Fiberbredbånd er et vigtig stop på Fastspeeds ambitiøse rejse:
- Vi er i fuld gang med at udvide vores adgang til fibernetværk, og vi er rigtig glade for, at vi snart også er en del af RAH Fiberbredbånds palette. Det er vigtigt for os at sælge vores løsninger på stærke, stabile fibernet – og dét er RAH Fiberbredbånd.
Flere valgmuligheder er fremtiden
Aftalen mellem RAH Fiberbredbånd og Fastspeed er indgået via OpenNets uafhængige platform, som gør det nemmere for netejere og tjenesteudbydere at samarbejde. RAH Fiberbredbånd indgik et samarbejde med OpenNet i november 2020 og har herigennem mulighed for at indgå aftaler med de tjenesteudbydere, som også samarbejder med OpenNet.
Hos OpenNet vækker den nye aftale også stor glæde, fortæller direktør i OpenNet, Henrik Møller Nielsen, afslutningsvis:
- Det glæder os, når danskerne får flere udbydere at vælge mellem på fibernettene. I OpenNet er vi stolte af, at vi på den måde kan være med til at accelerere den digitale udvikling i Danmark – og i dette tilfælde, at vestjyderne kan føje endnu en bredbåndsudbyder til deres valgmuligheder.
Om Fastspeed
Fastspeed er Danmarks nye, ambitiøse og hurtigt voksende bredbåndsselskab. Selskabet blev stiftet i slutningen af 2018 af Jens Raith, Morten Boe Andersen og Peter Mægbæk. Derudover støttes Fastspeed af en investorkreds med tung erfaring fra telebranchen, som ønsker at opbygge Fastspeed som et langsigtet og stærkt alternativ til den etablerede branche.
Om RAH Fiberbredbånd
RAH Fiberbredbånd er baseret på et samarbejde mellem det lokale energiselskab RAH, fiberselskabet Thy-Mors Fibernet samt Norlys med det formål at levere fiberbredbånd til de områder af Vestjylland, hvor interessen er høj nok. RAH Fiberbredbånd har allerede udrullet fibernet til 24.000 husstande og er i fuld gang med at etablere til flere tusinde nye adresser i det vestjyske.
Kontakter
Jens Raith, adm. direktør i Fastspeed, tlf. 5151 1246
Jacob Møller, bestyrelsesformand i RAH Fiberbredbånd tlf. 2938 3066
Henrik Møller Nielsen, direktør for OpenNet A/S: tlf. 9115 1515
Billeder
Information om OpenNet
OpenNet er et selskab, som leverer samarbejdsmodel og platform for åbning af fibernet. Selskabet har været i drift siden 2019 og nærmer sig allerede en dækning på 1 million adresser. OpenNet opererer som en selvstændig virksomhed og er ejet af en af Danmarks største energikoncerner, Norlys.
Følg pressemeddelelser fra OpenNet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OpenNet
Bornholmsk fiberejer inviterer andre udbydere indenfor15.12.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bornfiber åbner nu sit fibernet gennem OpenNet og giver dermed andre internet- og tv-udbydere mulighed for at sælge produkter til næsten 17.000 adresser på Bornholm.
Nyt samarbejde mellem Hiper og Thy-Mors Energi10.10.2022 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Thy-Mors Energi udvider nu sin portefølje af internetudbydere med Hiper, som bliver den tiende tjenesteudbyder på fibernettet i Thy og på Mors.
Jysk Energi åbner sit fibernet: ”Vi tror på flere valgmuligheder”18.8.2022 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Holstebro-baserede energikoncern forbereder nu åbning af sit fibernet for salg af ydelser fra flere udbydere, og har nu indgået aftale med OpenNet, som skal hjælpe med at åbne op for adgangen til nettet.
Energi Ikast åbner sit fibernet sammen med OpenNet18.8.2022 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det midtjyske energi- og fiberselskab vil give sine kunder flere valgmuligheder og åbner sit net for andre tjenesteudbydere via OpenNet.
Nye samarbejdspartnere vil skabe værdi i lokalområdet23.5.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag åbner tjenesteudbyderen, Kviknet, op for salg på RAH Fiberbredbånds fibernet. Dermed får 25.000 husstande og virksomheder i Vestjylland endnu flere valgmuligheder på deres fibernet, når der skal vælges lynhurtigt internet.