Rammerne for misbrugsbehandling i privat regi er nu på plads
Et enigt byråd vedtog i september Aabenraa Kommunes budget 2022-2025, hvor der blandt andet blev afsat 1,25 millioner kroner i 2022 og 2023 til køb af misbrugsbehandlinger i privat regi svarende til 10 årlige forløb.
- Det afsatte beløb vidner om, at vi fortsat har stort fokus på de sårbare borgere i Aabenraa Kommune. Derfor glæder jeg mig også over, at der nu er blevet fastsat kriterier for visitationen. Det betyder, at vi snart kan komme ud over rampen og få hjulpet de af vores sårbare borgere, for hvem et misbrugsbehandlingsforløb er den rigtige hjælp, siger Karsten Meyer Olesen, der er formand for Social- og Sundhedsudvalget.
Kriterierne er som følger:
- At borger er motiveret for behandling. Det er således ikke tilstrækkeligt at pårørende ønsker behandlingen.
- At borger har gode forudsætninger for det frie valg ved at kunne vælge mellem dag-/eller døgnbehandling, hvorfor det er vigtigt, at fordele og ulemper ved begge behandlingsformer tydeliggøres for borger.
- Dagbehandling skal leve op til det mindst indgribende princip, således at borgeren kan bevare tilknytningen til beskæftigelse/uddannelse og sit netværk i nærområdet.
- Døgnbehandling skal sikre, at borger kommer væk fra sit nærmiljø og afskærmes fra negative kontakter.
- At der er god evidens for behandlingen og/eller god erfaring med behandlingsstedet. Derudover er det et krav, at der er et konstruktivt samarbejde mellem behandlingsstedet, borgeren og Rusmiddelcenter/Jobcenter om planen for borgerens afrusning og løbende statusmøder parterne imellem med henblik på, at der sker udvikling i f.t. borgerens afhængighed og tilstand.
- At der benyttes tilbud, der forefindes på tilbudsportalen.
- At behandlingssted, borger og Rusmiddelcenter/Jobcenter forpligter sig til samarbejde om en plan for det videre forløb efter borgerens ophold i behandlingsstedet. I forhold til servicelovens §101 er det et krav at lave en grundig udredning og helhedsorienteret plan for borgerens forløb samt tilbyde borgeren en handleplan efter servicelovens §141. Det medfører, at der skal laves en samlet plan og indsats for de livsområder, der udfordrer borgeren, også efter endt døgnbehandling.
I samarbejde har Jobcenteret og Rusmiddelcenteret udarbejdet kriterierne for visitationen, som både Social- og Sundhedsudvalget samt Arbejdsmarkedsudvalget nu har godkendt.
- Jeg er glad for det samarbejde, der har været mellem Jobcenteret og Rusmiddelcenteret i dette arbejde. Det sikrer en kompetent og sikker proces, hvor borgeren og hjælpen til borgeren er i centrum. Jeg håber, at vi med midlerne og de afsætte behandlingsforløb kan få hjulpet nogle borgere, der står og har brug for netop denne behandling, siger Ejler Schütt, der er formand for Arbejdsmarkedsudvalget.
Kontakter
Formand for Arbejdsmarkedsudvalget, Ejler Schütt, tlf.: 40 42 64 69; e-mail: es@aabenraa.dk
Formand Social- og Sundhedsudvalget, Karsten Meyer Olesen, tlf.: 29 13 32 92, e-mail: kmol@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Ferieophold for mennesker med demens lynhurtigt fuldt booket – over 40 på venteliste4.6.2025 15:24:20 CEST | Pressemeddelelse
På blot få timer var der udsolgt til det nye ferieforløb for mennesker med demens og deres pårørende i Aabenraa Kommune. Interessen overgår alle forventninger.
Südjütlands Gemeinden wiederholen ihren Erfolg: Beliebte Wohn- und Jobmesse kehrt zurück3.6.2025 10:40:35 CEST | Pressemeddelelse
Die vier Gemeinden Südjütlands – Haderslev, Sønderborg, Tønder und Aabenraa – öffnen nun bereits zum zweiten Mal in Folge ihre Türen für eine gemeinsame Wohn- und Jobmesse. Die Veranstaltung findet am Freitag, den 19. September, von 12 bis 15 Uhr in der Arena Aabenraa statt.
Christian Schrøder bliver fast sundhedschef i Aabenraa Kommune2.6.2025 14:25:25 CEST | Pressemeddelelse
Efter et år som konstitueret sundhedschef er Christian Schrøder nu fastansat i stillingen. Ansættelsesudvalget pegede enstemmigt på ham i et stærkt ansøgerfelt.
Sønderjyske kommuner gentager succesen: Populær bo- og jobmesse vender tilbage21.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fire sønderjyske kommuner – Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder – åbner nu for andet år i træk dørene til en samlet sønderjysk bo- og jobmesse. Arrangementet finder sted fredag 19. september fra kl. 12-15 i Arena Aabenraa.
Lodsejermøder om Grøn Trepart i Aabenraa Kommune trak fulde huse20.5.2025 08:42:04 CEST | Pressemeddelelse
Med stort fremmøde i både Rødekro og Hellevad blev der sat fokus på lodsejernes rolle og muligheder for frivillig arealomlægning til naturformål som led i Den Grønne Trepart
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum