Ros til en kedelig finanslov
6.12.2021 11:51:45 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Der var ikke de store paladsrevolutioner i den finanslov, regeringen kunne præsentere i dag. Noget, der glæder TEKNIQ Arbejdsgiverne.
”Det har været vigtigt med en stram finanslov, hvis vi vil undgå, at dansk økonomi overopheder. Og det, synes vi på mange måder, man har leveret,” siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, og uddyber:
”Det er ligeledes rigtigt og nødvendigt med de grønne tiltag, men man skal hæfte sig ved det, der ikke står noget om: Nemlig hvordan man vil skaffe de nødvendige hænder til at realisere tiltagene. For skal regeringen og aftalepartierne føre de gode ambitioner ud i livet, er kvalificeret arbejdskraft en væsentlig ingrediens.”
”Derfor ser vi frem til snarlige forhandlinger om, hvordan man vil skaffe de grønne hænder, der er så hårdt brug for,” siger han.
”I det hele taget har det danske arbejdsmarked stort brug for reelle reformer, der øger arbejdsudbuddet. Vi ser lige nu en udvikling, hvor ledigheden ligner tiden før finanskrisen. Det presser hele den danske økonomi og ikke mindst de danske virksomheder, som hver dag knokler med mangel på medarbejdere. Den udfordring leverer finansloven desværre ikke løsninger på,” siger Troels Blicher Danielsen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 72 14 20 17
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Hver tredje bolig hænger fast i sort opvarmning27.3.2026 08:38:18 CET | Pressemeddelelse
Selvom flertallet af danskerne holder deres hjem varmt med grøn energi, er hver tredje husstand fortsat afhængig af fx olie eller gas. Det bremser den grønne omstilling og gør Danmark sårbart, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Organisationer: Arbejdsmarkedet skal kunne rumme flere19.3.2026 06:47:00 CET | Pressemeddelelse
TEKNIQ og Danske Handicaporganisationer går nu sammen for at sætte fokus på de mange danskere, der i dag står uden for arbejdsfællesskabet. Der er hårdt brug for alle, der kan og vil bidrage, hvis vi skal sikre fremtidens velfærd og vækst, lyder det fra de to organisationer.
TEKNIQ: Mindre bøvl og flere hænder sikrer fremtidens velfærd16.3.2026 15:41:50 CET | Pressemeddelelse
Venstres netop fremlagte 2030-plan leverer nødvendige svar på, hvordan vi sikrer fremtidens velfærd. Det kan styrke erhvervslivets fundament, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Organisationer: Formueskatten er en regning til dem, der skaber job og vækst12.3.2026 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Formueskatten sender regningen til familieejede virksomheder, der har deres livsværk bundet i mursten, inventar og udstyr. Erhvervsorganisationen TEKNIQ og brancheorganisationen HORESTA advarer nu om konsekvenserne.
TEKNIQ: Mindre bøvl og lavere skat giver plads til vækst10.3.2026 12:39:55 CET | Pressemeddelelse
Venstre viser med nyt udspil den nødvendige vilje til mere digitalisering, skattelettelser og et opgør med bøvl for virksomheder, som samlet set vil sikre fremdrift, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum