Vi ønsker hjælp til at undgå skader – og genbrugte produkter i erstatning

F&P har spurgt danskerne, hvad de synes, et forsikringsselskab skal have mest fokus på. Her er der ikke meget tvivl. Dækning og pris betyder mest, men på tredjepladsen kommer ”hjælp med at forebygge skader”.
83 pct. af danskere vil gerne have hjælp fra deres forsikringsselskab til at forebygge skader.
- Det er et vigtigt signal fra vores kunder, når vi taler om grøn omstilling i Danmark. Ud fra et klimasynspunkt er det klart bedst helt at undgå skader. Så skadesforebyggelse er en rigtig god vej at gå klimamæssigt, siger underdirektør Pia Holm Steffensen, F&P.
Ja til genbrug, hvis det kan gavne klimaet
Undersøgelsen viser også, at hvis det kan gavne klimaet, så vil 75 pct. af danskerne godt have brugte produkter i erstatning frem for nye (45 pct. vil gerne). Knap 65 pct. vil godt have repareret bilen med brugte dele, hvis det kan gavne klimaet (40 pct. vil gerne).
- Jeg tror, vi over de kommende år vil se, at forsikringsselskaberne sammen med deres kunder mere og mere går i retning af både forebyggelse og genbrug i forbindelse med udskiftning og reparationer af skader, siger underdirektør Pia Holm Steffensen, F&P.
Forsikringsselskaberne vil gerne arbejde endnu mere aktivt med skadesforebyggelse i samarbejde med kunder og leverandører.
- Fx ved at forebygge skader ved at levere og installere skadeforebyggende produkter. Det kan være med til at øge forebyggelsesindsatsen til glæde for både kunderne, klimaet og forsikringsselskabernes erstatningsprocenter, siger Pia Holm Steffensen.
Det kunne fx være at installere højvandslukkere i afløb, sms-alarmer i afløbspumper, rørdetektorer til sporing af vandlæk eller andre tiltag, der kan være med til at holde vandet fra skybrud og oversvømmelser ude af huset.
Nøgleord
Kontakter
Jørgen Kjær Thomsen - pressetelefon 41 91 91 01
Billeder
Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
F&P: Næste års finanslov skal sætte turbo på fremtidssikringen af Danmark25.6.2025 09:02:33 CEST | Pressemeddelelse
Øget klimasikring, styrket velfærd, investeringer i konkurrenceevnen og en øget tryghed for danskerne er blandt de fokusområder, som F&P foreslår i nyt finanslovskatalog, der skal fungere som inspiration frem mod efterårets finanslovsforhandlinger.
F&P: Et opjusteret råderum giver nye muligheder23.6.2025 11:26:14 CEST | Pressemeddelelse
Finansministeriet har i dag opjusteret råderummet frem mod 2030 med 58 mia. kr. F&P mener, at regeringen bør prioritere klimasikring, forsvarsinvesteringer og den grønne omstilling for de nye milliarder.
De grønne pensionsinvesteringer stiger trods global usikkerhed23.6.2025 08:20:25 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling har fået det sværere, bl.a. efter den nye politiske agenda i USA. Alligevel er beholdningen af grønne investeringer hos den danske pensionsbranche øget det seneste år, viser ny opgørelse. Sammenlagt har branchen nu investeret 385 mia. kr. i grøn omstilling.
F&P: Ambitiøst udspil fra regeringen om EU-formandskabsprioriteringer.19.6.2025 13:08:37 CEST | Pressemeddelelse
Mere europæisk forsvar, afbureaukratisering, grøn omstilling, øgede investeringer i EU og en styrkelse af konkurrenceevne er de omdrejningspunkter, som den danske regering lægger op til at have fokus på ved det nærtstående EU-formandskab. Det er korrekt prioriteret, men det er resultaterne, regeringen vil blive målt på, lyder det fra F&P.
Vil du køre ø-taxi på Fur, så tjek din forsikring først18.6.2025 12:53:53 CEST | Pressemeddelelse
Fur er blevet undtaget taxiloven, så private kan køre taxi på øen. Men det kan kræve en særlig forsikring, advarer F&P – forsikrings- og pensionsbranchen, der opfordrer til, at man kontakter sit forsikringsselskab, inden man kører med betalende passagerer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum